Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev

Molekylærbiolog (cand. scient eller tilsvarende), Herlev- og Gentofte Hospital

En fuldtidsstilling som fondsansat forsker/molekylærbiolog ved MolekylærEnheden, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2020 eller snarest derefter. Stillingen besættes for ét år med mulighed for forlængelse. 

Forskningsprojektet kaldes Mermaid III og det overordnede formål er at etablere viden om mulige molekylære markører af betydning for behandling og prognose for kvinder med gynækologisk sygdom.  

I MolekylærEnheden, Patologiafdelingen ønskes i aktuelle projekt at etablere viden om både mutationers og methyleringsgradens betydning for sygdommen æggestokkræft. Der skal derfor anvendes NGS (exom og panel) i større omfang. Desuden skal validering af sekventeringsfund foretages ved brug af flere teknikker. Der skal ligeledes foretages methyleringsundersøgelser med arraybaserede og q-RT PCR baserede teknikker.

I MolekylærEnheden anvendes rutinemæssigt PCR og hybridiseringsbaserede teknikker hvilket bl.a. omfatter mutationsanalyser, methyleringsanalyser, miRNA analyser, sekventeringsteknikker, FISH, ISH og CISH. Next Generation Sequencing (PGM og S5XL) er implementeret som rutine. Der arbejdes med implementering af digitalisering til aflæsning/lagring af FISH og immunhistokemiske data. Yderligere varetager MolekylærEnheden den nationale sekretariatsfunktion for Regionernes Bio- og GenomBank som omfatter Dansk CancerBiobank, Dansk ReumaBiobank, Dansk BloddonorBiobank, Dansk GenetiskBiobank, Dansk DiabetesBiobank og Dansk Covid-19Biobank.

 Afdelingen er normeret til 42 læger, 1 professor, 4½ molekylærbiolog, 80 bioanalytikere, 4 sekretærer og 3 portører. Afdelingen har desuden forskningsansatte samt flere studerende, deriblandt 9 forskningsansatte ACere, heraf 6 molekylærbiologer. Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en ledende overbioanalytiker.

Du skal være uddannet cand. scient. i biologi eller biokemi, læge, civilingeniør eller humanbiolog eller lignende og skal have dokumenteret interesse og viden indenfor molekylærbiologi og gerne gynækologisk kræft. Mermaid III projektet er multidisplinært med bred mulighed for selv at påvirke interesseområder. Ansøgere kombineret praktisk erfaring og relevant forskningserfaring, som kan arbejde selvstændigt og har flair for tolkning af data samt dokumenteret erfaring med publicering vil blive foretrukket. Desuden er det en fordel at have erfaring i sekventeringsteknikker og datamining af sekventeringsdata og arraydata.

Arbejdet for den kommende medarbejder vil være at deltage i gennemførelsen af Mermaid III og vil derfor både bestå af praktisk arbejde i laboratoriet, databehandling samt publicering af data. Det er vigtigt at have gode formidlingsevner, da publikationer er et succeskriterium.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: Leder af MolekylærEnheden, Patologiafdelingen, professor, dr. med, ph.d. Estrid Høgdall, tlf. 3868 9132.

Ansøgning sendes on-line via linket her på siden. Der vedlægges dokumentation for kvalifikationer og uddannelse, CV og oversigt over videnskabelige publikationer.

Ansøgningsfrist 23. august 2020, klokken 12:00.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Karin Vedel
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225711
  • Quick-nr.
    394751
  • Indrykningsdato
    29-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Karin Vedel
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225711
  • Quick-nr.
    394751
  • Indrykningsdato
    29-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.