Hospicegården Filadelfia
Elmevej 7, 4293 Dianalund
Meningsfuldt job med tid til kvalitet
Vi søger to nye sygeplejersker, som gerne vil yde kompleks, helhedsorienteret og meningsfuld sygepleje for vores uhelbredelig syge patienter og deres pårørende.
På Hospicegården arbejder vi for, at ”I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes”. Derfor er vi et hus fyldt med liv, musik, omsorg, glæde og stjernestunder. Samtidig er der åbent for samtaler om den ukendte fremtid og sorgen, der er forbundet med at livet slutter.
Har du lyst til at arbejde i nogle fantastiske smukke rammer i et tværfagligt team og sammen med vores ca. 35 frivillige, så glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingerne er på 32 timer og ønskes besat fra d. 1. oktober 2020.
Om dig:
- Du er en faglig dygtig og engageret sygeplejerske med mindst 3 års klinisk erfaring
- Du holder af den komplekse sygepleje, og deltager aktivt i den faglige udvikling
- Du er en god kollega som bringer godt humør med dig
- Du er god til at kommunikere med mennesker og er bevidst om, at tavshed nogle gange er bedre end tale
- Du trives i et tværfagligt miljø, hvor alle byder ind med deres særlige personlige og faglige kompetencer
- Du er lyttende, empatisk og åben i dialogen med patienterne og deres pårørende
- Du trives med at bruge dig selv som værktøj i et relationelt job
- Du er god til at reflektere over egen praksis, og du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø med fokus på egen og andres trivsel
- Du kan tænke kreativt og være fleksibel og udviklingsorienteret i dit daglige arbejde
Erfaring med palliation samt at anvende Sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et krav.
Om Hospicegården
Hospicegården har plads til 12 patienter og deres pårørende. Vores tværfaglige team består af sygeplejersker, læger, fysio- og musikterapeut, præst, sekretær, frivilligkoordinator, udviklingssygeplejerske og husassistenter. Alle har gennemgået en narrativ uddannelse. Huset har en flad struktur og ledes af Hospicechef og souschef.
I en typisk vagt vil du varetage helhedsplejen af 2-3 patienter. Vores tilbud indebærer udover den daglige behandling og pleje også mulighed for spabad, massage, samtaler, cykelture i sansehaven, fællessang, pårørendecafé mv. Vi gør derudover meget ud af årets højtider med stor hjælp fra vores frivillige. Hvert år uddanner vi sygeplejestuderende på 6. og 7. semester, og har kortere forløb med hjemmesygeplejersker og intensivsygeplejerske-studerende.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med skønne fysiske rammer og sansehave
- God introduktion og oplæring
- Et job med stor medindflydelse og mulighed for selvstændige ansvarsområder
- Et job hvor patienternes behov og livskvalitet er hele omdrejningspunktet
- Supervision med ekstern supervisor
- Faglig sparring med engagerede kolleger både i hverdagen og ved vores to ugentlige tværfaglige konferencer
- Mulighed for faglig udvikling gennem faglige eftermiddage, sygeplejemøder, deltagelse i interessegrupper og samarbejde med husets udviklingssygeplejerske
Yderligere information
Der arbejdes i skiftende vagter a 8 timer. Du skal regne med 4 weekendvagter på 12 uger. Du har mulighed for at komme med ønsker til din arbejdstid, og du vil kende din plan i god tid.
I det daglige vil du referere til souschefen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Dorthe Kelfast eller hospicechef Dorthe Pedersen på 58 27 16 80.
Der kan endvidere henvises til hjemmesiden www.hospicegaarden.dk
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 13. august 2020
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 27. august 2020.
Fakta
- Arbejdssted
Hospicegården Filadelfia -
Kontaktperson
Dorthe Karin Pedersen - Adresse
Elmevej 7, 4293 Dianalund - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2020 - Quick-nr.
394103 - Indrykningsdato
07-07-2020 -
Ansøgningsfrist
13-08-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hospicegården Filadelfia - Adresse
Elmevej 7, 4293 Dianalund -
Kontaktperson
Dorthe Karin Pedersen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2020 - Quick-nr.
394103 - Indrykningsdato
07-07-2020 -
Ansøgningsfrist
13-08-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Erfarne og servicemindede sygeplejersker søges til visitation og konsultation i Lægevagten i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland
Lægevagten | Ringstedgade 37, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
28-02-2025Ansøgningsfrist
31-07-2025 -
Stillingsopslag som specialistsygeplejerske i Klinik for Senfølger efter Kræft
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Ny Østergade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Afsnit for Epilepsi med Handicap søger ny dagvagt
Filadelfia | Visbys Allé 1, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
26-06-2025Ansøgningsfrist
06-07-2025 -
Forløbskoordinator – Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
06-06-2025Ansøgningsfrist
04-08-2025 -
Kunne du tænke dig at være ansvarshavende og faglig sparringspartner i aften- og nattetimerne – på Fase II i Holbæk?
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
04-07-2025