Region Midtjylland

Kvindesygd. og Fødsler - Fødeafsnit Fælles

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Vicechefjordemoder til fødeafsnittet på Aarhus Universitetshospital

Vi søger en vicechefjordemoder til Fødeafsnittet på Aarhus Universitetshospital, der vil arbejde engageret og visionært med svangreomsorgen.




Vi søger en vicechefjordemoder, der
  • har personlig integritet
  • har bred klinisk erfaring fra og fokus på omsorgen for gravide og fødende
  • kan inspirere og udvikle
  • har hjerte for personaleledelse og vil arbejde tillidsfuldt og anerkendende
  • har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart
  • vil arbejde med ledelsesopgaverne og kan bevare ro og optimisme, når dilemmaerne udfordrer
  • har erfaring med at planlægge og styre arbejdsgange, processer og daglig drift
  • har eller er klar til at tage en lederuddannelse

Stillingen
Du bliver en del af et afsnitsledelsesteam bestående af vicechefjordemødre, afdelingssygeplejersker og afsnitslæger, som sammen dækker ledelsesopgaverne for graviditet, fødsel og barsel på AUH.

Hver afsnitsleder har særskilte ansvarsområder og med mange fælles berøringsflader. Vi har et gennemgående fokus på forløb for kvinder og familier, og fagligheden på tværs er afgørende både mono- og tværfagligt og tværsektorielt.

Du vil blive leder af en dynamisk, kompetent og stor jordemodergruppe, og vil få cirka 45 jordemødre i direkte reference. Afhængigt af dine erfaringer og ønsker samt afdelingens udvikling vil vi sammensætte de faglige områder, der vil være dine særskilte ansvarsområder.

Som vicechefjordemoder refererer du til afdelingsledelsen med direkte reference til chefjordemoderen. Du vil blive medansvarlig for den obstetriske udvikling og kvalitet.

Om fødeafsnittet
Vi er en stor afdeling med 5000 fødsler om året. Fødeafsnittet er delt op med fødeafsnit 1, 2 og 3 i én sammenhæng på Plan 3, og med Akutmodtagelse for gravide, Klinik for igangsættelse af fødsel, Afsnit for gravide og Efterfødselsklinik på Plan 2. Ligeledes ligger Ultralydsklinikken for Gravide og Klinik for Gravide på Plan 2. Mor/Barn-afsnittet og Familieafsnittet ligger adskilt fra Fødeafsnittet.

Vi varetager mange normale fødsler på fødeafsnittet og hjemmefødsler i Kendt Jordemoderordning, og vi varetager samtidig graviditeter og fødsler, der kræver høj specialisering og tæt tværfagligt samarbejde i afdelingen og på tværs af AUH og sektorer.

Fødeafsnittet er kendetegnet ved engagerede og kompetente medarbejdere, der arbejder med høj faglighed og dedikation. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har mulighed for at gøre deres bedste for gravide og fødende. Der er et velfungerende samarbejde mellem TR og arbejdsmiljørepræsentanterne.

Vi lægger ligeledes vægt på diskussioner i mono- og tværfaglige samarbejder med det formål at udvikle og tilpasse svangreomsorgen.

Vi tilbyder dig, at
  • arbejde med ledelse på en obstetrisk afdeling, der varetager alle slags gravidites-, fødsels- og barselsforløb
  • få indflydelse på faglige indsatser og kvalitetsprojekter
  • få indflydelse på arbejdsmiljøet og arbejdsgange og -processer
  • få mulighed for at udvikle et bredere forskningsmiljø på fødeafsnittet
  • tage en ledervidereuddannelse
  • blive en del af en lederteam, der vil udvikle den enkelte medarbejder i sammenhæng med hele gruppen og til fordel for kvinder, der modtager svangreomsorg
  • arbejde på en afdeling med stort engagement og høje ambitioner, og hvor der er omsorg for hinanden, godt humør og imødekommenhed

Kvindesygdomme og Fødsler, KOF
Kvindesygdomme og Fødsler er en afdeling, der varetager omsorgen for gravide, fødende og barslende samt behandling af patienter indenfor det gynækologiske og obstetriske speciale. Vi er i alt 370 medarbejdere i en tværfaglighed med 148 jordemødre, 62 læger, 15 sonografer, 85 sygeplejersker, 25 social- og sundhedsassistenter og 15 sekretærer.

Ansættelse og aflønning
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger se her eller kontakt chefjordemoder Jeanette Ziska jeazis@rm.dk, en af vicechefjordemødrene Ann-Birgitte Havelund Nielsen annbad@rm.dk, Trine Rosa Petersen trpete@rm.dk eller Marianne Raundal marrau@rm.dk

Ansøgning
Ansøgningen sendes via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 18. september 2020. Der afholdes samtaler den 25. september 2020.
























Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Jeanette Ziska
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    23626
  • Quick-nr.
    396089
  • Indrykningsdato
    01-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Jeanette Ziska
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    23626
  • Quick-nr.
    396089
  • Indrykningsdato
    01-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.