Region Midtjylland

Kvalitet og Sundheds-it

Sundvej 30, 8700 Horsens

Spændende stilling som Sundheds-IT-koordinator på Regionshospitalet Horsens

Vi søger en erfaren kollega til Sundheds-IT-teamet, som brænder for at understøtte klinikken med anvendelsen af de kliniske IT systemer. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
 
Vi tilbyder en spændende hverdag med gode kolleger i et tværfagligt team, hvor der er plads til ambitioner, gode ideer, humor, faglighed og udfordringer. Vi vægter fleksibilitet, et godt arbejdsmiljø, og der er gode muligheder for selv at påvirke opgaver og arbejdsdag. Vi er et mindre hospital, hvor der er kort fra aftale til handling, og vi sætter en ære i at finde fleksible løsninger til gavn for klinikken og i sidste ende patienterne. Vi er tæt på klinikken, og kan derfor hurtigt vise vores ansigt og tilbyde hjælp ude i klinikken. Hos os vil du få en grundig oplæring, hvor vi i dagligdagen vægter sparring mellem kolleger højt.
 
Arbejdsområder
De konkrete arbejdsområder består bl.a. af:
  • Udvikling, implementering og drift af opgaver relateret til bookingsystemerne (Webreq og BookPlan)
  • Understøtte booking-opgaverne i forbindelse med Covid-testcenter.
  • Deltagelse i og ledelse af store og små sundheds-IT-projekter.
  • Fejlsøgning i systemerne samt rådgivning og bidrag til kvalificering af løsninger.
  • Sammen med resten af Sundheds-IT-teamet stå for undervisning af nyansatte læger og sygeplejersker i brugen af MidtEPJ.
  • Support af hospitalets brugere ad hoc. Sundheds-IT-teamet skiftes til at bemande supporttelefon, der er åben alle hverdage kl. 08.00 – 15.30 (fredag til 15.00).
     
    Kort om Sundheds-IT
    Sundheds-IT varetager implementering af kliniske og tekniske it-systemer på Regionshospitalet Horsens. Der arbejdes med anvendelse og implementering af kliniske it-systemer (f.eks. MidtEPJ, BookPlan, Klinisk Logistik, digital diktering), der understøtter det kliniske arbejde.
    Kollegerne i Sundheds-IT kommer med forskellig baggrund som f.eks. sygeplejersker, lægesekretærer, It-ingeniører. Sundheds-IT-teamet er en del af afdelingen for Kvalitet- og Sundheds-IT, som er et af fire funktionsområder i Administrationen.
     
     
    Dine kvalifikationer
    Vores ønske er, at du:
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. lægesekretær, bioanalytiker eller sygeplejerske
  • Har solid erfaring med brugen af BookPlan og MidtEPJ
  • Har indgående kendskab til de kliniske arbejdsgange i sundhedsvæsnet
  • Er struktureret og kan have flere bolde i luften samtidigt
  • Er god til at skabe samarbejdsrelationer med mange forskellige faggrupper
  • Kan formidle et budskab i større og mindre forsamlinger
  • Er fleksibel og kan arbejde både selvstændigt og i teams
     
    Vi forventer ikke, du nødvendigvis har alle disse kvalifikationer, men vi forventer ved samtalen, at du er tydelig på, hvad du som person konkret kan byde ind med.
     
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chef for Kvalitet og Sundheds-IT Helle Lindkvist, tlf. 6161 4433, mail: helkjl@rm.dk
Du kan læse mere om hospitalet og Administrationen på www.regionshospitalet-horsens.dk
 
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 7/10 2020
Samtaler forventes afholdt i uge 43/44.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdstid: Fuld tid.
Arbejdssted: Horsens
 
FAKTA:
RH Horsens primære optageområde er borgere bosiddende i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner. Samlet er optageområdet pt. på 220.000 borgere. Det forventes, at Regionshospitalet Horsens optageområde frem mod 2030 vil stige med 18.000 borgere svarende til 8 %.
 




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Helle Lindkvist Kjeldsen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    23960
  • Quick-nr.
    396924
  • Indrykningsdato
    16-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Helle Lindkvist Kjeldsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    23960
  • Quick-nr.
    396924
  • Indrykningsdato
    16-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.