Region Midtjylland

Hjerne- og Rygkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Administrativ medarbejder til operationsbooking søges ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en lægesekretær, sygeplejerske eller social- & sundhedsassistent, som har lyst til at bruge sin sundhedsfaglige baggrund og kendskab til operationer i en administrativ stilling i vores operationsbooking. Det vil være en fordel, hvis du kender til neurokirurgi.

Stillingen er tidsbegrænset fra 1. oktober 2020 til marts 2022 og på 37 timer pr. uge, hverdage i almindelig dagtid.  

Lidt om Hjerne- og Rygkirurgi
Hjerne- og Rygkirurgi modtager børn og voksne til udredning, behandling og pleje af medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Endvidere behandler vi patienter, der har pådraget sig læsioner af hjernen og på rygsøjlen. Afdelingen varetager næsten udelukkende højt specialiserede patienter.

Vi er ca. 130 engagerede medarbejdere i afdelingen, hvoraf de 19 er lægesekretærer.
Afdelingen er organiseret i specialer/teams, som understøttes af sekretærernes organisering.

Hvad tilbyder vi dig i sekretærgruppen
Du vil få 'hovedsæde' i OP-bookingen i vores klinik med administrative opgaver i tæt samarbejde med lægesekretærer. Opgaverne er håndtering af henvisninger til visitation, booking af operationer og indkaldelse af patienter samt patientkontakt via telefonen. Herudover er der et meget tæt tværfagligt samarbejde omkring planlægning af operationsprogrammerne. Væsentligt er det, at vi får registreret korrekt i forhold til sundhedsstyrelsens registreringskrav, overholder behandlingsretten og får informeret patienterne korrekt i forhold til patientrettigheder. 

I sekretærgruppen arbejder vi i funktionsrul og flytter pladser i forhold til funktionerne. Det betyder, at du kommer til at arbejde tæt sammen med to sekretærer, som er knyttet til OP-bookingen i rul med 14 dage ad gangen. 

Medarbejdere i OP-bookingen er i fællesskab ansvarlige for at
  • sikre optimale administrative patientforløb
  • koordinere behandlingsforløb og effektuere booking og evt. forudgående forberedelse til operationer
  • informere, oplyse og til tider berolige bekymrede patienter over telefonen
  • indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker og sekretærer.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet
  • visitation af henvisninger
  • booking af operationer
  • indkalde patienter herunder informere om patientrettigheder
  • bestilling af undersøgelser forud for operation
  • telefonkontakt til patienter og samarbejdspartnere
  • deltagelse i tværfaglige OP-planlægningsmøder
  • deltagelse i sekretærmøder.

Vi kan tilbyde dig
  • en grundig oplæring i sekretærarbejdsgange, herunder EPJ, patientrettigheder, registrering osv.
  • en afvekslende og til tider hektisk hverdag
  • faste mødetider i dagvagter (mandag til torsdag 8-15.30, fredag 8-15)
  • hjælpsomme kollegaer
  • personlig- som faglig udvikling.
     
Vi søger en kollega, som vil bidrage med
  • sundhedsfaglige kompetencer ind i den administrative opgaveløsning
  • overblik og koordinerende sans
  • gode tværfaglige samarbejdsevner og fleksibilitet
  • lyst til udvikling indenfor den administrative del af patientforløb
  • arbejdsglæde og positivitet.
     
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Pia Klitgaard på 2460 4983.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 14 august 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Pia Klitgaard
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23123
  • Quick-nr.
    394341
  • Indrykningsdato
    10-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Pia Klitgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23123
  • Quick-nr.
    394341
  • Indrykningsdato
    10-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.