Overenskomstansat overlæge eller afdelingslæge ved Ortopædkirurgisk afdeling, Amager og Hvidovre hospital
Ortopædkirurgisk afdeling Amager og Hvidovre Hospital søger pr. 01 01 21 en overenskomstansat overlæge eller afd. læge, afhængig af kvalifikationer, med funktion på ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital, med ansvar for diabetiske fodsår, øvrige sår og, sammen med overlæger tilknyttet amputationsenheden, tillige amputationer. Stillingen er vagtfri.
Funktionen er delt op med ca. 60 % funktion på ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital, og 40 % tværgående funktion med ansvar for diabetiske sår i de øvrige afdelinger på Amager Hvidovre Hospital.
Patienter med diabetiske fodsår eller amputationer, er samlet i samme afsnit, hvor der er tilknyttet dedikeret personale, på både læge- og plejesiden.
Vi søger en fagperson med ambitioner, som vil stå i spidsen for udbygning af det multidisciplinære team omkring den diabetiske fod samt sårfunktionen generelt og sætte det faglige niveau i organisationen. Vores ambitioner for den fremtidige sårbehandling er høje, og vi søger en fagperson, som i samarbejde med den tværgående sårsygeplejerske kan påvirke udviklingen af sårbehandlingen på Amager Hvidovre Hospital.
Ansøgeren vil indgå i et tværfagligt samarbejde på flere områder i organisationen. Der skal være fokus på at udbrede viden om sårbehandlingen bredt på Amager Hvidovre Hospital, så alle patienter tilbydes en evidensbaseret sårbehandling.
Ansøgeren skal arbejde tæt sammen med sårsygeplejerskerne, der i dag arbejder for at optimere behandlingen af patienter med sår samt påvirker organisationen, så der er klare retningslinjer for, hvor patienter med komplicerede sår behandles.
Som det fremgår, har afdelingen en stor ambulant virksomhed, og der er ambulatorier både til sygeplejefaglig sårbehandling og til lægefaglig sårbehandling i ambulatoriet.
Ansøgeren skal deltage i afdelingens forskningsaktivitet. Der vil blive mulighed for frihed til forskning.
Der vil således være tale om et selvstændigt ansvarsområde og hermed også administrative opgaver, som dog kan fordeles efter aftale og interesse.
Der foregår på afdelingen løbende kvalitetsudvikling med optimering af patientforløb, og der er tilknyttet forskningsmedarbejdere til afsnittet.
Ansøgeren forventes at deltage i den løbende revision af afdelingens instrukser samt udarbejdelse af nye instrukser og undervisning af yngre læger og medicinstuderende.
Den daglige arbejdstilrettelæggelse vil blive planlagt i samarbejde med den ledende overlæge i ortopædkirurgisk afdeling, idet der som anført vil være en ca. 60/40 % fordeling i forhold til arbejdet på ortopædkirurgisk afdeling og resten af Amager og Hvidovre Hospital.
Vi ønsker en ansøger med
- Bred erfaring med sårbehandling ikke mindst behandling af de diabetiske fodsår.
- Kirurgisk baggrund f.eks. plastikkirurgi/ortopædkirurgi.
- Forskningserfaring, lyst til at uddanne og undervise, interesse for innovation og videreudvikling og lyst til at byde ind med profilering og engagement.
- Gode tværfaglige samarbejdsevner.
Generelt om afdelingen:
Afdelingen er delt op i sektioner (børneortopædi, alloplastikkirurgi, fod-ankel kirurgi, artroskopisk kirurgi og traumatologi).
Ortopædkirurgisk afdeling er en stor afdeling med i alt 78 senge fordelt på 2 afsnit:
Det ene akutafsnit er med 35 senge, og om fatter bl.a. hoftenære femurfrakturer, amputationer og sår.
Det andet er med 26 senge til akutte patienter og et elektivt 5-døgnsafsnit på 17 senge.
Årligt har ambulatoriet ca. 65.000 konsultationer og der udføres ca. 8.500 operationer, hvoraf 2.000 er elektive, 3.000 er akutte og 3.500 i sammedagskirurgisk regi.
Afdelingen har et optageområde ca. 500.000 i Region Hovedstaden.
Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for flere områder i fod-ankel kirurgi og børneortopædi.
Den nuværende lægenormering består af 45 speciallæger, heraf en speciallæge i kardiologi, som varetager medicinske problemstillinger hos patienter indlagt til amputation eller med hoftenære frakturer. Derudover 50 YL (hoveduddannelsesstillinger, introduktionsstillinger, KBU og HU i almen medicin).
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningen bedes udfærdiget i henhold til de 7 lægeroller, og ansøgningen bedes sendt elektronisk.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thue Ørsnes, telefon: 38625818 mail: thue.oersnes@regionh.dk
Du kan læse mere om Hvidovre Universitetshospital på internettet: https://www.hvidovrehospital.dk/
Ansøgningsfrist 15. oktober 2020.
Samtaler forventes at blive afholdt uge 44-45
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Birgit Nielsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
226668 - Quick-nr.
396908 - Indrykningsdato
16-09-2020 -
Ansøgningsfrist
15-10-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×