Diabetes og Hormonsygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Oversygeplejerske søges ved Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Kan du sætte sygeplejen på dagsordenen og i en involverende proces formulere, hvad sygepleje i Diabetes og Hormonsygdomme skal være kendt for? Vil du være med til at videreudvikle en spændende afdeling med mange samarbejdsrelationer og stå i spidsen for udviklingen af faglige fællesskaber og patientforløb på Danmarks bedste hospital? Så har vi den perfekte stilling til dig som oversygeplejerske i Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH).Diabetes og Hormonsygdomme søger en visionær, dialogorienteret og samarbejdsstærk oversygeplejerske, der kan forstå og fortsætte den udvikling som afdelingen er i. En tydelig leder, som ser fag, ledelse og organisation som et fælles mål, der skal formidles og ledes i faglige fællesskaber i afdelingen, på AUH og med øvrige eksterne samarbejdspartnere.
Hvem er vi?
Diabetes og Hormonsygdomme består af et sengeafsnit med 34 senge, der huser patienter med endokrinologiske lidelser og patienter med intern medicinske lidelser, og som har cirka 2.500 udskrivelser årligt.
Derudover har vi også en stor ambulant funktion i form af vores fem klinikker; Klinik for Stofskiftelidelser, Klinik for patienter med Kalklidelser, Klinik for Knogleskørhed, Klinik for Sjældne sygdomme og Diagnostisk Klinik. Årligt har vi cirka 25.000 ambulante besøg. Udover klinikken har vi ligeledes et velfungerede forskningsafsnit.
Der arbejder 130 engagerede og dygtige medarbejdere i afdelingen herunder 54 sygeplejersker, 41 læger, 19 lægesekretærer, 2 funktionsledende overlæger, 1 ledende lægesekretær og 2 afdelingssygeplejersker.
Vi er kendt for at indgå i mange faglige fællesskaber og sigter efter at skabe resultater gennem samarbejde med for eksempel Børn og Unge, Akutafdelingen og Ældresygdomme på AUH og Steno Diabetes Center Aarhus. Vi sætter en ære i at tænke vores patientforløb, så det giver den største værdi for patienterne og tænker forløbene fra A til Z inklusiv en række eksterne samarbejdspartere som almen praksis.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder en lederstilling i en spændende, alsidig og dynamisk universitetshospitalsafdeling, hvor du, sammen med lærestolsprofessoren og den ledende overlæge, bliver leder for mere end 100 fagligt stærke og dedikerede medarbejdere.
I afdelingen prioriterer vi den faglige kvalitet højt, vi har fokus på uddannelse og har et stort forskningspotentiale. Vi er kendt for tætte og nære samarbejdsrelationer, og afdelingsledelsen udøver dialogbaseret ledelse samme med funktionslederne i afdelingen.
Vi arbejder dataunderstøttet på relevante områder såsom kvalitet, aktivitet, HR-området og økonomi. I afdelingen er kulturen kendetegnet ved, at man som medarbejder ikke står alene, en flad og uformel struktur, og at der er udviklingsmuligheder for dem, som kan og vil.
Hvad forventer vi af dig?
Du er uddannet sygeplejerske og har en lederuddannelse på akademisk niveau. Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring fra en organisation med høj specialiseringsgrad og forskningsaktivitet, og at du kan fremvise resultater med din ledelse. Du behøver ikke at have specifikt kendskab til endokrinologi, men dog gerne have et fagkendskab til det medicinske område.
I stillingen som oversygeplejerske skal du mestre strategisk ledelse af såvel medarbejdere og ledere, og du skal kunne begå dig lige godt, om du leder opad, nedad eller til siden på hospitalet.
Vi forventer, at din ledelsesstil er åben, ærlig, respektfuld og dialogorienteret. For dig er det naturligt at skabe resultater gennem samarbejde, og du er dygtig til med din nysgerrighed, lydhørhed og anerkendende tilgang at få følgeskab til at udvikle og implementere nye patientforløb, retningslinjer, arbejdsmiljøindsatser mv.
Du er proaktiv af natur, både når det kommer til handling og retorik, og du er dygtig til at kommunikere, formidle dine budskaber og fejre de små sejre. Du er ikke bange for at tænke ud af boksen, og du arbejder ubesværet med forbedrings- og forandringsledelse. Vi forventer, at du sammen med den øvrige afdelingsledelse stiller dig i spidsen for at positionere Diabetes og Hormonsygdomme både på AUH og udadtil.
Du ved at din ledelsesopgave blandt andet består i at fastholde engagement og motivation hos medarbejderne, når noget er svært, og projekter og implementering strækker sig over lang tid, inden man mærker og ser de varige resultater.
Du kan læse job- og personprofil for stillingen ved at klikke her.
Her kan du læse om AUH's organisationsopbygning, hospitalets grundfortælling mv.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen på 2016 3201 eller på joerkris@rm.dk. Sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen kan også kontaktes på 3092 2404 eller på inechi@rm.dk.
Ansættelsesproces
- Ansøgningsfrist er den 15. september 2020
- Første ansættelsessamtale er den 8. oktober 2020
- Anden ansættelsessamtale er den 26. oktober 2020
- Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.
Du skal sende ansøgning, CV og andre relevante bilag via nedenstående link.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Jørgen Schøler Kristensen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2020 - Regionens jobnr.
23098 - Quick-nr.
394885 - Indrykningsdato
14-08-2020 -
Ansøgningsfrist
15-09-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Jørgen Schøler Kristensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2020 - Regionens jobnr.
23098 - Quick-nr.
394885 - Indrykningsdato
14-08-2020 -
Ansøgningsfrist
15-09-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til bostøtteteam på Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
SygeplejerskeOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Medicinsk Afsnit 1 Regionshospital Viborg søger 2 sygeplejersker!
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Sygeplejersker til specialiseret rehabillitering, sengeafsnit 10, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
SygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025 -
Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgien i Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
14-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Sygeplejerske til neurologisk sengeafsnit, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
24-05-2025