Region Syddanmark
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
Overlæge med speciale i kardiologi søges til Medicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg Sygehus
I Medicinsk Afdeling M/FAM har der igennem den senere tid været et øget pres på den kardiologiske funktion. Afdelingen ønsker derfor at styrke det ambulante område og søger en speciallæge med dokumenteret interesse indenfor ekkokardiografi.
Om stillingen
Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i Kardiologisk Ambulatorium, samt i et vist omfang i det kardiologiske sengeafsnit MK/KARMA.
Kvalifikationer
Du er speciallæge i intern medicin/kardiologi og kan varetage både akutte og kroniske problemstillinger. Herudover lægger vi vægt på, at du:
- kan arbejde selvstændigt og er fagligt ambitiøs
- har dokumenteret interesse for ekkokardiografi
- vil indgå aktivt i ambulatoriets arbejde og sikre en fortsat høj faglig kvalitet og optimale patientforløb
- er fagligt inspirerende og prioriterer patient- og pårørendeinvolvering i både ord og handling
- har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde med høj faglighed som udgangspunkt
- prioriterer og har interesse i uddannelse af såvel læger som øvrigt personale
- har lyst til, sammen med afdelingens øvrige speciallæger, at bidrage til afdelingens fortsatte udvikling frem mod Svendborg Specialsygehus
Det kardiologiske speciale
Består i dag af 1 professor, 5 overlæger, 4 afdelingslæger, samt læger i hoveduddannelse i kardiologi. Der er selvstændig bagvagtsfunktion for kardiologien.
Patienter, der indlægges med en primær kardiologisk problemstilling, kommer direkte til det kardiologiske modtageafsnit. Patienter, der primært indlægges i FAM, men som viser sig at have en primær kardiologisk sygdom eller et behov for telemetriovervågning, overflyttes til kardiologisk sengeafsnit.
I Kardiologisk Ambulatorium er der årligt mere end 23.000 fremmøder. Der er specialeambulatorier i hjertesvigt, rehabilitering, hypertension, DVT, atrieflimren og telekardiologi. Ambulatoriet udfører årligt mere end 6.500 transthorakale ekkokardiografier og et stort antal transøsofagale ekkokardiografier for både indlagte og ambulante patienter. Herudover udføres et mindre antal stress-ekkokardiografier.
Hjerte-CT-skanning er en væsentlig del i Kardiologisk Ambulatorium, og afdelingen råder over eget hjerte-CT-apparatur. Undersøgelserne foretages i samarbejde mellem Kardiologisk Ambulatorium og Radiologisk Afdeling.
Kardiologisk Ambulatorium har et tæt samarbejde med den kardiologiske forskningsenhed, hvor der foregår en betydelig forskningsaktivitet specielt indenfor områderne hjerte-CT og ekkokardiografi.
Medicinsk Afdeling M/FAM
Er en stor afdeling, som modtager uselekterede intern medicinske patienter. Afdelingen har i alt 9 afsnit fordelt på 2 matrikler, Svendborg og Nyborg.
FAM, der er en del af Medicinsk Afdeling M/FAM, er en fælles akutmodtagelse for hele OUH Svendborg Sygehus, hvor fødsler og prævisiteret akut kardiologi er undtaget.
Afdelingen er normeret til i alt 80 senge (Medicinsk Sengeafsnit 28, Kardiologisk Sengeafsnit MK/KARMA 36) samt 16 senge i FAM. Optageområdet er på ca. 170.000 indbyggere. Der er årligt ca. 7.500 indlæggelser og 60.000 ambulante besøg. Afdelingens lægestab er normeret til 34 speciallæger og 42 uddannelsessøgende yngre læger. Der er i alt ansat 420 medarbejdere i M/FAM.
Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: kardiologi, endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi, infektions- og lungemedicin. Der er ambulatorier indenfor alle specialer inkl. Diagnostisk Center i Svendborg med undtagelse af Mave/tarmmedicinsk Ambulatorium, der er beliggende på sygehusenheden i Nyborg.
Forskning
I Medicinsk Forskningsafdeling, tilknyttet Medicinsk Afdeling M/FAM foregår der forskning på et højt nationalt og internationalt niveau med bl.a. flere ph.d. Afdelingen har en professor, forskningslektorer og aktuelt ph.d. studerende i kardiologi.
Afdelingen er førende indenfor telemedicinske løsninger og har løbende udviklet og efterfølgende implementeret dette i klinisk praksis.
Undervisning
Afdelingen har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer samt almen medicin og speciallæger ansat i 8 intern medicinske specialer. Vi har KBU-læger og intern medicinske introduktionsstillinger.
Vi deltager i undervisningen af medicin-, farmaci- og biomekanikstuderende fra Syddansk Universitet. Afdelingen har 3 uddannelsesansvarlige læger, samt 3 kliniske lektorer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, som er til besættelse snarest muligt.
Den faglige bedømmelse af dig vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen.
Ansættelsen er til besættelse som vagtfri stilling. Er der ønske om stilling med vagtforpligtelse, kan du forvente at indgå i den planlagte 8-skiftede kardiologiske bagvagtsfunktion i 1-holdsdrift med tilkaldevagt hverdage og tilstedeværelsesvagt weekend og søgne/helligdage.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Worsøe på telefon 63 20 21 02, E-mail: mette.worsoe@rsyd.dk eller specialeansvarlig overlæge Claus Tveskov på telefon 20 40 79 37, E-mail: claus.tveskov@rsyd.dk.
Ansøgning
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae, samt publikationsliste.
Ansøgningsfristen er 25. september 2020, og din ansøgning modtages gerne elektronisk.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Pia Størner-Ryberg - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
212318 - Quick-nr.
396533 - Indrykningsdato
08-09-2020 -
Ansøgningsfrist
25-09-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Pia Størner-Ryberg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
212318 - Quick-nr.
396533 - Indrykningsdato
08-09-2020 -
Ansøgningsfrist
25-09-2020 (udløbet)