Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Ambitiøs og visionær oversygeplejerske til Øjenafdelingen – Vejle Sygehus, en del af Sygehus Lillebælt

Inspireres du af at sætte patienten først på et dynamisk og værdibaseret sygehus? Kan du lede på strategisk niveau og indgå i det tværorganisatoriske samarbejde på hele sygehuset til gavn for patienter og pårørende?

Så læs videre her

Vi søger en oversygeplejerske til Øjenafdelingen, Vejle Sygehus, der sammen med den ledende overlæge står i spidsen for en afdeling, hvor missionen er kvalitet i absolut topklasse, og hvor vi sammen skaber de bedste rammer og resultater inden for sikkerhed og patientoplevet tilfredshed. Du skal kunne videreføre og udvikle en afdeling, der er kendt for at prioritere samarbejde og fleksibilitet.

Vi tilbyder

  • en stilling som oversygeplejerske på et sygehus med en udpræget flad ledelsesstruktur, hvor du har direkte reference til direktionen
  • et godt arbejdsmiljø i en travl og uhøjtidelig kultur
  • en afdeling med veluddannede og kompetente medarbejdere, der påtager sig ansvar for den gode dialog og omgangstone, og det gode arbejdsmiljø, som vi altid går efter at gøre endnu bedre
  • et miljø der er præget af samarbejde mellem afdelingerne til gavn for patienterne
  • et ledelsesmakkerskab med dygtige og erfarne ledende overlæger

Du

  • sætter patienten først
  • har ledelseserfaring fra sygehusverdenen, gerne som oversygeplejerske
  • er uddannet sygeplejerske og har relevant uddannelse i ledelse
  • ønsker at sætte dit præg på fremtiden – er visionær og ambitiøs
  • er en troværdig person, der kan skabe tillid og følgeskab
  • har udpræget gode kommunikationsevner
  • evner at skabe samarbejde på tværs
  • bidrager på kompetent vis til den overordnede udvikling af Sygehus Lillebælt.

Nøgleinformationer om afdelingen
Øjenafdelingen på Sygehus Lillebælt er en blandt 3 øjenafdelinger i Region Syddanmark. Her fortages undersøgelser og behandling af øjenpatienter både medicinsk og kirurgisk. Der er fokus på høj faglig kvalitet, stor patient tilfredshed og godt arbejdsmiljø. Det er en afdeling med et godt tværfagligt samarbejde og høj medarbejdertilfredshed samt en høj faglig standard.

Der er ansat ca. 80 medarbejdere fordelt på læger, sygeplejersker, sekretærer, og ortoptister (skeleeksperter).

  • Øjenafdelingen har ca. 40.000 ambulante besøg, der er fordelt i forskellige subspecialiserede ambulatorier med blandt andet corneaklinik, retinaklinik, skeleklinik, øjenlågsklinik, glaukomklinik

I alt udføres årligt ca. 20.000 operative indgreb, herunder

  • Grå stær: 4700
  • Grøn stær: 340
  • Øjenlågsoperationer: 1560
  • Skeleoperation: 90 - dette er både børn og voksne
  • Anti VEGF-behandlinger: 11150. Dette er både til AMD- og til sukkersygepatienter

Herudover har afdelingen en stigende forskningsaktivitet, hvor alle faggrupper er involveret samt Ph.d. studerende og lektor

Læs mere om afdelingen her

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 4. oktober 2020.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 21. oktober 2020. 
Tiltrædelse: 1. december 2020 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen, tlf. 3034 4211, ledende overlæge i Øjenafdelingen Malou Høgsbro tlf. 7940 6456 eller mail: Marie.Louise.Hoegsbro@rsyd.dk, eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 2383 5756.
Se også www.sygehuslillebaelt.dk

Ønsker du at flytte?
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Katja Milton
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212430
  • Quick-nr.
    396990
  • Indrykningsdato
    17-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Katja Milton
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212430
  • Quick-nr.
    396990
  • Indrykningsdato
    17-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.