Social- og sundhedsassistent med erfaring indenfor psykiatri til Sengeafsnit S2
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Afsnit S2, søger social- og sundhedsassistent med erfaring indenfor psykiatri til fast stilling på fuld tid med skiftende vagter.Afsnit S2 er et sengeafsnit i området for Psykose sygdomme primært for unge i alderen 18-35 år.
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Afdelingerne Akut Psykiatri, Affektiv Lidelse, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Afdeling for Psykose har til huse på Brandevej i Aalborg Øst.
Målgruppe:
Målgruppen er patienter fra 18 - 35 år med psykose sygdomme indlagt til udredning, behandling og sygepleje.
Det faglige miljø i Klinik Psykiatri Syd:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i klinikken.
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede pleje- aktivitets- og behandlingsplaner – udarbejdet i tæt samarbejde med patient og pårørende.
Vi arbejder med kontaktpersonfunktionen og vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med deres specifikke viden i det samlede patientforløb.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes med den sygeplejefaglige metode skærmning og dokumentation af sygeplejen, samt målrettet implementering af retningsgivende dokumenter.
Klinik Psykiatri Syd tilbyder også:
- Introduktion, undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger
- Mentorordning ved erfaren psykiatrisk sygeplejerske.
- Supervision hver anden uge.
- Udviklingssamtale med fokus på kompetenceudvikling.
- Trivselssamtaler med fokus på at arbejdspladsen er et tilvalg på baggrund af en god trivsel (tiltag i S2)
- Konflikthåndteringskursus samt 2 årlige vedligeholdelsesdage
- Godt kollegialt og fagligt fællesskab.
Afsnit S2 forventer at du:
- Har viden indenfor behandlings- / sygehuspsykiatri og særligt de komplicerede patientforløb med bl.a. skærmning.
- Kan arbejde med de psykodynamiske og miljøterapeutiske principper.
- Medvirker til at kvalitetssikre sygeplejen.
- Er indstillet på at arbejdet med den psykotiske patient forudsætter, at medarbejderen bruger en del af sig selv i arbejdet.
- Kan håndtere en travl hverdag med et højt flow af patienter.
- Har erfaring med anvendelse af Clinical Suite.
- Deltager aktivt og prioriterer et fagligt højt og udviklende læringsmiljø.
- Vi har en kultur, hvor vi gensidigt forventer, at der reflekteres over egne og kollegaers handlinger i praksis.
- Har sans for prioritering, struktur og koordinering.
- Har en positiv tilgang til, at den psykiatriske sygepleje er under udvikling og medfører løbende forbedringer.
- Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab, hvor vi har besluttet os for at det er et fælles ansvar at opretholde det gode arbejdsmiljø.
- Kan bevare overblikket i akutte og fagligt krævende situationer.
Du vil desuden få god mulighed for at anvende dine faglige kompetencer, bl.a. i forskellige nøglepersonsfunktioner. Ønsker du at få erfaring med flere forskellige aspekter af behandlingspsykiatrien i Klinik Psykiatri Syd, er der fleksible muligheder for dette.
I det hele taget er vi meget åbne for, hvad du kan bidrage med.
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afsnitsledende sygeplejerske Kate Skjoldborg på telefonnummer 20655107 eller klinisk afsnitskoordinerende sygeplejerske Pia Thordal Lavrsen, telefon 9764 3521.
Relevante oplysninger om stillingen:
Samtalerne forventes at finde sted 26.august 2020
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
I henhold til Region Nordjyllands politik indhentes straffeattest ved alle nyansættelser.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning vedlagt relevante bilag bedes sendes via det elektroniske link her i stillingsopslaget.
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Kate Skjoldborg - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
7512 - Quick-nr.
394752 - Indrykningsdato
29-07-2020 -
Ansøgningsfrist
19-08-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Tilbudsstilling til Særforanstaltninger - Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Pædagog, social- og sundhedsassistent og ergoterapeut til Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-01-2024Ansøgningsfrist
31-03-2024 -
Nattevagt kalder på dig i Sindal
Specialsektoren | Odinsvej 25, 9870 Sindal
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Pædagoger til Særforanstaltninger - Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
26-04-2024 -
Afdelingsleder til Bostedet Hadsund
Specialsektoren | Kjeld H. Jensens Vej 2A, 9560 Hadsund
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024