I-stilling til Psykiatrien Vest, Psykiatrisygehuset Slagelse
I-stilling i psykiatri
Har du lyst til at prøve kræfter med psykiatrien som klinisk speciale og forskningsfelt? Så er du måske vores nye lægekollega i Psykiatrien Vest.
Vi har en I-stilling ledig (3800150-50-i-07) til besættelse 1. november 2020 eller snarest derefter.
Vores I-stillinger består af en intensiv akut periode (6 måneder) i vores psykiatriske akutmodtagelse (PAM) og en periode (6 måneder) ved alment eller specialiseret sengeafsnit.
Det daglige arbejde vil primært bestå af selvstændig stuegang og vagtarbejde, begge dele under supervision af hovedvejleder og klinisk vejleder.
Der tilbydes derudover et kognitivt psykoterapiforløb og tilhørende individuel supervision på 10-15 gange samt mulighed for gruppe supervision.
Vi tilbyder et veletableret og alsidigt undervisningsprogram samt mulighed for selv at undervise.
Hvis du har interesse i forskning vil professor, overlæge, dr.med. Sidse Arnfred gerne hjælpe i gang.
Region Sjællands Psykiatrisk Forskningsenhed ligger også i Psykiatrisygehuset, og der bliver et dynamisk lægeligt og tværfagligt forskningsmiljø, der omfatter psykoterapi, psykopatologi, retspsykiatri, personlighedsforstyrrelse, tidlig opsporing ved psykose og forskning på tværs af psykiatri og somatisk.
Der er mulighed for at deltage i I-kursus, grundkursus i psykoterapi, forskningsworkshops samt andre relevante kurser.
Vi støtter desuden deltagelse i Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde efter prioritering.
Hvem er vi?
Psykiatrien Vest er et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrisygehuset ligger tæt ved det somatiske sygehus, som vi samarbejder med klinisk, forsknings- og undervisningsmæssigt.
Psykiatrien Vest har en busordning mellem København og Psykiatrisygehuset i Slagelse, med stop i Solrød og Valby. Bussen kører på alle hverdage og er rettet mod læger, specialpsykologer og psykologer under specialuddannelse i psykiatri. En del af transporttiden indgår i arbejdstiden, og der er en afgift pr. tur.
Hvem er du?
Vi ønsker engagerede yngre læger, der ser mulighederne inden for det psykiatriske speciale og har gennemført KBU.
Tidligere vikariat i psykiatrien som lægestuderende er et plus. For rette ansøgere vil der være gode muligheder for længere tids tilknytning til Psykiatrisygehuset i Slagelse.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, eller kunne du tænke dig ”en dag på afdelingen”, så kontakt uddannelsesansvarlig overlæge Christina Buchholt Renstrøm. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 14. august 2020.
Løn efter gældende overenskomst med YL. I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Christina Renstrøm - Stillingstype
Introduktionsstilling & Reservelæge - Antal stillinger
1 - ESK-numre
3800150-50-1-07 - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
009972 - Quick-nr.
395298 - Indrykningsdato
14-08-2020 -
Ansøgningsfrist
01-10-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×