Jobbet "Bioanalytikere/laboranter til PCR-analyse for Covid-19 på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Dit næste skridt

Har du lyst til at arbejde i en lille gruppe med tætte relationer, der er ansvarlig for at aflevere hurtige svar på Covid-19 podningstests? Så er du måske vores nye kollega, da vi i Klinisk Biokemisk Afdeling søger et antal bioanalytikere/laboranter (eller tilsvarende) til ansættelse hurtigst muligt.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt, og du vil indgå i en vagtordning, så der kan afgives svar i dag- og aftentimer alle ugens dage. Der vil være både faste og tidsbegrænsede stillinger til besættelse.

Du kan være autoriseret bioanalytiker, laborant eller have tilsvarende kompetencer. Du er fagligt dygtig og har gerne praktisk erfaring med qPCR-analyser, og er vant til at manuel prøvehåndtering. Omhyggelighed og ordenssans er essentielle egenskaber.

Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis være:

  • Daglig håndtering og registrering af prøver
  • Arbejde med pipetteringsrobot
  • Oprensning af prøvemateriale (DNA/RNA)
  • Opsætning af PCR-analyser
  • Vurdering/validering af resultater
  • Mulighed for på sigt at indgå i andre typer analyser

Vi søger en, som: 

  • Er omhyggelig og struktureret, da det er centralt for validiteten af resultaterne. Desuden er Klinisk Biokemisk Afdeling akkrediteret ved DANAK, hvorfor kvalitet er en selvfølge i afdelingen
  • Er god til at kommunikere og samarbejde, da du skal arbejde tæt sammen med områdets kemikere, læger samt øvrigt personale og interne/eksterne rekvirenter
  • Er serviceminded, da analysen er af stor vigtighed for hospitalets funktion

Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og udfører analysearbejde for praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver cirka 10 millioner analysesvar årligt, og er i januar 2020 flyttet ind i nye laboratorielokaler beliggende på Bispebjerg Hospital. Afdelingen har cirka 150 ansatte opdelt i forskellige funktioner og faggrupper. Du vil indgå i en PCR-analysefunktion med ca. 10 medarbejdere.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:  

  • Engagerede, hjælpsomme og dygtige kollegaer, som har fokus på udvikling og god introduktion til arbejdsopgaver
  • Gode laboratoriefaciliteter
  • Tæt samarbejde med andre faggrupper
  • Gode arbejdsforhold på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Du kan læse mere om afdelingen på www.bispebjerghospital.dk/kba.

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Kemiker Per Bo Jensen, per.bo.jensen@regionh.dk, 29 66 07 99.
Overlæge Lennart Friis-Hansen, lennart.jan.friis-hansen@regionh.dk, 61 14 59 16.
Bioanalytiker
Annika Kruse, annika.kruse.01@regionh.dk, 40 33 69 72.

Aflønning i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfristen er mandag den 21. september kl. 12.00. Vi afholder samtaler løbende.