Radiograf søges til Røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Er du interesseret i at præge udviklingen indenfor radiografien i det Grønlandske Sundhedsvæsen og kan du se dig selv som positiv sparringspartner i et tværfagligt, multikulturelt arbejdsmiljø?
Så har Røntgenafdelingen 1 radiografstilling ledig til besættelse fra 1. december 2020 eller efter aftale. Arbejdsugen er 40 timer i Grønland og er i dagvagt fra 07.30 til 15.30. Stillingen er med skiftende vagter fra hjemmet.
Afdelingen i Nuuk er Grønlands eneste egentlige billeddiagnostiske afdeling. Derudover udføres der konventionel røntgen på 15 mindre sygehus langs den Grønlandske kyst.
Alle røntgenenheder i Grønland er fuldt digitaliseret.
Der udføres konventionelle røntgenundersøgelser, CT-scanninger, MR-scanninger samt ultralydsundersøgelser, kliniske mammografier og enkelte gennemlysningsundersøgelser.
Der udføres ca.17.000 undersøgelser om året i Nuuk, og 15.000 langs kysten.
Røntgenafdelingen har 2 Toshiba CT scannere, 1 Hitashi 0,4 T MR scanner og Canon DR system, en Fuji FDR Go til udefoto samt Medos Ris/Infinitt Pacs/Cosmic EPJ.
Røntgenafdelingen er en lille afdeling med 9 radiografer, 1 røntgensygeplejerske, 2 sundhedsassistent/hjælper, 1 sekretær
Det er en stabil og velfungerende afdeling, der er præget af en høj grad af selvstændighed med ansvar og kompetence, da vi ind i mellem skal kunne fungere uden radiolog.
Radiografen godkender selv billederne, ligesom vi selv giver iv – kontrast.
Vi tilbyder:
- fast stilling, evt. vikariat
- introduktion til et selvstændigt udfordrende job
- et alsidigt job med mange forskellige opgaver
- et spændende og udviklende fagligt og tværfagligt miljø
- medlemskab af en meget aktiv personaleforening
- fællesskab i en lille velfungerende afdeling
Vi søger dig, der:
- har interesse for og erfaring med specialet
- har lyst og evne til at arbejde individuelt og målrettet med specialet
- har engagement og gode samarbejdsevner
- har erfaring med betjening af CT-skanner og gerne MR skanner
- har lyst til at blive en del af vores multikulturelle afdeling
- er positiv og udadvendt og med en god humor
- kan acceptere at opgaverne udføres anderledes end du er vant til
Om os:
- Vi er en del af Diagnostisk og terapeutisk enhed
- Vi er oplæringssted for kystpersonale
- Vi samarbejder på tværs af alle afdelinger
- Vi vægter sammenhold, også udenfor arbejdstiden
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
Startdato: 1. december eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 4 oktober 2020
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved ledende radiograf Anette Gadgaard på tlf. (+299) 34 45 88 eller på e-mail: aneg@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2020 - Quick-nr.
396372 - Indrykningsdato
04-09-2020 -
Ansøgningsfrist
04-10-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×