Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Recovery-mentor til Psykiatrisk Ambulatorium i Frederikssund

Har du personlig erfaring med psykisk sygdom og recovery? Og har du lyst til at bruge dine erfaringer, til at støtte andre mennesker i deres recovery proces og vejen mod at skabe en meningsfuld hverdag?

Vi søger en engageret recovery-mentor til vores F-ACT team på Psykiatrisk Ambulatorium Frederikssund. Så hvis du føler dig parat til en deltidsstilling og er motiveret for at hjælpe andre i deres recovery proces – Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Støtte til recovery
Vi ved, at oplevelsen af selv at have gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery processer, ofte kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen overfor andre mennesker, der står midt i eller over længere tid har kæmpet med en psykisk lidelse. Denne særlige form for støtte, på baggrund af delte erfaringer, er væsentlig og en vigtig del i en helhedsorienteret behandling.

Vi lægger vægt på, at patienterne genvinder kontrollen over eget liv, og vi søger en recovery-mentor til at støtte dem i denne proces.

Din rolle og arbejdsopgaver
Du skal være med til at styrke den enkeltes recovery proces og bidrage til processen ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen. I den forbindelse får du til opgave at:

  • ”bygge bro” mellem behandlingssted, lokalsamfundet og det enkelte menneske
  • støtte og motivere patienter ved eksempelvis at stå til rådighed for spontane samtaler
  • bruge og dele relevante erfaringer fra eget sygdoms- og recovery-forløb
  • stå for at planlægge og deltage i gruppebehandling
  • planlægge, facilitere og deltage i samtaler med patienter og pårørende med fokus på håb og muligheder for fremtiden
  • Aktivt deltage i det tværfagligt arbejde i dit team ved f.eks. ved teammøder og konferencer

Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø sammen med bl.a. læger, sygeplejersker, ergoterapeut, psykologer, recovery-mentor og socialrådgiver.

Vores arbejde med F-ACT
Psykiatrisk ambulatorium i Frederikssund består af 2 FACT-teams (team Frederikssund og team Halsnæs) som leverer fleksibel udgående og opsøgende behandling til ca. 270 patienter, der har behov for et tværfagligt behandlingstilbud. Metoden FACT (Fleksible Assertiv Community Treatment) er adopteret og tilpasset fra en Hollandsk model, hvor afsnittet i Frederikssund har været med til at bane vejen for FACT-implementeringen i resten af Region Hovedstadens Psykiatri.

Dette har bl.a. kunne gøres med succes, idet personalegruppen er kendetegnet ved høj faglighed og mange års erfaring med behandlingen i den ambulante psykiatri, og hvor en systematisk forbedringskultur understøtter forandringer. Vi ser pårørende og netværk som en naturlig samarbejdspartner i behandlingen, men også i den videre udvikling af vores afsnit. Af samme grund, så arbejder FACT målrettet med en recovery-orienteret tilgang og arbejder dermed målrettet med patienternes ønsker, drømme og håb for livet.

Målgruppen for behandlingen er ambulante patienter med lavt funktionsniveau, der har behov for specialiseret tværfaglig indsats. Det drejer sig hovedsageligt om patienter med diagnoser inden for psykose-spektret, affektive lidelser samt personlighedsforstyrrelser.

Lidt om os som team
Vi er en tværfaglig personalegruppe på 25 medarbejdere. Vores hverdag er præget af samarbejde, dynamik og arbejdsglæde. Der er i afsnittet en afslappet og uformel omgangstone i det daglige, og så kommer man ganske enkelt ingen steder – hvis man ikke har god sans for humor og oprigtig interesse for sine kollegaer.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at opnå viden, indsigt og erfaringer med F-ACT metoden
  • Ansættelsen giver automatisk adgang til peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP)
  • Et individuelt tilrettelagt introforløb med struktureret introduktion og oplæring, der sikrer at du kommer godt fra start
  • Tilbud om supervision på afsnittet og med de andre recovery-mentorer i RHP
  • Du bliver en del af et lokalt netværk for recovery-mentorer, hvor der vil være mulighed for udveksling af erfaringer, og hvor du får et netværk på tværs i organisationen

Hvem er du?
Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer men om relevante personlige kompetencer og modenhed. Du har egne erfaringer med psykisk sygdom. Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien gerne både i døgn- og ambulant behandling. Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom.

Du har været i gang med din recovery proces på en måde, hvor du kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer, og du formår at vurdere i hvilke situationer, inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre.

Kørekort (B) er et krav da vi er et udekørende team, som dækker hele Halsnæs kommune.

Vi forventer at du:

  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker
  • evner at skabe og fastholde udviklende relationer
  • er ansvarlig og samvittighedsfuld
  • er engageret og innovativ 
  • har gode samarbejdsevner, kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde og byder ind med eget perspektiv

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.

Stillingen er på 20-28 timer om ugen.

Tiltrædelsesdato: 1. oktober 2020 eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Søg via linket på siden senest den 16. september 2020, kl. 12.00. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller teamet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Henriette Vedel Nielsen på telefon 21680832 eller sende en mail til Henriette.vedel.Nielsen@regionh.dk

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Henriette Vedel Nielsen
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    226187
  • Quick-nr.
    395739
  • Indrykningsdato
    25-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Henriette Vedel Nielsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    226187
  • Quick-nr.
    395739
  • Indrykningsdato
    25-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Uopfordrede ansøgninger til Lyngdal

Den Sociale Virksomhed  |  Tyringevej 5, 3460 Birkerød
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper

Opslået
03-03-2025

Ansøgningsfrist
31-12-2025