Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinisk sygeplejespecialist søges til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, Glostrup

Som klinisk sygeplejespecialist er du med til at lede udviklingen af sygeplejen, sikre kvaliteten i klinisk praksis og arbejde med implementering af nyeste viden indenfor det neurologisk speciale.  

Du vil være en del af et engageret team bestående af klinikkens sygeplejersker, øvrige kliniske specialister, post.docsamt afdelingssygeplejersker og oversygeplejerske.   

Klinikkens profil 

Neurologisk klinik er en del af Neurocentret på Rigshospitalet. Klinikken er fordelt på to matrikler, RH-G, tidligere Glostrup Hospital og RH-B, Blegdamsvej.  

Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i klinikken er engagerede og vægter den sygeplejefaglige kompetence og udvikling særdeles højt. Arbejdsmiljøet er præget af interesse for faglige diskussioner og der hersker en åbenhed i forhold til vidensdeling såvel mono- som tværfagligt.  

Stillingen er primært tiltænkt vores Apopleksi-enhed på Glostrupmatriklen, som består af 19 akutte senge samt 2 rehabiliteringsafsnit med 12 senge i hver enhed. Vores trombolysefunktion er placeret på Blegdamsvej, men har et tæt samarbejde med Apopleksi-enheden. 

Dit ansvarsområde som klinisk sygeplejespecialist, der vil være tæt forankret i praksis er blandt andet følgende 

  • Fungere som rollemodel og supervisorer i kliniskpraksis
  • Formidle, vejlede og undervise i klinisk praksis 
  • Planlægge teoretisk undervisning 
  • Medvirke til at skabe et reflekterende og anerkendende læringsmiljø både i det daglige arbejde og i forhold til undervisning 
  • Fremme og fastholde evidensbaseret sygepleje med fokus på den kritisk syge patient samt patienten i den tidlige rehabiliteringsfase  
  • Monitorere den faglige kvalitet 
  • Implementere og fastholde nye tiltag 
  • Udvikle sygeplejen ved forsknings- og udviklingsprojekter, evt. i samarbejde med klinikkens post doc sygeplejerske  

Vi kan tilbyde 

  • En inspirerende arbejdsplads 
  • Et lærende miljø funderet i faglig nysgerrighed  
  • Et spændende speciale, der spænder fra akutte forløb til mere langvarig rehabilitering, hvor du i samarbejde med det øvrige team får mulighed for at sætte dit præg på sygeplejen i afdelingen.
  • En klinik der arbejder målrettet på at udvikle og styrke sygeplejen og er i rivende udvikling, vi er pt. ved at implementere Fundamentals of Care som begrebsramme for vores sygepleje
  • Gode muligheder for at få indblik i forskning i sygeplejen og sparringsmuligheder med vores Post.doc
  • Mulighed for at gennemføre egne kvalitetsudviklingsprojekter under vejledning.
  • Deltagelse i regelmæssige møder med de øvrige kliniske sygeplejespecialister i klinikken under ledelse af vores Post.doc
  • Gode kolleger og netværk – også på tværs af de to matrikler  

Vi forventer, at du 

  • Har relevant sundhedsfaglig videreuddannelse (gerne cand.cur. eller MKS) 
  • Brænder for sygepleje og har lyst til at arbejde praksisnært
  • Er en dygtig formidler. Du evner at formidle og undervise både i gruppesammenhænge og 1:1  Derudover kan du oversætte og implementere evidensbaseret viden til personalet i praksis
  • Kan drive og lede udviklingsprocesser 
  • Tager ansvar for at iværksætte initiativer, der kan sikre patienterne en sygepleje, baseret på den nyeste viden, opnået gennem praksis-, udviklings- og forskningsbaseret arbejde.
  • Tager initiativer indenfor undervisning og vejledning af nyansatte og erfarne sygeplejersker indenfor det sygeplejefaglige område.  
  • Tager initiativ til og deltage i videreudvikling af de faglige strategier i samarbejde med ledelsen og det øvrige team.
  • Fungerer som en god rollemodel 
  • Vægter et godt arbejdsmiljø  

Har du neurologisk erfaring, vil der være rig mulighed for at få dine kompetencer i spil.

Er du interesseret og ønsker flere informationer om stillingen er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Egelund på tlf.: 2263 5628. Der er endvidere mulighed for at rekvirere en funktionsbeskrivelse. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge og til besættelse pr. 1. november eller efter nærmere aftale.  

Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Mette Egelund og sendes via linket til HRM  

Ansøgningsfrist mandag den 26. september 2020.  

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 29. september.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226677
  • Quick-nr.
    396930
  • Indrykningsdato
    16-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226677
  • Quick-nr.
    396930
  • Indrykningsdato
    16-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.