Region Hovedstaden
Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup
Konsulent til Kvalitets- og Forbedringsenheden på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Vil du hjælpe os med at udvikle en kvalitets- og forbedringskultur, hvor vi skaber meningsfulde forandringer for vores patienter?
Vi er et hospital, der arbejder for at hjælpe vores patienter godt tilbage til en bedre hverdag. Vi udreder og behandler 8-9000 patienter om året og har godt 700 medarbejdere ansat. Vi har en ambition om at være det førende hospital i det danske sundhedsvæsen til at arbejde systematisk med kvalitet og forbedringer, hvor patienter, pårørende, medarbejdere og ledere sammen udvikler og driver det bedst mulige patientforløb.
For at lykkes med dette, arbejder vi systematisk med at forstå den enkelte patients ønsker og behov, udvikle kvaliteten af behandlingen, udvikle medarbejdernes kompetencer og skabe gode arbejdsprocesser, som skaber sikkerhed, sammenhæng og effektivitet.
Vil du være en del af denne ambitiøse og spændende rejse?
Rollen som konsulent
Som konsulent bliver du nøgleperson i kvalitets- og forbedringsarbejdet, da det bliver din opgave at vejlede og sparre med vores ledere med henblik på at blive endnu bedre til at arbejde systematisk med kvalitet og forbedringer. Du får dermed en stor berøringsflade med ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at etablere gode relationer på tværs af centret.
Opgaverne er mangeartede og du vil selvstændigt få ansvar for tværgående indsatser og projekter på centret. I den forbindelse vil dine primære opgaver være at:
- træne, vejlede og sparre med ledere i kvalitets- og forbedringsarbejdet, bl.a. på de lokale forbedringsmøder og i arbejdet med konkrete indsatser
- videreudvikle centrets målstyringsdata og bidrage til udviklingen af, hvordan data kan understøtte centrets daglige ledelse
- understøtte afsnittene med at benytte forbedringsværktøjer, dataanalyser og procesforståelse
- understøtte afsnitsledelserne i egen ledelsesudvikling bl.a. indenfor de 8 ledelseshandlinger
- lede tværgående projekter i centret
- understøtte vidensdeling og læring på tværs af centret
- bidrage til fortsat udvikling af en systematisk og datadrevet forbedringskultur sammen med Kvalitets- og Forbedringsenhedens øvrige medarbejdere
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har minimum 3-5 års erfaring i at arbejde med systematiske forbedringer enten som konsulent eller som erfaren kliniker.
Derudover forventer vi, at du:
- har erfaring med at undervise og facilitere store og små grupper på alle organisatoriske niveauer
- kan analysere og behandle data og gøre det meningsfuldt og intuitivt for klinikerne, så det bliver en naturlig del af deres daglige arbejde og lederskab
- har gode erfaringer med at arbejde med forandringsprocesser og projekter på tværs af organisationer og faggrupper
- behersker leanprincipper og -metoder, så du kan formidle og træne andre i dem
Som person ser vi gerne, at du:
- har gode samarbejdsevner og en indlevelsesevne, der kan skabe tillid og gode relationer
- forstår at understøtte ’kundens behov’ og yde den relevante hjælp og support
- forstår at navigere i komplekse organisationer præget af høj faglighed og høje ambitioner
- formår at udfordre og indgå som sparringspartner på alle organisatoriske niveauer
- arbejder struktureret og målrettet og kan arbejde under stor frihed og selv tage ansvar for at planlægge et meget varierende arbejde.
Om Kvalitets- og Forbedringsenheden
Du bliver en del af centrets Kvalitets- og Forbedringsenhed, som består af yderligere 4 kollegaer med forskellige faglige baggrunde og en Kvalitets- og Forbedringschef. Teamet er kendetegnet ved et godt samarbejde, høje faglige ambitioner, et fokus på at skabe gode resultater samt godt humør.
Grundlaget for kvalitets- og forbedringsarbejdet er baseret på leanprincipper og -metoder. Vi arbejder med 8 centrale ledelseshandlinger, som understøtter alle ledere i vores ambition om at skabe en ledelsesdrevet kvalitet- og forbedringskultur. Du kan læse mere om vores arbejde med kvalitet og forbedring her.
Løn- og ansættelsesforhold
Du får titlen forbedringsfacilitator. Stillingen er på 37 timer, og aflønnes i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Tiltrædelses ønskes senest den 1. november.
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Kvalitets- og Forbedringschef Jonas Balslev Grage på 2045 5292.
Søg stillingen via linket på siden senest den 21. september 2020 kl. 12.00
Vi holder første samtaler d. 24. september og anden samtaler d. 28. september.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Jonas Grage - Adresse
Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Administrativ sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
226535 - Quick-nr.
396528 - Indrykningsdato
08-09-2020 -
Ansøgningsfrist
21-09-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Jonas Grage - Stillingstyper
Administrativ sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
226535 - Quick-nr.
396528 - Indrykningsdato
08-09-2020 -
Ansøgningsfrist
21-09-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
GCP-koordinator/monitor ved Københavns Universitetshospitals GCP-enhed
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Administrativ sygeplejerskeOpslået
03-06-2025Ansøgningsfrist
18-06-2025 -
Vagtplanlægger til Afdeling for Hjertesygdomme – Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Administrativ sygeplejerskeOpslået
22-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025