Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Arbejdsmiljøkonsulent/specialkonsulent til Patienternes Sygehus, Sygehus Lillebælt – genopslag
Inspireres du af at arbejde i en værdibaseret organisation med en stærk kultur, der sætter patienten først? Brænder du for at drive og udvikle ledelsessystemer, der understøtter det gode arbejdsmiljø for de mange ansatte i Sygehus Lillebælt?
Så læs videre her
I Sygehus Lillebælt prioriterer vi de ansattes arbejdsmiljø højt. Et arbejdsmiljø hvor trivsel og løsningen af kerneopgaven går hånd i hånd. Vi har vedtaget en arbejdsmiljøpolitik og fastsat målene for arbejdsmiljøarbejdet for de kommende år, og vi arbejder løbende på at forbedre arbejdsmiljøet.
Vi søger nu en kollega, der sammen med teamet HR Arbejdsmiljø & Sekretariat, skal arbejde med at fastholde, udvikle og understøtte MED- og arbejdsmiljøarbejdet i Sygehus Lillebælt.
Vi har været arbejdsmiljøcertificeret i flere år og er i gang med at skifte fra OHSA 18001 til ISO 45001. Certificeringen er fundamentet for vores arbejdsmiljøarbejde og en forudsætning for at løse kerneopgaven med patienten først.
Arbejdsopgaverne
Vi har brug for en arbejdsmiljøkonsulent/specialkonsulent, der besidder en stærk analytisk sans og som gennem en systematisk tilgang til arbejdet kan lykkes med at skabe struktur, der er med til at udvikle og bidrage til forbedringer af systemer og rammer i arbejdsmiljøarbejdet. Det forudsætter et godt kenskab til ledelsessystemer og at du trives med at der indgår drifts- og planlægningsorienterede arbejdsopgaver.
Du vil få det daglige ansvar for at varetage driften af vores arbejdsmiljøledelsessystem (ISO 45001) herunder udvikling og vedligeholdelse af system og håndbog.
Det betyder, at du selvstændigt blandt andet kan varetage:
- Rollen som lead auditor med at planlægge og gennemføre intern audit, som skaber værdi for organisationen
- Kontakten med vores certificeringsbureau, Bureau Veritas, Arbejdstilsynet samt vores over 120 arbejdsmiljøgrupper
- Rollen som systemansvarlig på SafetyNet, som indbefatter arbejdet med systematisk risikovurdering, ulykkesanalyse, -opfølgning og udarbejdelse af handleplaner
- Udarbejdelse af den årlige arbejdsmiljøredegørelse
- Udførelsen af undervisnings- og vejledningsopgaver
- Formidling af tilgængelig viden om arbejdsmiljøforhold som kan omsættes i daglig praksis til MED- og arbejdsmiljøorganisationen både face-to-face og på intranettet
Kort sagt skal du kunne bidrage til, at vores MED- og arbejdsmiljøorganisation har de bedste forudsætninger for, sammen med kolleger, at udvikle og forbedre fysiske og psykiske rammer og vilkår for at løse kerneopgaven. Vores ambition er at yde hjælp til selvhjælp ud fra et mindset, der hedder Viden, Værktøjer, Vejledning.
Din baggrund og kompetencer
- Du har flere års erfaring med arbejdsmiljøarbejde fra en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed
- Du har indgående kendskab til den danske arbejdsmiljølovgivning og arbejdstilsynets praksis
- Du har stor erfaring med at gå audit og er uddannet lead auditor efter ISO 45001 eller klar til at blive det
- Du er analytisk, struktureret og metodisk i din tilgang
- Du er tillidsvækkende og god til at skabe relationer og kan begå dig professionelt på alle niveauer i organisationen
- Du er teamspiller, men formår også at arbejde selvstændigt med dine opgaver
- Du har gode kommunikative evner (mundtligt og skriftligt)
- Du trives både på kontoret, ude i de kliniske afdelinger og i undervisningslokalet
- Hvis du har kompetencer og erfaring inden for ergonomi og fysisk arbejdsmiljø, vil det være et plus
For kandidater med den rette baggrund og erfaring er der mulighed for at blive ansat som specialkonsulent.
Nøgleinformationer om afdelingen og Sygehus Lillebælt
I HR-afdelingen bestræber vi os på at understøtte arbejdet på sygehusets forskellige afdelinger på en måde, der hjælper med at holde fokus på vores ledetråd ”Patienten Først”. HR-afdelingen består af 37 medarbejdere og er organiseret i 5 teams: Personalejura, Løn & Analyse, Arbejdsmiljø & Sekretariat, International Rekruttering og Sygehus Lillebælt Kompetencecenter.
Du vil referere til teamleder for Arbejdsmiljø & Sekretariat og vil indgå i teamet ” Arbejdsmiljø & Sekretariat”.
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være ”Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed. På Sygehus Lillebælt er vi 4.500 medarbejdere heraf 500 ledere, fordelt på Vejle, Kolding og Middelfart sygehuse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale. Hovedtjenestested er Kolding Sygehus, men der må forventes jævnlig mødeaktivitet og opgaver på de øvrige af Sygehus Lillebælts matrikler (Vejle og Middelfart Sygehuse).
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er den 13. september 2020. Der afholdes samtaler den 16. september 2020.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Torben Rahn Nøkkentved Nielsen på trnn@rsyd.dk eller på tlf. 2042 7182.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Katja Milton - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2020 - Regionens jobnr.
212141 - Quick-nr.
395915 - Indrykningsdato
28-08-2020 -
Ansøgningsfrist
13-09-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Katja Milton - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2020 - Regionens jobnr.
212141 - Quick-nr.
395915 - Indrykningsdato
28-08-2020 -
Ansøgningsfrist
13-09-2020 (udløbet)