Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C

Forskningsbioanalytiker eller forskningslaborant til Molekylærbiologisk laboratorium

Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital søger 1 forskningsbioanalytiker eller forskningslaborant på fuld tid til en fast stilling i afdelingens forskningsafsnit under Molekylærbiologisk laboratorium pr. 1. november 2020 eller efter aftale.

Dine opgaver bliver at arbejde i forskningsafsnittet, hvor der bl.a. arbejdes med celledyrkning og molekylærbiologiske metoder. Din primære opgave er understøttelse af laboratorieforskning generelt, herunder

  • dagligt vedligehold af forskningslaboratorierne (varebestilling, oprydning mv.)
  • opretholdelse af cellelinjer
  • oplæring af nye studerende
  • køre forskningsprojekter for afdelingens forskere
  • nedfrysning af prøver for OPEN

Du vil blive tilknyttet personalegruppen i det molekylærbiologiske laboratorium, som består af fire bioanalytikere. Afdelingen varetager forskning inden for klinisk immunologi herunder udredning af immundefekt sygdomme og er ligeledes for nyligt udnævnt til eliteforskningscenter inden for cellulær immunterapi. Dit arbejde kommer, i det tempo hvor du behersker metoderne, til bl.a. at omfatte diverse molekylærbiologiske metoder som PCR, qPCR, kloning, NGS almindelig sekventering og celledyrkning.

Som en del af stillingen vil der desuden være mulighed for at blive involveret i afdelingens analysearbejde i det molekylærbiologiske laboratorium.

Arbejdstider:

Ovenstående arbejde udføres i tidsrummet 07.00 – 15.00 på alle hverdage.

Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.

Vi ser gerne at du

  • har kendskab til klinisk immunologi
  • har interesse for at arbejde primært med forskningsopgaver
  • har grundig erfaring med flere forskellige molekylærbiologiske metoder
  • har erfaring med celledyrkning
  • har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service
  • har gode samarbejdsevner samtidig med at du også kan arbejde selvstændigt
  • trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer 
  • behersker engelsk i skrift og tale, da vi i perioder har udenlandske studerende og forskere

Vi tilbyder

  • en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer

Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling(KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. KIA udfører blodbankvirksomhed, vævsbankvirksomhed (knogler, stamceller, fæces/mikrobiom samt importerede væv), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, autoimmunologi, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV, HTLV og syfilis. KIA har et stort analyseprogram til kvalitetskontrol af blod og blodkomponenter samt til diagnostiske formål for afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH), andre sygehuse og primærsektoren.

Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, sygeplejersker, cand.scient’er, samt ph.d.-studerende.

KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt blodforsyningsloven, vævsbankvirksomheden er underlagt vævsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.

KIA er normeret med godt 105 fuldtidsstillinger, med 5 bioanalytikere i Molekylærbiologisk laboratorium, hvoraf en er dedikeret til forskningsafsnittet, samt en cand.scient., som er afsnitsleder.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingens professor Torben Barington (2962 8362) eller laboratoriets leder Marianne A. Jakobsen (2382 9191).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

Der holdes ansættelsessamtaler d. 9. oktober 2020.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Ottesen Andersen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    212370
  • Quick-nr.
    396753
  • Indrykningsdato
    11-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Ottesen Andersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    212370
  • Quick-nr.
    396753
  • Indrykningsdato
    11-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.