Region Syddanmark

Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Praktiserende læger søges til nyoprettede deltidsstillinger som samordningskonsulent hos SydKIP i Region Syddanmark

Kære praktiserende læge 

  • Har du lyst til at arbejde tæt sammen med sygehusene og kommunerne om at skabe bedre arbejdsgange på tværs?
  • Vil du gerne være med til at optimere patientforløb?
  • Kan du sætte egne og kollegers erfaringer fra praksishverdagen i spil i det tværsektorielle samarbejde?

Stillingen

I Region Syddanmark er samlet de funktioner, der arbejder med kvalitet, kompetenceudvikling og samordning på praksisområdet, i en enhed, der hedder SydKIP (Kvalitet i Praksissektoren i Region Syddanmark).

Vi søger tre praktiserende læger, der vil være samordningskonsulenter i SydKIP og være med til at sætte fokus på principielle, regionale problemstillinger og opgaver, der vedrørende sektorovergange herunder kommunikation ved sektorovergange, arbejdsdeling mellem sektorer mm. 

Du vil som en af de tre samordningskonsulenter arbejde tæt sammen med koordinatoren af dette område, og der er til teamet tilknyttet sekretariatsbistand.

Dine opgaver:

Som samordningskonsulent vil du

  • Være faglige redaktører på indholdet i sundhed.dk for så vidt angår indhold med relevans for almen praksis og øvrige praksissektorer i Region Syddanmark
  • Bidrage til kommunikation om og sammenhæng i lægemidlerne i Region Syddanmark fx med hensyn til anvendelse af Fælles Medicinkort (FMK) og dosisdispensering
  • Være i bindeled mellem sygehus og medarbejdere og konsulenter på sygehusene og i kommunerne i arbejdet med samordning. Det indbefatter deltagelse i periodiske møder i de lokale Praksiskonsulentordninger sammen med sygehusets ledelse og praksiskonsulenter
  • Bidrage til formidling af relevant information til praksissektoren om sundhedsvæsenet
  • Arbejde for udvikling af den elektroniske kommunikation mellem behandlere i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
  • Facilitere et godt og evidensbaseret fagligt samarbejde og for en hensigtsmæssig arbejdsdeling i sundhedsvæsenet.

Samordningskonsulenterne vil løbende være i kontakt med de lokale PKO-ordninger.

Der er til stillingerne udarbejdet en funktionsbeskrivelse, som kan læses her.

Løn- og ansættelsesforhold

Du ansættes i en fast stilling på seks timer ugentligt og med fleksibel arbejdstid. Løn og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til lægefaglig leder Lars G. Johansen på mail Lars.Gehlert.Johansen@rsyd.dk  eller telefon 2028 7649

Hvem sender jeg ansøgningen til?

Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”Søg nu” nedenfor.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 19. juli 2020. Samtaler afholdes i uge 30.

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset
  • Kontaktperson
    Lars Gehlert Johansen
  • Adresse
    Damhaven 12, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211722
  • Quick-nr.
    394167
  • Indrykningsdato
    08-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset
  • Adresse
    Damhaven 12, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Lars Gehlert Johansen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211722
  • Quick-nr.
    394167
  • Indrykningsdato
    08-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.