Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Forskningsmedarbejder søges til projekt om Triage i akutmodtagelsen

Brænder du for vurdering af akutte patienter inden for alle specialer og har lyst til at prøve kræfter med forskning inden for et felt der fortsat er relativt nyt og i rivende udvikling, så søges læge til et forskningsprojekt med fokus på Triage.

 

Travlhed i akutmodtagelser er et problem verden over. Da ikke alle patienter kan blive tilset af en læge umiddelbart efter ankomst, anvender de fleste akutmodtagelser ”triage” til at prioritere blandt patienterne, så de mest syge behandles først. Der findes flere forskellige triage modeller, som typisk inddeler patienter i grupper på baggrund af deres vitale parametre og henvendelsesårsag.

I Danmark er systematiseret triage et relativt nyt fænomen, som særligt vandt indpas i årene 2009-2010. De triage former, der anvendes i Danmark og internationalt er konstrueret ud fra ekspertkonsensus og ikke ud fra indsamlede data eller evidens.

Verdens første evidensbaserede triage form er udviklet i København (I-DEPT) og Sundhedsfagligt råd i akutmedicin har besluttet at indføre I-DEPT på alle akutmodtagelser og akutklinikker i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I et klyngerandomiseret studie på Bispebjerg og Herlev Hospital blev I-DEPT testet på 45.000 patienter, hvor man fandt at I-DEPT var non-inferior til den eksisterende triage, men bedre til at identificere patienter med et akut behandlingsbehov og bedre til at forudsige død.

Ansættelsen er en del af projektet med at implementere den nye triage model (I-DEPT), som vil være verdens første head-to-head studie af to forskellige triage modeller, mens den nye model rulles ud. Projektet er et af de største forskningsprojekter inden for dansk akutmedicin og vil gøre op med den manglende evidens inden for triage, og måske føre til bedre prioritering og behandling af akut indlagte patienter.

 

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at være en af drivkræfterne bag implementering af den nye triage model.
  • Erfaring i at køre et stort multicenter studie
  • Tværfagligt samarbejde på tværs af akutmodtagelser i Region Hovedstaden og Region Sjælland
  • At blive en del af et dynamisk forskningsmiljø med mange ideer, projekter og hvor der er plads til at egne ideer kan udfoldes.
  • At arbejde med et forskningsmiljø med stor erfaring i kliniske studier på tværs af hospitaler.
  • Mulighed for at sætte sig præg på et relativt nyt forskningsfelt inden for specialet akutmedicin
  • Arbejde med et projekt der kan have gennemslagskraft både nationalt og internationalt
  • Mulighed for at bruge projektet i en PhD

 

Vi forventer at ansøger:

  • Er uddannet læge
  • Er ambitiøs og genuint interesseret i forskningsområdet
  • Evner at arbejde selvstændigt
  • Har stærke organisatoriske evner og værdsætter ordentlighed
  • Har en positiv og proaktiv indstilling til arbejdet
     
    Det er ikke påkrævet at man har tidligere forskningserfaring eller klinisk erfaring inden for det akutmedicinske speciale, men vil være en fordel.

Løn og ansættelse:

Arbejdsgiver vil være Akutmodtagelsen, Herlev og Gentofte Hospital. Man ansættes som klinisk assistent efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Såfremt, man er interesseret i at lave PhD, skal man indskrives som ph.d.-studerende ved SUND

Forventet startdato: 1. november 2020 (eller så snart som muligt).

Ansættelsen vil vare minimum 1 år med forventning om forlængelse således til hele projektperioden på 16 måneder, de første 3 måneder er en prøveperiode. 

 

Ansøgning:

Din motiverende ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 14. september 2020 kl. 12.00

 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Læge, ph.d.-studerende Pernille B. Nielsen 38686408, pernille.brok.nielsen@regionh.dk eller Professor i Akutmedicin Kasper Karmark Iversen på kasper.karmark.Iversen@regionh.dk. Akutmodtagelsen, Herlev & Gentofte Hospital.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Pernille B. Nielsen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Akutmedicin & Anæstesiologi & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226388
  • Quick-nr.
    396151
  • Indrykningsdato
    02-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Pernille B. Nielsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Akutmedicin & Anæstesiologi & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226388
  • Quick-nr.
    396151
  • Indrykningsdato
    02-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job