Holmstrupgård Fyrretoppen
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Holmstrupgård søger afdelingsleder til afdeling Fyrretoppen
Holmstrupgård er en socialpsykiatrisk selvejende institution under Jysk Børneforsorg/ Fredehjem, med driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Vi søger en afdelingsleder til en 37 timers stilling pr. 1. november 2020 til døgnafdelingen Fyrretoppen i Brabrand. Har du en uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut eller lignende relevant uddannelse? Har du erfaring og interesse i ledelse og socialpsykiatri? Så er det måske lige præcis dig, vi står og mangler!Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 14-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Holmstrupgård består af 7 døgnafdelinger samt intern skole, beskæftigelse, dagtilbud og udslusningstilbud samt flere forskellige specialiserede ambulante tilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
Afdelingen
Fyrretoppen er et miljøterapeutisk døgnbehandlingstilbud placeret på hovedmatriklen i
Brabrand. Målgruppen er normaltbegavede unge, som er diagnosticerede med
forskellige diagnoser inden for personlighedsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser. Ens for de unge på Fyrretoppen er, at de har et svært selvskadende udtryk. Dertil kan der være flere kombinationsproblemstillinger, som også skal varetages i behandlingsarbejdet.
Der er seks pladser på Fyrretoppen, og afdelingen giver tilbud til unge, som kommer fra hele landet. De unge benytter som udgangspunkt Holmstrupgårds interne skole og beskæftigelsestilbud, og vi prioriterer skolegang og andre aktiviteter højt. I behandlingen fokuserer vi på at understøtte de unge til bedre trivsel, så de kan udvikle sig. Dette ved at hjælpe de unge til at forstå deres behov for at gøre skade på sig selv og derved at kunne arbejde sig frem til bedre og mere hensigtsmæssige strategier end selvskadende adfærd. Når det lykkes, kan de unge flytte videre til andre afdelinger, som tilbyder mindre indgribende behandling.
Fyrretoppen har 15 faste medarbejdere med tværfaglige uddannelsesmæssige baggrunde som pædagog, ergoterapeut, sosu-assistent mv. Fyrretoppen er som afdeling ca. 3,5 år gammel, så der er fortsat fokus på at få medarbejdergruppen til at fungere som en enhed, der består af forskellige ressourcer, fagligheder og kompetencer. Der er derfor en vigtig opgave for afdelingslederen i at give en tydelig retning for arbejdet og i at omfavne faglige udfordringer hos medarbejderne.
Robusthed er noget, som skabes i fællesskab via supervision og koordinering af indsatserne og ikke alene et individuelt anliggende.
Opgaven
Afdelingslederens opgave er at sikre trivsel, udvikling og faglighed i alle beslutninger.
Afdelingslederen skal sikre en kobling til Holmstrupgårds øvrige tilbud og i fællesskab
med 15 ledelseskollegaer bidrage til udvikling af såvel Fyrretoppen som Holmstrupgårds
øvrige og fremtidige aktiviteter.
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og at det er i samspillet mellem disse forhold, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en psykodynamisk, miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt. Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside: www.holmstrupgaard.dk.
Afdelingslederen har fælles behandlingsansvar med afdelingspsykologen. Afdelingslederen for Fyrretoppen refererer til Holmstrupgårds ledelse, som består af
forstander/områdechef og souschef/chefpsykolog. Dette foregår via planlagte
individuelle møder, fælles ledelsesmøder samt ad hoc-møder, hvor det er
nødvendigt.
Som leder på Holmstrupgård får du:
- Mulighed for at arbejde med nogle spændende unge mennesker, der trives med struktur, stabilitet og autenticitet
- Løbende fokus på din ledelsesfaglige udvikling i form af efteruddannelse, kursus og fokus på at implementere teori i praksis
- En veletableret organisation, hvor robusthed er et fælles anliggende
- En velfungerende ledergruppe med løbende ledelsessupervision
- En aktiv personaleforening
- Har lyst til og erfaring med ledelse, og som har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut eller lign). Ledelseserfaring og ledelsesuddannelse er en fordel
- Formår at fremme et godt arbejdsmiljø og god trivsel via tydelighed
- Kan opnå individuelle og organisatoriske mål ved målrettet at omsætte Holmstrupgårds værdier i hverdagen
- Kan bidrage til tværgående opgaveløsninger enten alene eller i kollegafællesskab med andre ledere
- Er loyal over for den aftalte struktur og praksis, og bidrager til fortsat videreudvikling
- Evner at bevare roen i arbejdet med de komplicerede og til tider akutte sager
- Har forståelse for kerneopgaven og tydeligt kan lede personalegruppens opgaveløsning og trivsel
- Kan arbejde individuelt, struktureret og evner at omsætte kvalitetsarbejde og organisatoriske beslutninger i dagligdagen
- Kan lede behandlingsarbejdet lokalt i samspil med medarbejdere og afdelingspsykolog og samtidig bevare blikket på den samlede organisation
- Kan samarbejde på tværs af sektorer og tage ansvar for samarbejdet
Ansøgningsfrist:
15. september 2020 kl 23:59
Samtaler forventes afholdt 22. september og anden samtalerunde 29. september 2020.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander og områdechef Rasmus Ladefoged Dinnesen, tlf.: 7847 8607/51732553 eller souschef og chefpsykolog Trine Paludan Malver, tlf.: 7847 8631/20163783
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Rasmus Ladefoged Dinnesen - Adresse
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
23684 - Quick-nr.
395984 - Indrykningsdato
31-08-2020 -
Ansøgningsfrist
15-09-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand -
Kontaktperson
Rasmus Ladefoged Dinnesen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
23684 - Quick-nr.
395984 - Indrykningsdato
31-08-2020 -
Ansøgningsfrist
15-09-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Er du ergoterapeut og har interesse for psykiatri?
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
ErgoterapeutOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Holmstrupgård, afd. Pilen, søger en pædagog, ergoterapeut, SOSU eller sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer/uge pr. 1. juli 2025 eller snarest derefter.
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
ErgoterapeutOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Holmstrupgård, afdeling Kvisten, søger en fast medarbejder pr. 15. juni 2025 samt en medarbejder til en tidsbegrænset stilling fra 15. juni 2025 eller snarest derefter.
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
ErgoterapeutOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Familiebehandlere søges til afdeling FoSS, Holmstrupgård
Socialområdet | Runetoften, 14, 8210 Aarhus
ErgoterapeutOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Ergoterapeut eller fysioterapeut søges til bostøtteteams på Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
Socialområdet | Søndersøparken 5, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg
ErgoterapeutOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025