Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Deltidsforskerstilling på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Reservelæger søges til étårige opstartsforløb af ph.d. på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Slagelse Sygehus.

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Slagelse Sygehus har vi to ét-årige opstartsforløb af ph.d. til besættelse 1.12 eller efter aftale.

Har du allerede gang i din forskning, eller vil du gerne i gang? Og har du færdiggjort en introduktionsstilling i gynækologi og obstetrik? Så er dette noget for dig. Stillingen består af halv tid klinik og halv tid forskning, hvor du vil opstarte et ph.d. forløb. Hos os får du mulighed for at videreføre og vedligeholde de kompetencer du har oparbejdet i det gynækologiske og obstetriske speciale, samtidig med, at du får tid til at opstarte dit eget forskningsprojekt. Afdelingen og Region Sjælland har et ønske om at styrke den gynækologiske og obstetriske forskning, og vores kliniske lektorer vil være tilgængelig for vejledning under hele forløbet. Vi har ideer og muligheder for forskellige projekter, men er du allerede i gang med et projekt, som du vil arbejde videre med, hjælper vi dig med det.

I det kliniske arbejde har vi et stærkt fokus på supervision, og du vil i trygge rammer kunne vedligeholde dine kliniske kompetencer. Det kliniske arbejde vil fortrinsvis være vagtarbejde, for at give så meget tid til forskning som muligt.

Vi forventer, at du møder med engagement og optimisme. Vi prioriterer ansøgere, som ser muligheder frem for begrænsninger, og som ønsker at tage del i afdelingens faglige og sociale udvikling.

Du vil som reservelæge blive en del af vores forvagtslag med en bagvagt i tilstedeværelsesvagt. Vagten er to-skiftet på hverdage og døgnvagt i weekenden. Lægestaben består i øvrigt af en ledende overlæge, ti overlæger, tre afdelingslæger, to læger i hoveduddannelse, to øvrige læger i introduktionsstilling og cirka otte læger under uddannelse i almen medicin. Afdelingen deltager desuden i undervisningen af medicinstuderende i gynækologi og obstetrik.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte lektor Ebbe Thinggaard etg@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Kasper Aaboe kaaab@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 5.10.2020

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Kasper Aaboe
    kaaab@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Reservelæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    010180
  • Quick-nr.
    396474
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2020


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Kasper Aaboe
    kaaab@regionsjaelland.dk
  • Stillingstype
    Læge & Reservelæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    010180
  • Quick-nr.
    396474
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2020

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Deltidsforskerstilling på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Slagelse Sygehus"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.