Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Klinisk uddannelsesansvarlig jordemoder - Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet
Juliane Marie Centret
Obstetrisk Klinik
Rigshospitalet varetager 25 % af Region Hovedstadens fødsler, hvilket svarer til ca. 5.500 fødsler om året. Udover ukomplicerede fødsler, varetager vi behandling, rådgivning, pleje og fødselsbetjening af en række højtspecialiserede funktioner, herunder diabetes, hjertesygdom, immuniserede samt ekstremt præterme fødsler. Klinikken har desuden et afsnit for psykisk sårbare gravide.
Fødeafdelingen er organisatorisk opdelt i en føde- og akutmodtagelse, et igangsættelsesafsnit, ni fødestuer, en Fødeklinik med to stuer og en svangreafdeling med 10 senge. Vi har et tæt samarbejde med Neonatalklinikken.
Afdelingen har forsknings- og uddannelsesmæssige forpligtigelser og interesser. Obstetrisk Klinik varetager uddannelsen af ca. 40-50 jordemoderstuderende pr. semester. Vi uddanner jordemoderstuderende på alle niveauer af uddannelsen. Vores vision er at være et uddannelsessted med høj faglighed og et videbegærligt tværfagligt samarbejde.
Indhold i stillingen
Som uddannelsesansvarlig jordemoder indgår du primært i samarbejde med de øvrige tre uddannelsesansvarlige jordemødre og kontaktjordemødrene. Du vil være ansvarlig for, at undervisningen af de studerende sker i henhold til gældende studieordning. Du vil have et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole. Stillingen indebærer en del planlægning af vagtskema for studerende, temadage, studiesamtaler og undervisning. Desuden skal du varetage supervision af de studerende og vejledning af kontaktjordemødrene.
Da obstetrisk klinik sætter fokus på at styrke og videreudvikle et godt læringsmiljø for de studerende, skal du have interesse for og kompetencer til at understøtte dette. Du skal være åben, udadvendt, god til at undervise og have evner til nytænkning og tværfagligt samarbejde.
Vi er i gang med en større omstrukturering af de uddannelsesansvarliges organisering og arbejder med, at der skal være mere klinisk arbejde i stillingerne. Stillingerne indeholder således både administrativt arbejde som beskrevet ovenfor samt klinisk arbejde, som primært vil være på fødegangen. Det kliniske arbejde vil både være i form af individuelle vagter svarende til cirka 20% af arbejdstiden og i form af vagter som supervisor for kontaktjordemødre og studerende på fødegangen. Vi er i gang med en proces, hvor denne supervisorfunktion skal beskrives. Visionen er, at man som uddannelsesansvarlig jordemoder er tilstede på fødegangen og de øvrige afsnit med henblik på tæt kontakt til kontaktjordemødre og studerende i klinikken. Dette skal give bedre mulighed for sparring med kontaktjordemødre og in situ undervisning af de studerende.
Vi søger en jordemoder der har:
- Relevant videreuddannelse på kandidat eller masterniveau (tilstræbes)
- En stærk faglig profil og ønsker at bevare en tæt relation til faget
- Evnen til at navigere i at få sammenhæng i en travl hverdag og uddannelse
- Et ønske om et tæt samarbejde med kollegerne i funktionen samt er kreativ og løsningsorienteret
- Erfaring med kollegial supervision og faglig vejledning
- Bred klinisk erfaring, min. 5 år, gerne fra specialafdeling
- Facilitatoruddannelsen vil være en fordel
- Dansk autorisation
Organisatorisk refererer den uddannelsesansvarlige jordemoder til chefjordemoderen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 22. september 2020 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt den 24. og 25. september 2020.
Søg stillingen via linket.
Du kan få yderligere information om stillingen hos chefjordemoder Rikke Nue Møller tlf. 35 45 05 04 eller på mail: Rikke.nue.moeller@regionh.dk
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Rikke Nue Møller - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
226570 - Quick-nr.
396618 - Indrykningsdato
09-09-2020 -
Ansøgningsfrist
22-09-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Rikke Nue Møller - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
226570 - Quick-nr.
396618 - Indrykningsdato
09-09-2020 -
Ansøgningsfrist
22-09-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Erfaren Jordemoder med speciale i efterfødselssamtaler
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
16-06-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
06-06-2025Ansøgningsfrist
31-08-2025 -
Sonografer til Ultralydsskanning af Gravide, Herlev Hospital – Tiltrædelse 1. september 2025
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
27-07-2025 -
Sygeplejerske eller jordemoder til barselsafsnit fra 1. september 2025 eller efter aftale
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
JordemoderOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
06-07-2025