Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 112, 8. sal, 5000 Odense C

Klinisk sygeplejespecialist søges til Geriatrisk Sengeafsnit

Geriatrisk Sengeafsnit ønsker at styrke indsatsen i forhold til den klinisk sygeplejefaglige kvalitet og udvikling til gavn for vore ældre, skrøbelige og komplekse medicinske patienter.

Vi tror grundlæggende på at evidensbaseret praksisudvikling skal have sit udspring i den kliniske hverdag og blive realiseret i et samarbejde mellem det tværfaglige personale, patienter og pårørende. Derfor vil der i stillingen være både kliniske funktioner i praksis og udviklingsmæssige ansvarsområder. Vi har netop ansat en sygeplejeprofessor, som vil være en vigtig sparingspartner i kommende udviklings- og forskningsprojekter inden for sygepleje.

Aktuelt vil der særligt være fokus på oplæring og introduktion, bedside undervisning, udvikling og implementering af forbedringstiltag.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat per 01.09.20 eller efter aftale. Planlægning og fordeling af de kliniske og udviklingsmæssige opgaver kan variere og vil afhænge af de konkrete projekter, som hovedregel kan forventes en fordeling med 3 dages klinik og 2 dage med udviklingsopgaver.

Vores forestilling er, at du:

  • har en stærk sygeplejefaglig identitet og trives med at yde sygepleje til den komplekse, ældre, medicinske patient
  • brænder for den geriatriske sygepleje og holder dig ajour med nyt forskningslitteratur og nye tiltag inden for området
  • vil være rollemodel for afsnittets personale med henblik på at udøve evidensbaseret praksis og opfyldelse af afdelingens vision, strategi og mål for sygepleje
  • kan tage initiativ til og aktivt deltage i udviklingsopgaver i afdelingen
  • kan bidrage til at dokumentere og afrapportere status på udviklingstiltag internt og eksternt
  • er tovholder, når nye tiltag skal implementeres

OM DIG:
Vi forventer, at du:

  • er autoriseret som sygeplejerske
  • har flere års erfaring fra klinisk sygeplejepraksis, gerne inden for geriatri
  • har erhvervet relevant master- eller kandidatgrad
  • har erfaring med undervisning og formidling
  • har følgende personlige kompetencer:
    er åben og anerkende i din tilgang til kolleger og patienter, har et stærkt fagligt fundament og engagement, er en energisk og involverende drivkraft i processer, er ansvarlig, fleksibel og selvstændig i opgavevaretagelse og er tydelig og bevidst om egen og andres kommunikation

OM OS:
Vi kan tilbyde:

  • et spændende speciale med fokus på den ældre medicinske patient med komplekse problemstillinger
  • en afdeling med øget fokus på udvikling og forskning, som du også kan være med til at præge
  • deltagelse i præcisering af sygeplejestrategi, mål og handleplaner i samarbejde med afdelingens sygeplejestrategigruppe
  • samarbejde med en engageret tværfaglig personalegruppe, som tager aktiv og fælles del i bestræbelserne om det gode arbejdsmiljø
  • mulighed for faglig sparring med ledere og erfarne kolleger
  • et individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram

Vores sengeafsnit har 34 patienter fordelt i 3 teams. Plejegruppen består af ca. 55 sygeplejersker/SSA'er.

Såfremt du er interesseret i at høre mere om afdelingen eller stillingen, er du velkommen til at komme på besøg og/eller kontakte afdelingssygeplejerske Lotte Bager, telefon 2115 8985 eller mail lotte.bager@rsyd.dk

Har vi vagt din interesse, kan du også læse mere om afdeling G på vores hjemmeside: http://www.ouh.dk/wm359373

Ansøgningsfrist: torsdag den 27.08.20.
Samtaler afholdes løbende.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lotte Bager
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 112, 8. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    211981
  • Quick-nr.
    395276
  • Indrykningsdato
    13-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 112, 8. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lotte Bager
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    211981
  • Quick-nr.
    395276
  • Indrykningsdato
    13-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.