Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Servicemindede og systematiske sekretærer søges til Covid-19 Call Center i Kolding

Har du lyst til at være en del af den fortsatte indsats mod spredningen af Covid-19? Og er du en dygtig administrator, der over telefonen formår at hjælpe patienter med forskellige problemstillinger? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Om opgaven
Call Centeret er lokaliseret i tilknytning til selve Podeklinikken på Kolding Sygehus. Når Podeklinikken flytter til nye lokaliteter i Kolding, hvilket vi forventer sker i efteråret 2020, vil Call Centeret flytte med.

Som sekretær hos os, kommer du til at arbejde som en del af den administrative stab omkring vores indsats mod Covid19.
Du vil komme til at betjene patienter, praktiserende læger, vagtlæger, personale fra sygehuset med flere i forhold til bookning af tider til patienter, der skal podes. Ligeledes ringer patienter og spørger til svar på deres podninger, administrativt personale fra kommunerne ringer og spørger til personalepodninger mv.
Vi hjælper alle.

Arbejdsopgaverne er administrative og forskelligartede, og du kommer blandt andet til at:

  • Stå for telefonbetjening
  • Booke tider
  • Oprette rekvisitioner til prøvetagning
  • Deltage i morgen-briefinger
  • Orientere dig i nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
  • Hjælpe til med varebestillinger


Arbejdstiden er alle ugens dage kl. 10-18. Som udgangspunkt er der én sekretær på vagt ad gangen, men i vores hidtidige arbejde med Covid-19 indsatsen har vi lært, at forholdene ændrer sig over tid. Hyppigheden af weekend-vagter vil være ca. hver 3.weekend.
Stillingen tilbydes med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer/ ugentligt.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du er uddannet sekretær: lægesekretær eller sundhedsservicesekretær. Det kan også være, du på anden vis har erfaring med sekretæropgaver i sundhedsvæsenet. Erfaring med booking i systemer såsom Cosmic og WebReq er en stor fordel, men ikke et krav.

Som person er du udpræget servicemindet og formår at tænke i sammenhængende forløb for patienterne, hvor du sætter patienten først. Du er struktureret, mødestabil og har lyst til at blive en del af et team, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø højt og hjælper hinanden på kryds og tværs.

Løn- og arbejdsvilkår
Du får løn ifølge overenskomst mellem Danske Regioner og HK.

Stillingen er tidsbegrænset med tiltrædelse pr. 1. oktober eller tidligere efter aftale.
Slutdatoen er d. 31.12.2020, men der er muligheder for forlængelse efter aftale.

Ansøgning
Der er frist for ansøgninger til stillingen den 16. september 2020.
Der vil blive afholde ansættelsessamtaler løbende.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at henvende dig til daglig leder Lisbeth Ejskjær, lisbeth.ejskjaer@rsyd.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lisbeth Ejskjær
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212202
  • Quick-nr.
    396021
  • Indrykningsdato
    01-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lisbeth Ejskjær
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212202
  • Quick-nr.
    396021
  • Indrykningsdato
    01-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job