Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
Forskningsbioanalytiker eller forskningslaborant til eliteforskningscentret CITCO
Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital søger 1 forskningsbioanalytiker eller forskningslaborant på fuld tid til en fast stilling i afdelingens forskningsafsnit under eliteforskningscentret CITCO pr. 1. november 2020 eller efter aftale.
Dine opgaver bliver at arbejde i forskningsafsnittet, hvor der arbejdes med celledyrkning og molekylærbiologiske metoder.
Afdelingen er for nylig udnævnt til eliteforskningscenter for cellulær immunterapi. Du kommer til at arbejde i et lille, men voksende dynamisk team, som forsker i metoder til avanceret immunterapi mod cancer. Målet er at kunne helbrede patienter med visse former for leukæmi og lymfekræft ved at bruge deres egne T-celler og modificere dem i laboratoriet (såkaldte CAR T-celler). Dit arbejde kommer, i det tempo hvor du behersker metoderne, til at omfatte celledyrkning, lentiviral transduktion og diverse molekylærbiologiske metoder som PCR, kloning og sekvensering. Derudover forventes du at passe celledyrkningslaboratoriet, oplære studerende og tage dig af reagensindkøb.
Arbejdstider:
Ovenstående arbejde udføres i tidsrummet 07.00 – 15.00.
Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.
Vi ser gerne at du
- har kendskab til immunologi
- har erfaring med molekylærbiologiske metoder og interesse for at arbejde med forskningsopgaver
- har erfaring med celledyrkning
- har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service
- har gode samarbejdsevner samtidig med at du også kan arbejde selvstændigt
- trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer
- behersker engelsk i skrift og tale, da der er udenlandske forskere i gruppen
Vi tilbyder
- en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- et højt fagligt niveau
- gode kollegaer
Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. KIA udfører blodbankvirksomhed, vævsbankvirksomhed (knogler, stamceller, fæces/mikrobiom samt importerede væv), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, autoimmunologi, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV, HTLV og syfilis. KIA har et stort analyseprogram til kvalitetskontrol af blod og blodkomponenter samt til diagnostiske formål for afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH), andre sygehuse og primærsektoren.
Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, sygeplejersker, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, cand.scient’er, samt ph.d.-studerende.
KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt Blodforsyningsloven, vævsbankvirksomheden er underlagt Vævsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.
KIA er normeret med godt 105 fuldtidsstillinger. Til eliteforskningscentret er tilknyttet professor, postdoc, to cand.scient.’er, en læge og tre specialestuderende. Adskillige ph.d.-studerende og postdocs forventes rekrutteret inden for det næste år.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingens professor Torben Barington (2962 8362) eller laboratoriets leder Christian Nielsen (6018 8922).
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
Der holdes ansættelsessamtaler d. 7. oktober 2020.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Helle Ottesen Andersen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
212367 - Quick-nr.
396750 - Indrykningsdato
11-09-2020 -
Ansøgningsfrist
30-09-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Ottesen Andersen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2020 - Regionens jobnr.
212367 - Quick-nr.
396750 - Indrykningsdato
11-09-2020 -
Ansøgningsfrist
30-09-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Medarbejdere til donortapning i Blodbussen, Svendborg og Odense (Stærmosegårdsvej 6) samt fraktionering på OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
11-06-2025 -
Bioanalytiker til Klinisk Mikrobiologisk Afsnit (KMA), Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA), Esbjerg og Grindsted Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
BioanalytikerOpslået
04-04-2025Ansøgningsfrist
29-05-2025