Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

To spændende sygeplejerskestillinger med udspring i kognitiv terapi på Psykiatrisk Center Amager afsnit D2

Har du lyst til at arbejde med udredning og behandling af patienter med affektive lidelser? Så har vi på åben afdeling D2 to ledige stillinger, der kunne være interessante for dig.

Vi er et afsnit, der er fælles om, at vi brænder for at arbejde med mennesker med en psykiatrisk sygdom, og vi håber på at finde to nye kolleger, der deler denne passion.
 

Lidt om jobbet som sygeplejerske på D2

På D2 får du en vekslende arbejdsdag, hvor der både er tidspunkter, hvor der skal løbes stærkt, og tidspunkter hvor der er plads til fordybelse og miljøterapeutiske aktiviteter med patienterne.

Som sygeplejerske på D2 bliver din kerneopgave behandling og pleje af vores 16 patienter. Dette med udgangspunkt i deres ønsker og behov og med et fokus på kognitiv adfærdsterapi. I den forbindelse får du ansvaret for at finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer, og inddrage patienten i deres behandlingsplan, så de ved hvad der skal ske. Vi har fokus på små skridt – store succeser.

For at undgå genindlæggelser har vi et stort fokus på tilbagevendingsplaner. I den forbindelse kommer pårørendesamarbejde og samarbejde med det ambulante til at være et stort fokusområde i din hverdag.

Vi arbejder løbende med forbedringer og kompetenceudvikling. For tiden har vi fokus på arbejdet med patienttilfredshed samt safewards som metode til at højne kvaliteten for vores patienter under indlæggelsen. Dertil bliver alle medarbejdere på afsnittet uddannet i kognitiv adfærdsterapi i 2020.
 

Hvorfor skal du vælge os?

  • Alle har det godt med hinanden
    Vi er et afsnit, hvor der er smil på og hvor det er rart at komme. Vi er glade for at arbejde sammen på kryds og tværs og er gode til at tale med hinanden. Vi er en afbalanceret og social personalegruppe, som har lyst til at se hinanden i fritiden og hvor der er en god balance mellem mænd, kvinder, nytilkomne og erfarne.
     
  • Et godt arbejdsmiljø og en dejlig lokation 
    Vi har et dynamisk og godt arbejdsmiljø, hvor der er styr på det og hvor trivselsmålingen er meget grøn. Vi har nogle dejlige, lyse og nyrenoverede lokaler med store patientstuer og dertilhørende gymnastiksal og motionsrum. Vi er placeret i skønne omgivelser ud til amagerfælled, hvor der er gode muligheder for en gåtur med patienterne, og hvor metroen går lige til døren.
     
  • Fokus på udvikling og sygeplejefaglig sparring
    Vi har et stærkt team af sygeplejersker, hvoraf flere er specialuddannede. Det faglige niveau er derfor højt og vi er gode til at sparre og undervise hinanden. Vi er et afsnit der prioriterer videreuddannelse, oplæring og undervisning, og vi lover dig, at du får nogle fagligt engagerede og dygtige kollegaer.
     
  • Vi er stolte af vores afsnit
    Du får en afdelingsledelse, der har været indstillet til Region Hovedstadens lederpris og bliver en del af en afdeling, der har været nomineret som årets kliniksted af de studerende.
     

Vi tilbyder

  • Et kursus i Kognitiv adfærdsterapi i 2020/21
  • Et fast tværfagligt undervisningsprogram
  • Medinddragelse i din vagtplan og fleksibilitet ift. til privatliv
  • Supervision af en psykolog hver 14. dag
  • Et introduktionsprogram og en mentorordning der skræddersys ud fra din baggrund og erfaringer
     

Vores forventninger til dig

Vi søger en kollega med et gå på mod og en nysgerrighed uden lige. Du løser opgaverne med selvstændighed og har fokus på et godt mono- og tværfagligt samarbejde, hvor patienten og dens pårørende sættes i centrum.

Vi søger en sygeplejerske i sin ”bedste alder”, hvilket selvfølgelig er subjektivt og giver dig frie tøjler til at byde ind med din motivation, drivkraft og styrker. Vi glæder os derfor til at høre fra både nyuddannede og erfarne psykiatriske sygeplejersker. Det er dog et krav, at du har dansk autorisation.
 

Løn- og ansættelsesforhold

Vi har to faste sygeplejerskestillinger ledige til besættelse efter aftale. Stillingerne er i blandende vagter, fortrinsvis to-hold-skift og weekendvagt hver 3. uge.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via linket på siden senest den 21. august 2020 kl. 12:00. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lena Theilgaard på 38641703. Efter forudgående aftale tilbyder vi også meget gerne en rundvisning, hvis du kunne tænke dig at se afdelingen.

Du kan også læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Om Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere, og der forventes en yderligere befolkningstilvækst.

Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Der er 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fem åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertilhørende psykiatrisk akutmodtagelse. De åbne sengeafsnit er subspecialiserede i henholdsvis affektive lidelser, debuterende psykoser, skizofreni og rehabilitering samt ældrepsykiatri.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier og til uddannelse af specialpsykologer.

Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN som metode til at skabe en forbedringskultur.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Lena Theilgaard
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225822
  • Quick-nr.
    395002
  • Indrykningsdato
    05-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Lena Theilgaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225822
  • Quick-nr.
    395002
  • Indrykningsdato
    05-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Høj faglighed, gode kollegaer og mange muligheder – sygeplejerske søges til åbent afsnit 19.3

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
20-08-2025

Ansøgningsfrist
18-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Trivsel, samarbejde og faglighed – er det også vigtigt for dig? Så søger vi dig på afsnit 808, Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
Sygeplejerske

Opslået
27-08-2025

Ansøgningsfrist
15-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Engageret sygeplejerske til lukket psykiatrisk akutmodtagelse – afsnit 2121 på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
15-08-2025

Ansøgningsfrist
07-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

SYGEPLEJERSKE TIL HJERTEMEDICINSK INTENSIV 2143 - Enten med specialuddannelse eller med ønsket om at blive det

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
05-09-2025

Ansøgningsfrist
24-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hvad er vigtigt for dig?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
16-09-2025