Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 93, 10. sal, 5000 Odense C

Afdelingssygeplejerske ved hæmodialyseafsnittet i Odense, Afd. Y

Vi har et spændende lederjob til dig, der brænder for ledelse og har store ambitioner på patienternes vegne. Vi søger en afdelingssygeplejerske med en tydelig ledelses- og sygeplejefaglig profil og som mestrer samarbejdet på tværs.   

Vores ambition er at sætte patienten først med OUHs kodeks og patientpyramiden  (1)  som den strategiske ramme. Vi arbejder ud fra OUHs ledelsesgrundlag og medarbejderskab  (2) som er vores fælles referenceramme.

Som afdelingssygeplejerske skal du arbejde tæt sammen med den funktionsledende overlæge, to stedfortrædere, en klinisk sygeplejespecialist, en klinisk vejleder og en arbejdsmiljøkoordinator. Du refererer til afdelingsledelsen og har desuden et tæt samarbejde med afdelingssygeplejerskerne i Sengeafsnittet og i Dialysen i Svendborg samt vores forskningsenhed og kvalitetskoordinator.

Hæmodialyseafsnittet har 40 pladser til både kroniske og akutte patienter med nyresygdomme, der dialyserer 3 gange om ugen i dag- eller aftentimerne. Vi har ca. 125 kroniske patienter. Afdelingen er opdelt i en Centerdialysegruppe og en Limited Care gruppe, hvor intentionen er, at flest mulige patienter bliver så selvhjulpne som muligt. Afsnittet varetager desuden dialyse på andre afdelinger på OUH.

Vi er et højt specialiseret afsnit med stærke sygeplejefaglige kompetencer. Vores sygepleje er i særlig grad rettet mod pleje og behandling af kroniske patienter og vi brænder for at udvikle os og blive endnu bedre til at samarbejde med vores patienter og deres pårørende. 

De ledelsesmæssige fokusområder for de kommende år er bl.a. implementering af strategi for sygepleje 2020-2023 (3) med indsatsområder inden for den kliniske sygepleje, uddannelse og strategisk kompetenceudvikling og udvikling og implementering. Vi står desuden foran en spændende tid med Nyt OUH i sigte, og vi skal forberede vores organisation på nye rammer, forandringer og flytning af et dialyseafsnit.

Vi søger derfor en afdelingssygeplejerske der:

  • indgår aktivt i udviklingsprocesser frem mod Nyt OUH.
  • trives med at arbejde med forbedringer og udvikling jf. Den Syddanske Forbedringsmodel
  • videreudvikler afsnittes kultur for kvalitetssikring, forbedringsarbejde og patientsikkerhed
  • er synlig i klinisk praksis og tager beslutninger ud fra ”patienten først”
  • sikrer at patienten og de pårørende føler sig set, hørt og respekteret
  • er lyttende og inddragende og prioriterer det gode arbejdsmiljø og omgangstone
  • mestrer konflikthåndtering og er en god kommunikator
  • udvikler medarbejdernes høje faglighed og skaber mulighed for kompetenceudvikling på alle niveauer jf. model for systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker (4)

Vi forestiller os, at du:

  • er sygeplejerske med erfaring fra en lignende lederstilling og har stor lyst til ledelse
  • har masteruddannelse eller anden relevant lederuddannelse
  • har erfaring med strategisk udvikling og implementeringsprocesser
  • har gennemslagskraft og du har erfaring med at bevare overblikket i spændingsfeltet mellem drift og udvikling i et tværfagligt miljø
  • har blik og evne for sund drift
  • er åben og anerkendende i dialogen med andre og brænder for personaleledelse

Vi tilbyder:

  • et velfungerende afsnit med 60 engagerede medarbejdere
  • et afsnit med en høj faglighed, i konstant udvikling og med forskning som en del af kerneydelsen
  • et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en fast del af hverdagen
  • et aktivt uddannelses- og læringsmiljø
  • et job med muligheden for at præge afdeling Y frem mod Nyt OUH, hvor hjemmebehandlingen og patientinddragelse skal være i fokus
  • supervision ved ekstern ledelseskonsulent

 

Du kan læse mere om funktionen i  stillings- og funktionsbeskrivelse for afdelingssygeplejerske i Hæmodialyseafsnittet Odense (5)
Du kan læse mere om samarbejdet med stedfortrædere i funktionsbeskrivelse for  
stedfortræder for afdelingssygeplejersken i Center Hæmodialysen Odense (6) og  funktionsbeskrivelse for stedfortræder for afdelingssygeplejersken i Limited Care/Self care og Hjemmehæmodialysen i Odense (7)

Hvis du har lyst til at søge stillingen og ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Berit Gamborg på tlf. 40 24 08 99 eller berit.gamborg@rsyd.dk

 

Ansøgningsfrist: 6. september 2020

Ansættelsessamtaler: vil foregå i uge 37 og 38. Før 2. samtale vil der blive foretaget en test, der vil danne afsæt for 2. samtale.

Tiltrædelse: Pr. 1. november eller efter aftale.
 

  1. https://en.ouh.dk/patientpyramiden/
  2.  http://www.ouh.dk/wm483115
  3. http://www.ouh.dk/wm483115
  4. https://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/dokument727901.htm
  5. https://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/Dokument505140.htm
  6.  https://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/Dokument612993.htm
  7.  https://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/Dokument784410.htm
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 93, 10. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    211872
  • Quick-nr.
    394775
  • Indrykningsdato
    30-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 93, 10. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    211872
  • Quick-nr.
    394775
  • Indrykningsdato
    30-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.