Etårig klassificeret introduktionsstilling i Klinisk Immunologi er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale.
Om afdelingen: Klinisk Immunologisk afdeling er den regionale specialafdeling i klinisk immunologi med lidt over 100 ansatte. Afdelingen består af en række specialiserede laboratorier, afereseambulatorie samt bloddonortapning. Der er ansat 5 overlæger, 2 afdelingslæger og 2-3 uddannelseslæger. Klinisk immunologisk afdeling har et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø som ud over lægegruppen består af cand.scient.´er og ph.d.-studerende samt bioanalytikere, sygeplejersker, og sekretærer.Hvad kan vi tilbyde dig som introduktionslæge: Vi tilbyder først et 6 ugers introduktionsforløb, bestående af introduktion til specialafsnit, laboratorier og vagtfunktionen. Patientkontakt involverer primært plasma- og leukafereser samt rådgivning i forbindelse med udrednings- og behandlingsforløb i samarbejde med kliniske afdelinger.
Efter introduktionen vil dit arbejde bestå af:
- Udredning af patienter med immundefekter og autoimmune sygdomme samt en række forskellige immunologisk og molekylærbiologiske problemstillinger.
- Indgå i blødningsvagten dækkende sygehusene i Region Nordjylland, hvor der ydes vejledning og rådgivning i forhold til patienter med komplekse blødningsproblematikker. Der tolkes på relevante blødningsanalyser og i samspil med behandlende læge lægges transfusionsmedicinske planer for behandling med hæmostatika og blodprodukter.
- Øvrig transfusionsmedicinsk rådgivning ved f.eks. patienter med sammensatte blodtypeserologiske problemstillinger, transfusionskomplikationer, immune cytopenier eller hæmolytisk sygdom hos nyfødte.
- Tilrettelæggelse af stamcellehøst, nedfrysning og infusion af stamceller i forbindelse med autolog stamcelletransplantation.
- Plasmaferesebehandling af patienter med såvel akutte som kroniske hæmatologiske og autoimmune sygdomme.
- Udredning af patienter med transfusionsassocieret akut lungeskade (TRALI) og immunbetingede neutropenier, herunder børn med immunbetinget neutropeni. Aalborg Universitetshospital har landsfunktion på dette område.
- Rådgivning og klinisk vurdering i forbindelse med tapning af bloddonorer, herunder stillingtagen til om en donor opfylder kriterierne i forhold til bloddonation.
Vagtfunktion: Efter en oplæringsperiode med dagvagter vil du indgå i afdelingens vagtfunktion fra hjemmet. I vagten er der på hverdage tilstedeværelsesvagt kl. 8.00 til 16.00 og efterfølgende vagt fra hjemmet fra kl. 16.00 - 8.00 med 30 min. tilkald og en overlæge som bagvagt. På arbejdsdage uden vagt er arbejdstiden kl. 8.00- 15.24.
Forskning: Afdelingens forskning omhandler cancerimmunologi, ekstracellulære microvesikler, biologiske markører ved cancer, og autoimmune sygdomme, immunbetingede neutropenier, monitorering af hæmostase ved massiv blødning, transfusionsmedicin, primære immundefekter samt det Danske bloddonor studie (DBDS). Som læge på KI er man en del af vores forskningsteam med både post docs, cand. scient´er og ph.d.-studerende. Vi har et aktivt forskningsmiljø, hvor ideer og resultater præsenteres og diskuteres. Vi forventer derfor, at du som uddannelsessøgende læge under supervision opstarter et mindre selvstændigt forskningsprojekt som kan afsluttes i dit introduktionsforløb og som kan udbygges og danne baggrund for et senere Ph.d forløb.
Hvad forventer vi af dig: Du er engageret og interesse har i det immunologiske fagområde. Du har lyst til at indgå i et positivt tværfagligt samarbejde samt et aktivt udviklings- og forskningsmiljø. Laboratorieerfaring er ikke et krav. Efter introstillingen kan der være mulighed for hoveduddannelse evt. i kombination med Ph.d.-forløb.
Du er meget velkommen til at besøge os for en uforpligtende rundvisning på afdelingen og nærmere præsentation af specialet.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Kim Varming - Stillingstype
Introduktionsstilling & Læge - Antal stillinger
1 - ESK-numre
8001-13-62-i-1 - Speciale
Klinisk immunologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2020 - Regionens jobnr.
7461 - Quick-nr.
394358 - Indrykningsdato
13-07-2020 -
Ansøgningsfrist
14-08-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×