Region Midtjylland

Serviceafdelingen

Sundvej 30, 8700 Horsens

Serviceassistenter til serviceafsnittet på Regionshospitalet Horsens

Har du mod på og lyst til vilde og spændende udfordringer, fantastisk gode kolleger og en oplæringsperiode, så du føler dig tryg ved opgaverne såvel planlagte som akutte?
 
Så er et job som serviceassistent primært i vores akutafdeling og røntgenafdeling samt vores vagtberedskab måske noget for dig….
 
Vi søger serviceassistenter til håndtering af både planlagte og akutte funktioner på hospitalet. Vi arbejder struktureret og effektivt samtidig med, at vi tager et fælles ansvar for opgaveløsningen. Du skal derfor være både fleksibel, fysisk robust, hjælpsom, ansvarsbevidst og en holdspiller.
 
Vi dækker hospitalet 24 timer i døgnet året rundt, og derfor vil vagterne også være skiftende (dagvagt, aftenvagt og nattevagt). Du er i et fast rul, hvor du kender din arbejdsplan mindst 4 uger frem.
Du har vagt ca. hver anden weekend og til gengæld mange hverdags-fridage.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Har du lyst til at være en del af et team, der håndterer:
  • Mange patientrelaterede opgaver som for eksempel transporter, forflytninger og lejring af patienter
  • Akutte opgaver på hospitalet - som eksempelvis hjertestop, traumekald og beredskabskald samt opgaver i kapellet
  • Rengøringsopgaver i forbindelse med klargøringen af lokaler i røntgen samt sengestuer på akutafdelingen
  • Forskelligartede opgaver på hospitalets afdelinger som sengeafsnit, operationsgang og intensiv
  • Opgaver med fokus på patientsikkerhed og kvalitet.
  • Forefaldne rengøringsopgaver samt affaldsindsamling og forsyningstransporter til husets afdelinger.
  • Nattevagter, hvor I går to og to på vægter-rundering og checker huset. Mulighed for at være en del af husets røgdykkerkorps
Du er uddannet hospitalsserviceassistent, eller indstillet på at tage uddannelsen, og du
  • Har erfaring med patientrelaterede opgaver og meget gerne fra lignende funktioner, eksempelvis social- og sundhedsassistent, falck-redder osv.
  • Er robust både fysisk og psykisk, da du vil komme til at stå i en række skarpe/pressede situationer – men aldrig alene
  • Er samarbejdsorienteret om den fælles opgaveløsning og med fokus på det gode patientforløb
  • Tager ansvar, er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø, også i en presset arbejdsdag
     
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job
  • Du bliver en del af et vagthold, hvor vi skiftes til at arbejde dag, aften og nat. En vagt er normalt på otte timer. Nattevagten har du altid sammen med en kollega
  • Med et grundigt introduktionsprogram og med mulighed for uddannelse til røgdykker
  • Sammen med engagerede og positive kollegaer der brænder for deres job.
  • Hvor vi har fokus på udvikling, tværfagligt samarbejde og et velfungerende arbejdsmiljø.
 Regionshospitalet Horsens – en attraktiv arbejdsplads
Regionshospitalet Horsens er et akuthospital i kraftig vækst og udvikling, med et optageområde på ca. 220.000 borgere. Hospitalet har en stærk og sund kultur, hvor kvalitet, effektivitet og udvikling af personalets kompetencer er højt prioriteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for, gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere, at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet.
 
Regionshospitalet Horsens har en størrelse, der muliggør kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og faggrupper.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse forhandles med den faglige organisation.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest
Referencer kræves fra en eller flere ansættelser.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til serviceleder Mette Tranberg på
 tlf.: 7842 7412 (kl. 8-13) eller serviceleder Kristina Green Lauridsen tlf.: 7842 7403
(kl. 8-13). 
 
Ansøgningsfrist 2. september 2020 – løbende samtaler vil forekomme.
Kun ansøgninger sendt via nedenstående link tages i betragtning


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Kristina Green Lauridsen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23545
  • Quick-nr.
    395448
  • Indrykningsdato
    18-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Kristina Green Lauridsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23545
  • Quick-nr.
    395448
  • Indrykningsdato
    18-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job