Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegaardsvej 28, 2900 Hellerup

Forskningsenheden v. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, søger en forskningsassistent til OPUS YOUNG-projektet (2-årig stilling)

Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, søger en psykolog eller læge pr. 15. september 2020, eller snarest muligt derefter, til OPUS YOUNG-projektet. OPUS YOUNG er et klinisk randomiseret forskningsprojekt, der tester effekten af et nyt 2-årigt ambulant, specialiseret behandlingstilbud sammenlignet med standardbehandling for unge i alderen 12-17 år med psykose. OPUS YOUNG starter inklusion af patienter i efteråret 2020, og skal randomisere 280 unge og deres forældre over de kommende 2 år.

 

Jobbet

Som forskningsassistent i OPUS YOUNG er du en del af et stærkt og engageret forskningsteam, der forestår udredning, rekruttering og dataindsamling. Undersøgelserne består bl.a. af manualiseret udredning af psykopatologi samt kognitivt- og psykosocialt funktionsniveau hos unge med psykose.

 

Jobbet varetages primært i Forskningsenheden på Gentofte Hospital, men kan også foregå i kliniske afsnit på de øvrige matrikler i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

 

Vi tilbyder

  • Tilknytning til et innovativt studie i et stærkt og engageret forskningsteam.
  • Sparring, undervisning og supervision af høj faglig kvalitet.
  • Tilknytning til et inspirerende tværfagligt miljø i Forskningsenheden ved BUC, der har ca. 50 ansatte bestående af forskningsassistenter, ph.d.-studerende, postdoc, seniorforskere og professorer samt administration.  
  • Faglige fællesskaber med kollegaer, der udfører forskning indenfor børne- og ungdomspsykiatri og beslægtede områder på et højt internationalt niveau.
  • Mulighed for forlængelse af ansættelsen, evt. i form af Ph.d.-studium.

 

Vi forventer

  • Du er psykolog eller læge, og gerne med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien
  • Du har gerne erfaring med psykopatologisk vurdering af børn og unge (f.eks. med K-SADS interviewet) og, hvis du er psykolog, med kognitiv testning med WISC/WAIS.
  • Du fungerer godt i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i et ligeværdigt team og kan samtidig arbejde selvstændigt.
  • Kørekort er en fordel.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes på overenskomstvilkår. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling, der ønskes besat 15. september 2020, eller snarest derefter, og er i første omgang tidsbegrænset til 2 år, men med mulighed for forlængelse.

 

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til i uge 29, 2020, at kontakte professor, overlæge Anne Katrine Pagsberg, mail: Anne.Katrine.Pagsberg@regionh.dk, eller seniorforsker Marianne Melau Marianne.Melau@regionh.dk, og til i uge 32, 2020, at kontakte Psykolog og forskningsassistent Naja Kirstine Andersen, mail : naja.kirstine.andersen@regionh.dk

 

Ansøgningsprocedure

Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer m.v. sendes elektronisk. Følg linket. 

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

 

Ansøgningsfrist: 5. august 2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 11. august 2020.

 

Arbejdsgiver er Region Hovedstadens Psykiatri, Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Naja Kirstine Andersen
  • Adresse
    Kildegaardsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-09-2020
  • Regionens jobnr.
    225544
  • Quick-nr.
    394317
  • Indrykningsdato
    10-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Kildegaardsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Naja Kirstine Andersen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-09-2020
  • Regionens jobnr.
    225544
  • Quick-nr.
    394317
  • Indrykningsdato
    10-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.