Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Vi søger en ny ledende lægesekretær til Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde

 

Vi søger en ledende lægesekretær, der har lyst til at motivere og videreudvikle en lægesekretærgruppe med mange specialfunktioner i en stor spændende afdeling. Sideløbende med ledelsesfunktion er det vigtigt, at du har interesse i og ambitioner for at bidrage til afdelingens lægesekretærfaglige opgaver på både det personlige og organisatoriske plan.

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling består af 3 sengeafsnit, 1 medicinsk ambulatorium, 1 nefrologisk ambulatorium og 1 dialyseafsnit på SUH, Roskilde samt 1 dialyseafsnit med tilhørende nefrologisk ambulatorium på Nykøbing Falster Sygehus. Afdelingen har regionsfunktion indenfor specialerne lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi.

Bredt samarbejde

Afdelingens sammensætning giver en spændende og dynamisk hverdag, der stiller store krav til dine evner til at samarbejde bredt. Vi forventer, at du har fokus på sammenhængende patientforløb på tværs af afsnit og sektorer og på trivsel i sekretærgruppen. Du vil i løbende dialog med afdelingsledelsen og med sparring fra 2 områdeansvarlige sekretærer skulle bidrage til, at sekretærgruppen naturligt inddrages i arbejdstilrettelæggelse og udvikling.

Synlig ledelse

Det er vigtigt for os, at du er tilgængelig og rummelig, og at du forstår at se den enkelte medarbejders styrker og sætte dem i spil. Du skal kunne strukturere og prioritere arbejdet. Vi vægter en anerkendende kultur og er bevidste om, at engagerede medarbejdere med et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater. Derfor består din opgave i at motivere på tværs af faggrupper og styrke fagligheden i sekretariatet med fokus på kvalitets- og kompetenceudvikling.

Vi forsøger at skabe et højt informationsniveau og vil være en afdeling med synlig ledelse, dialog og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer.

Vi søger følgende

  • En uddannet lægesekretær med flere års praktisk erfaring
  • Erfaring med ledelsesmæssige, administrative og pædagogiske opgaver Ledelsesuddannelse eller ønske om at gennemføre en sådan
  • Engagement, overblik og gennemslagskraft
  • En leder som kan gennemføre strategisk planlægning og håndterer organisatoriske forandringsprocesser
  • En dygtig kommunikator, som evner at skabe gode samarbejdsrelationer
  • En ansøger, der arbejder systematisk, men også er nysgerrig og innovativ i opgaveløsning – herunder at overholde mål og skabe resultater
  • Stærke IT-kundskaber og kendskab til relevante IT-programmer og har stor indsigt i lægesekretærernes arbejdsgange i Sundhedsplatformen, samt indsigt i og interesse for hvordan de bedste arbejdsgange planlægges tværfagligt med Sundhedsplatformen som redskab

Vi tilbyder

  • En attraktiv og selvstændig fuldtidsstilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du indgår i en engageret ledergruppe
  • En gruppe dygtige og engagerede medarbejdere
  • Mange aktuelle og interessante ledelsesopgaver
  • Plads til initiativ og gode idéer
  • En afdelingsledelse, der er tæt på og ser sekretærgruppen som en uundværlig del af Medicinsk Afdeling

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at besøge os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Stella Sandfeld på tlf. 22 12 65 08 eller på mail stels@regionsjaelland.dk                   

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 5. oktober, kl. 8.00

Samtaler planlægges afholdt  den 7. og 8. oktober 2020

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Stella Sandfeld
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    010184
  • Quick-nr.
    396489
  • Indrykningsdato
    08-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Stella Sandfeld
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    010184
  • Quick-nr.
    396489
  • Indrykningsdato
    08-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.