Region Nordjylland

Team regionsklinikker

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Konsultationssygeplejerske søges til Regionsklinik Nykøbing Mors

Regionsklinik Nykøbing Mors søger en erfaren konsultationssygeplejerske.
Ansættelsen er fra 1. november 2020 til 30. april 2021 evt. med mulighed for forlængelse. Ansættelsesbrøken er som udgangspunkt på 30 timer, men vi er åbne for andre muligheder for den rette ansøger.
Arbejdstiden er hverdage mellem 8-16.

Regionsklinik Nykøbing Mors er et regionsdrevet lægetilbud, hvor regionen har lov til at drive almen praksis i op til 6 år i et forpligtende samarbejde med de øvrige aktører på området. Det betyder, at du skal forvente at deltage i diverse udviklingstiltag, for at skabe nye veje i almen praksis.

Klinikken åbnede i sin nuværende form 1. januar 2020. Den ligger i Nykøbing i velindrettede lokaler og er en del af Sundhedshuset. Vi har ca. 6100 patienter tilknyttet klinikken.
Der er aktuelt fastansat 6 sygeplejerske samt 3 faste læger. Derudover har vi også en stab af læger som arbejder hos os.
Opgaverne i klinikken er mangeartede, og vores hverdag er uforudsigelig. Ingen opgaver er for små, og vi er fælles om at løse dem. Du skal kunne håndtere at have mange bolde i luften, da vi har travlt.

Du vil som sygeplejerske i klinikken bl.a. varetage opgaver som blodprøvetagning, EKG, lungefunktionsundersøgelser, sår behandling, svarafgivelser, injektioner samt selvstændige patientkonsultationer med varetagelse af f.eks. kronikerkontroller, børnevaccinationer samt assistere lægen, hvis der er behov herfor.
Derudover forekommer der også administrative opgaver såsom telefonvisitation, håndtering af elektronisk post, receptfornyelser, diverse kontoropgaver samt administrere opgaver i forhold til klinikkens daglige drift.

Vi kan tilbyde et inspirerende tværfagligt arbejdsmiljø med vekslende arbejdsopgaver, hvor du vil blive en del af en spændende hverdag. Samtidig forventer vi, at du tager ansvar for at få dagligdagen til at fungere, og du er med til at sætte dit præg på udvikling af klinikken.
For os er det vigtigt, at du
  • Har erfaring fra almen praksis.
  • Arbejder selvstændigt, systematisk og ansvarsbevidst.
  • Besidder høj faglighed, er udviklingsorienteret og gerne vil holde dig fagligt opdateret.
  • Har flair for IT.
  • Har gode samarbejdsevner og vil bidrage til den positive og uhøjtidelige stemning i klinikken.
  • Er fleksibel og åben for nye opgaver.
  • Kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til konstitueret ledende sygeplejerske Lene Rokkjær Nielsen, tlf. 24 78 95 73 eller på mail: lene.rokkjaer@rn.dk

Ansøgningsfrist: 16. september 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 21. september 2020
Løn efter overenskomst jf. forhåndsaftale mellem Region Nordjylland og DSR.
 


Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Nordjylland & Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Lene Rokkjær Nielsen
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    7663
  • Quick-nr.
    396264
  • Indrykningsdato
    03-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Nordjylland & Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Lene Rokkjær Nielsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    7663
  • Quick-nr.
    396264
  • Indrykningsdato
    03-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job