jordemødre til faste stillinger til Obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus
Holbæk føde- og barselsafdeling søger dedikerede jordemødre
På Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi nu to jordemødre til faste stillinger samt to jordemødre til års-vikariater. Stillingerne er i udgangspunktet på fuld tid og til besættelse pr 1/10 2020 eller efter aftale.
I vores specialafdeling brænder vi for at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1400 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel.
Vores gode fysiske rammer med sammenhængende føde-, barselsafsnit og svangreambulatorium en etage ovenover er med til at understøtte nærhed og sammenhæng i patientforløbene, give optimale betingelser for det tværfaglige samarbejde samt give mulighed for, at man som jordemoder kan arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde. Vi har fem jordemoderkonsultationer i hhv. Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Tølløse, Ringsted og Holbæk. Vi vægter højt at være en afdeling, hvor der planlægges velfunderede individuelle patientforløb med mål om at skabe lighed i sundhed, og at der ledelse og medarbejder imellem er mulighed for åbent at drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. Vi har klinisk jordemodersupervisorfunktion hele døgnet, med henblik på at styrke den faglige sparring i alle vagtlag. Afdelingen har tillige SSA i vagt på føde- og barselsafsnittet.
Udover systematisk træning i suturering, CTG tolkning, neonatal genoplivning og obstetrisk teamtræning, arbejder vi aktivt og kontinuerligt med faglige såvel som arbejdsmiljømæssige indsatsområder. Vi tilstræber størst mulig indflydelse på vagttilrettelæggelsen under hensyn til fællesskabet, mentorforløb for nyansatte og vi har lavet personalepolitiske tiltag der gør det muligt at planlægge orlov i ansættelsen, og at kunne søge om 3 ugers sammenhængende sommerferie og ferie over jul-nytår.
Vi søger nu jordemoderkolleger, der:
•Sætter en ære i at bidrage til et godt forløb for patienten og dennes familie
•Værdsætter teamsamarbejde og vidensdeling med afdelingens øvrige ansatte, studerende og samarbejdspartnere,- ikke mindst det tætte samarbejde med kliniske jordemodersupervisorer, læger og social – og sundhedsassistenter
•Er fagligt engagerede, opdaterede og nysgerrige
•Kan bidrage socialt med åbenhed og engagement
•Ønsker at arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde
Jordemoder Stine Frantsen:
"Jeg sætter pris på, at vi tværfagligt taler hinanden op og anvender vores individuelle styrker. Min ledelse er tydelig og tilstedeværende"
SSA Jonna Christiansen:
"Jeg synes da, at vores arbejdsglæde har direkte afsmittende effekt på omsorgen for vores patienter og deres familier"
Vi ser frem til at hilse på dig den 27. august.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Jannie Rasmussen - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2020 - Regionens jobnr.
009954 - Quick-nr.
395313 - Indrykningsdato
12-08-2020 -
Ansøgningsfrist
24-08-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×