Radiografer søges til Afsnit 4-5 ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital
Radiografer til faste stillinger søges til ansættelse pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med deltagelse i vagttjeneste efter endt oplæring.Vi er et afsnit i hastig udvikling og i gang med at tilpasse os det stigende antal akutte undersøgelser ift. de kliniske specialer vi servicerer på AUH.
Vi søger radiografer, der arbejder selvstændigt med de radiograffaglige opgaver, og som har lyst til at bidrage aktivt til vores forbedringskultur - og sætter pris på indflydelse, fleksibilitet og udvikling.
Afsnittet drifter følgende modaliteter: 3 CT-skanner, 3 DR-rum, 2 Gennemlysningsrum, 2 Interventionsrum, 4 UL-rum samt flere modaliteter på operation- og intensivafsnit. Desuden varetages de radiograffaglig opgaver ved Hjerte CT-scanneren på Hjertemedicinsk klinik.
Afsnittet varetager hovedsageligt radiologisk diagnostik og behandling af både indlagte og ambulante patienter fra afdelingerne for Børn og Unge, Kvindesygdomme og Fødsler, Hjerte-/lunge-/karkirurgi, Urinvejs kirurgi, Nyremedicin, Hjertesygdomme, Afdelingen for Lungesygdomme og Infektionssygdomme.
Vagttjeneste
Vagtstrukturen er i dag bygget op med et vagtrul på 24 uger, 2 holds skift og lidt varierende mødetider. Den almindelige arbejdstid vil på dagvagter være i tidsrummet kl. 7.30 – 16.00, aftenvagter/udvidet drift kl. 15.00 – 22.30 og aftenvagt efterfulgt af rådighedsvagt fra vagtværelse kl. 16.00-07.55. I weekend desuden dagvagter i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00.
Stillingerne ønskes besat af radiografer der har
- fagligt engagement, selvstændighed og fleksibilitet
- lyst til at deltage i højt specialiserede tværfaglige team
- lyst til at være en del af et behandlende team
- lyst til at tage ansvar for det gode samarbejde og har gode kommunikative evner
- et godt humør.
Det vi godt kan lide ved vores arbejde er
- en travl, udfordrende og uforudsigelig hverdag
- et indholdsrigt arbejde med stor betydning for den enkelte patient
- et godt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i afdelingen
- et speciale i konstant udvikling
- dedikerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
- deltagelse i uddannelse af studerende
Røntgen og Skanning er fordelt på otte afsnit på Aarhus Universitetshospital i Skejby og fordelt i en Nord-, Øst- og en Sydlig del. Røntgen og Skanning har i alt ca. 350 ansatte, hvoraf 175 er radiografer eller sygeplejersker (røntgen). Vi udfører ca. 350.000 undersøgelser om året.
Vores vision er at tilhøre eliten inden for radiologiske ydelser på et universitetshospital, og vi ønsker at være patienternes og de fagprofessionelles sikre valg. Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring vil indgå, som en naturlig del af din hverdag på afdelingen.
Vi har et veltilrettelagt og individuelt introduktions-/oplæringsprogram.
Vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i alle de kliniske uddannelsesforløb.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til
Afdelingsradiograf Bente Nikolajsen bentniko@rm.dk eller tillidsrepræsentant for radiografer/sygeplejersker Egon Møller egonmoel@rm.dk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en gyldig autorisation.
Ansøgningsfrist den 26. august 2020. Samtaler afholdes uge 35/36, 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Bente Nikolajsen - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2020 - Regionens jobnr.
23460 - Quick-nr.
395208 - Indrykningsdato
12-08-2020 -
Ansøgningsfrist
26-08-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×