Region Sjælland

Region Sjælland

Glæisersvej 50, 1., 4600 Køge

2 Psykologer til Klinik for Selvmordsforebyggelse, Køge , Vordingborg og Slagelse, ved Psykiatrien Øst

 

Klinikken søger 2 psykologer til faste stillinger pr. 1/10.20. En psykolog 37 timer/uge med arbejdssted i Køge og en psykolog til nyoprettet stilling 32 timer/uge med arbejdssted i Vordingborg. I begge stillinger må påregnes en dag om ugen i  klinikkernes satellit i Slagelse.

Klinikken har ambulant behandlingstilbud til personer i alderen 18 år og opefter. Klinikken har hovedfunktion og er regionsdækkende, for behandling af patienter der har forsøgt selvmord eller har påtrængende tanker om selvmord eller patienter hvis pårørende har begået selvmord, har forsøgt selvmord eller har påtrængende tanker om selvmord.

Behandlingen foregår i Køge, Vordingborg og Slagelse.

Organisatorisk er klinikken placeret sammen med Kompetencecenter for Shared Care. Klinikken har et spændende og udviklende miljø, med en tværfaglig personalegruppe bestående af psykologer, læger og lægesekretærer. Klinikken har daglig ledelse ved psykolog.

Funktionsområde
Psykologerne skal i samarbejde med de øvrige medarbejdere indgå i et ambulant behandlingstilbud. Dette indebærer en psykoterapeutisk indsats, primært med individuel kognitiv samt psykodynamisk korttidsterapi inden for rammen af CAMS (Collaborative Assessment and Management of Suicidality). Dette for at skabe og sikre et effektivt fokus for terapien

Vi tilbyder dig

  • En spændende og inspirerende arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt samarbejde prioriteres højt
  • Erfarne og fagligt kvalificerede kolleger
  • Mulighed for at tilegne dig viden i ISTDP
  • Supervision såvel individuelt som i gruppe
  • Undervisning med såvel interne som eksterne undervisere

Dine kvalifikationer

  • Uddannet psykolog
  • Erfaring med eller interesse for psykoterapeutisk behandling af ikke-psykotiske lidelser, gerne inden for målgruppen
  • Erfaring med og/eller interesse i kognitiv samt psykodynamisk terapi
  • Interesse for diagnostik og psykopatologi
  • Gode samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tværfagligt

Psykologens arbejdsopgaver

  • Visitationssamtaler, herunder psykologiske vurderinger
  • Individuel kognitiv eller psykodynamisk terapi
  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til enhedsleder og psykolog Marlene Kirketerp eller enhedsleder 58 53 73 73.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos lægesekretær Dianna Nielsen, 58 53 73 73.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner.
Man gør opmærksom på, at der i forbindelse med tilbud om ansættelse vil blive indhentet en straffeattest.

Ansøgning modtages kun elektronisk, den fremsendes ved klik på knappen "søg jobbet", herunder.

Ansættelsessamtaler torsdag den 24. september 2020

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Marlene Kirketerp
  • Adresse
    Glæisersvej 50, 1., 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    010220
  • Quick-nr.
    396640
  • Indrykningsdato
    10-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Glæisersvej 50, 1., 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Marlene Kirketerp
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    010220
  • Quick-nr.
    396640
  • Indrykningsdato
    10-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.