Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Sygeplejerske til hjertemedicinsk sengeafsnit D3 på Sydvestjysk sygehus Esbjerg

Da vi er blevet opnormeret i sengepladser, søger vi i hjertemedicinsk sengeafsnit to sygeplejersker til faste stillinger på 37 timer ugentligt pr. 1. oktober 2020, eller efter aftale.  

Hjertemedicinsk sengeafsnit er beliggende i den nye sengebygning i Esbjerg, hvor vi har fået nye fantastiske rammer til pleje og behandling af vores patienter. Afsnittet har 28 sengepladser og et tilknyttet ambulatorium.
Vi er et speciale, som elsker at have fart på, hvilket harmonerer godt med, at man indenfor specialet i høj grad får lov at arbejde med akut sygepleje. I afsnittet indlægges primært patienter, som er akut indlagt via modtagelsen samt indkaldte patienter med hjerterytmeforstyrrelser, hjertestop, hjertesvigt, blodpropper i lungerne samt infektioner i eller omkring hjertet. Vores vigtigste arbejdsredskab er vores telemetri, som hele døgnet overvåger patienternes hjerterytme.

Hjertemedicinsk er et stort og spændende speciale med en dedikeret medarbejdergruppe, som sætter faglighed i højsædet. Hos os er der rig mulighed for at udvikle sig fagligt. Udover den daglige sparring med erfarne kolleger tilrettelægger vi individuelle aftaler for kompetenceudvikling og videreuddannelse, der som minimum består af basisuddannelsen i kardiologi.

Vi søger en kollega, der som os brænder for at yde god sygepleje. Du skal have et godt overblik, være engageret og nysgerrig på det store hjertemedicinske speciale samt have lyst til at yde dit bedste for vores patienter.

Vi kan tilbyde, at du bliver del af en afdeling med en dynamisk hverdag, iblandt engagerede, kompetente og humoristiske kolleger.

Ved ansættelse tilbyder vi et individuelt og velstruktureret introduktionsprogram, som forløber over minimum 8 uger. Du vil blive tilknyttet en mentor i afdelingen, så du kan føle dig tryg i arbejdet.

Vi arbejder hver 3. weekend, og tager så vidt som muligt hensyn til dine ønsker i planlægningen af dine vagter.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Christina Lodberg Honoré på 7918 2264 eller 3034 1671.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er d. 16. august 2020.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 34.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Christina Lodberg Honore
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211744
  • Quick-nr.
    394306
  • Indrykningsdato
    10-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Christina Lodberg Honore
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211744
  • Quick-nr.
    394306
  • Indrykningsdato
    10-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.