Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 4. sal, 5000 Odense C
Simulationscenter (SimC) OUH og Svendborg sygehus søger en sygeplejerske der brænder for kursusudvikling, undervisning og administration
Grundet øget aktivitet og udviklingsopgaver søger vi yderligere en kollega i vores SimC.
Vi sikrer medicinsk simulation og teknisk avanceret færdighedstræning, for nyansatte sygeplejersker, KBU læger og vi laver in situ træning på vores afdelinger. Fremover skal vi også samarbejde med de fynske kommuner omkring færdighedstræning og simulation.
Vi tilbyder aktiviteter i tre mindre enheder: SimC Svendborg, TeamSim OUH og TechSim OUH. På OUH arbejder vi med Patientpyramiden: det betyder, at vi vil styrke den sundhedsfaglige efter- og videreuddannelse for læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Vi lægger vægt på at vores aktiviteter er baseret på både evidensbaseret teori, praktisk viden og færdigheder.
Vi arbejder med at skabe de bedste rammer for kursister og undervisere, som er præget af engagement, respekt, faglighed, tolerance og professionalisme. Hos os er simulations- og færdighedstræning efterfulgt af debriefing, feedback og supervision, da det resulterer i en øget patientsikkerhed, færre fejl og en positiv læringskurve for kursisterne.
Klinisk Udvikling på OUH består af tre funktionsområder: Kvalitet og Patientsamarbejde, Innovation og MTV, Uddannelse og Kompetenceudvikling samt centrene for Klinisk Epidemiologi (CKE), Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT), Simulation (SimC) og Lægers Videreuddannelse (CLV). Klinisk Udvikling understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære, sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ansvarlige for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH, og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn. Stillingen er placeret i Udannelse og Kompetenceudvikling.
Uddannelse og Kompetenceudvikling har ansvaret for at sikre opfyldelsen af OUH’s forpligtelser inden for uddannelsesområdet, ligesom Uddannelse og Kompetenceudvikling har ansvaret for at OUH samlet stiller relevant kompetenceudvikling til rådighed. OUH er et af de største uddannelsessteder på Fyn med godt 3.000 under uddannelse. Uddannelse og Kompetenceudvikling er med til at sikre kvaliteten af grunduddannelser på OUH. Det sker i tæt samarbejde de enkelte uddannelsesinstitutioner.
SimC er organisatorisk placeret i Klinisk Udvikling under Uddannelse og Kompetenceudvikling. Personalesammensætningen er i dag fem sygeplejersker, to læger og en tekniker i såvel delte som fuldtidsansættelser.
Om stillingen
I SimC vil du skulle fungere som koordinator, administrator og underviser i samarbejde med centerets øvrige medarbejdere. Dine opgaver vil være at facilitere kurser i SimC, instruktion af kursister i procedure- eller færdighedstræning, styre patientsimulatorer, facilitere teamtræning, sikre kursusafvikling og sikre en fortsat udvikling af simulationscenterets kursusudbud.
Der vil være administrative opgaver, der skal varetages: f. eks. oprettelse af kurser i Plan2learn, vagtplanlægning af studentermedhjælpere tilknyttet SimC, bestilling af forplejning samt generel koordinering af opgaver med interne og eksterne samarbejdspartnere.
SimC tilbyder
- Et engageret, dynamisk og kreativt miljø, hvor du både skal være selvstændig og kunne indgå i et team.
- En spændende og udfordrende hverdag, hvor du har mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer indenfor læring, udvikling og kursusafvikling.
- Arbejdsopgaverne er dynamiske og varierende i løbet af ugen.
- Du skal have en forståelse for det kliniske arbejdsfelt, da du får en stor berøringsflade med de kliniske afdelinger på OUH og Svendborg sygehus.
- Du får mulighed for at være med til at udvikle SimC og sætte præg på den fremtidige uddannelse af sundhedspersonale.
- Der er mulighed for at støtte op om SimCs igangværende og kommende forskningsprojekter.
Dine kvalifikationer
- Du er uddannet sygeplejerske med bred klinisk erfaring.
- Det er en fordel, hvis du er uddannet på diplom- eller masterniveau indenfor læring, udvikling og/eller undervisning.
- Det er en fordel, hvis du er uddannet instruktør, har arbejdet med facilitering og debriefing.
- Du har viden og erfaring med at undervise og uddanne postgraduat sundhedspersonale.
- Du er i stand til at arbejde selvstændigt og er samtidig fleksibel og teamorienteret.
- Du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt.
- Du er punktlig, har en systematisk tilgang til opgaverne, men kan være innovativ og kreativ.
- Du er serviceminded og indstillet på at løse de daglige opgaver, der sikrer en stabil drift af SimC.
- Du kan trives i en hverdag, hvor der kan være mange bolde i luften.
- Det er en fordel, hvis du har flair for teknik og IT.
Om løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 18,5 timer ugentlig eller som en udlånsaftale på 50 % fra din nuværende stilling
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelsesstart
Hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelseschef Karin Albjerg tlf. 3016 8251. I uge 30-32 bedes du sende en sms til tlf. 30168251, hvorefter du vil blive kontaktet.
Din ansøgning
Din motiverede ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 23. august 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. august 2020.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Tina Dreymann - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 4. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
211712 - Quick-nr.
394147 - Indrykningsdato
08-07-2020 -
Ansøgningsfrist
23-08-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 4. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Tina Dreymann - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
211712 - Quick-nr.
394147 - Indrykningsdato
08-07-2020 -
Ansøgningsfrist
23-08-2020 (udløbet)