Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg

Fysioterapeut - Psykiatrisk Afdeling Svendborg - SVP1

Psykiatrisk Afdeling Svendborg søger 1 fysioterapeut til vores nye Intensiv senge med fokus på en styrket indsats til mennesker med svær psykiatrisk lidelse

Vi søger en fysioterapeut med lyst og mod på intensiv psykiatri til at indgå i samarbejdet omkring vores allermest syge og sårbare patienter. 

Stillingen er på 37 timer (eller efter aftale), i dag- og aftenvagter med weekendvagt hver 2. uge og helligdage. Som vores nye fysioterapeut vil du i hverdagene arbejde tæt sammen med vores øvrige terapeuter og plejepersonale primært omkring patienterne i intensive sengene. I weekenderne vil du indgå i fremmødeprofilen på lige vilkår med det øvrige plejepersonale. 

I 2019 blev der afsat penge til en styrket indsats for mennesker med svær psykiatrisk lidelse, herunder oprettelse af psykiatriske intensivsenge. Dette med henblik på et tilbud om en bedre behandling til de allermest syge alment psykiatriske patienter med indlæggelsesbehov, herunder fokus på reducering af tvang og en indsats der forebygger genindlæggelser.  

Der vil i Svendborg blive oprettet 3 Intensiv senge på P2 vores interagerede psykoseafsnit. Sengene skal passes af 2 plejepersonaler samt minimum 1 tværfaglig medarbejder i tidsrummet kl. 7-23. 

Der vil i denne forbindelse blive tildelt flere terapeutressourcer til de 3 intensiv senge. Terapeuterne ansættes dog på lige fod med øvrigt personale til at deltage i behandlingen af patienterne i både intensiv sengene såvel som de almene senge. 

Ansættelsestidspunkt:

1. november 2020, eller snarest derefter. 

Hvem er vi?

P2 er et integreret psykoseafsnit, som varetager behandlingen af patienter med alle diagnoser inden for psykose spektret - fordelt på 7 skærmede pladser inkl. de 3 intensiv senge, 13 åbne pladser inkl. 1 patientstyrret seng.

I slutningen af september 2020 flytter vi ind i vores nyrenoverede afsnit med gode rammer for en tværfaglig indsats til vores patienter. Afsnittet vil have enestuer til alle patienter med eget bad/toilet samt sanserum, motionsrum og træningskøkken direkte i afsnittet. 

Vi arbejder ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang, og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, hvor pårørende, Lokalpsykiatri og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle. 

Vi er en fagligt engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt. Personalegruppen består af en overlæge, en funktionsleder, en stedfortræder, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, en fysioterapeut og 2 ergoterapeuter, som alle fungerer som kontaktpersoner. Afsnittet er desuden bemandet med yngre læger, en specialpsykolog, en aktivitetsmedarbejder med fokus på motion og sundhedsfremmende tiltag, elever/studerende, en socialrådgiver, en peer-medarbejder og en lægesekretær.

Vi samarbejder tæt med de 2 øvrige intensive afsnit, og vi arbejder med en række udviklingsopgaver, som også du bliver en del af og får indflydelse på. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og tvang, styrkelse af deeskalering, nye ideer til pårørendekontakt og inddragelse af patienten i udarbejdelsen af behandlingsplaner.

Vi søger en fysioterapeut som:

  • Gerne har erfaring fra behandlingspsykiatrien.
  • Har lyst til at indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet.
  • Vil arbejde med faglige metoder til nedbringelse af tvang og øvrige evidente udviklingsområder.
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø i afsnittet blandt patienterne.
  • Som både kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger, men også vægter det, at arbejde i et team, højt.
  • Kan bevare overblik og engagement – også i pressede og akutte situationer.
  • Har mod på at indgå i alarmsituationer.
  • Er åben, udadvendt og fleksibel.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stor mulighed for at præge udviklingen af afsnittets vej frem.
  • Introduktion og oplæring til specialet.
  • Mentorordning.
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i en tværfaglig personalegruppe med fagligt engagerede kollegaer.
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang.
  • En spændende arbejdsplads på et afsnit, der er i udvikling og har fokus på forbedringsarbejde.

Ansøgningsprocedure, løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er til besættelse snarest. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis samt dokumentation for erfaring/tidligere ansættelser.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen:

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Malene Hoelstad på 99 44 96 26.

For yderligere oplysninger, kontakt gerne tillidsrepræsentant Thomas Lemming Petersen på mail: thomas.lemming.pedersen@rsyd.dk  eller tlf. 51 42 23 16

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    212337
  • Quick-nr.
    396655
  • Indrykningsdato
    10-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    212337
  • Quick-nr.
    396655
  • Indrykningsdato
    10-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.