Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
En stilling som afdelingslæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er til besættelse pr. 1. oktober eller snarest derefter.
På Klinisk Farmakologiske Afdeling søger vi en ny kollega til at indgå i afdelingens team af dygtige og engagerede læger. Til vores nye faglige satsningsområde indenfor lægemiddelbehandling af børn, gravide og ammende mangler vi en afdelingslæge til at hjælpe med at løfte opgaven. Du kommer dog også til at indgå i afdelingens øvrige drift.
Af arbejdsopgaver kan nævnes
- Arbejde med afdelingens indsats indenfor lægemiddelbehandling af børn, gravide og ammende.
- Lægemiddelkomitearbejde, herunder arbejde i Regionens Task Force for Rationel Medicinanvendelse.
- Lægemiddelrådgivning - som bagvagt i MedicinInfo.
- Uddannelses- og undervisningsopgaver samt vejlederfunktion.
- Deltagelse i andre kerneopgaver herunder forskningsaktiviteter.
Vi tilbyder
- Et godt fagligt og kollegialt miljø.
- Samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger og andre sundhedsaktører i Regionen og kontakt med nationale lægemiddelmyndigheder.
- En mulighed for at sætte dit eget præg på en afdeling i konstant udvikling.
- Stor interaktion og dialog med kliniske kollegaer.
Vi forventer, at du
- Er speciallæge i klinisk farmakologi.
- Har en genuin interesse for børnefarmakologi.
- Har evner og lyst til at indgå i afdelingens projekter samt tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde.
- Har kommunikative evner til at formidle præcist og engageret såvel mundtligt som skriftligt.
- Har bred uddannelses- og undervisningserfaring.
- Er indstillet på at indgå i afdelingens forsknings- og undervisningsforpligtelser
- Har vilje til at påtag dig ansvar for et godt arbejdsmiljø.
Klinisk Farmakologisk Afdeling betjener hele Region Hovedstaden, men er fysisk beliggende på Bispebjerg Hospital.
Vi er omkring 50 ansatte bestående af læger, farmaceuter, sygeplejersker, kemikere, bioanalytikere, laboranter og sekretærer, et varierende antal ph.d.- studerende samt farmaceut- og lægestuderende.
Afdelingens kerneværdier er at sikre rationel farmakoterapi for patienten i både primær- og sekundærsektoren. Afdelingens hovedopgave er rådgivning af sundhedspersonale og administratorer, herunder deltagelse i regional og national råds- og komitéarbejde på lægemiddelområdet. Desuden varetager afdelingen uddannelse af kommende speciallæger i klinisk farmakologi, udvikling og efteruddannelse af mange faggrupper inden for rationel farmakoterapi samt forskning. Afdelingen har desuden landsfunktion med rådgivning ved lægemiddelforgiftninger (Giftlinjen).
Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der arbejdes sædvanligvis fra kl. 08:00-15:24 på hverdage. Stillingen er vagtfri. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Danske Regioner og YL.
Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Jon Trærup Andersen på. tlf. 3863 5726 eller mail jon.thor.traerup.andersen@regionh.dk
Send din ansøgning, CV mm. elektronisk via nedenstående link
Ansøgningsfristen er den 25. august 2020. Samtaler finder sted i uge 35/36
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Doris Christiansen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Klinisk farmakologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2020 - Regionens jobnr.
225889 - Quick-nr.
395148 - Indrykningsdato
11-08-2020 -
Ansøgningsfrist
25-08-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Doris Christiansen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Klinisk farmakologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2020 - Regionens jobnr.
225889 - Quick-nr.
395148 - Indrykningsdato
11-08-2020 -
Ansøgningsfrist
25-08-2020 (udløbet)