Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 216, 5000 Odense C

Klinisk IT på Odense Universitetshospital søger 1-2 EPJ konsulenter til EPJ SYD uddannelse

I foråret 2021 skal alle regionens somatiske og psykiatriske sygehuse tage en ny fælles elektronisk patientjournal i brug. Den nye journal, som hedder EPJ SYD, skal understøtte det kliniske arbejde på samtlige sygehuse og anvendes som dokumentationsredskab af alt klinisk personale.

EPJ SYD består af moduler til patientadministration (PAS), klinisk proces (notatmodul), medicin, rekvisition og svar, booking m.v.

Derfor søger Klinisk IT nye kolleger til at indgå i det rejsehold, som skal undervise slutbrugerne i EPJ SYD, og som har lyst til at deltage i en vellykket implementering i Region Syddanmark.

 

Du kommer til at arbejde sammen med EPJ-konsulenter fra alle regionens sygehuse og ressourcepersoner fra klinikken. Du ansættes i Klinisk IT på OUH med base i vores EPJ SYD-lokaler i Middelfart, men du kommer rundt på flere matrikler i hele Region Syddanmark.

 

EPJ SYD uddannelse

Alle klinikere skal gennemføre basis e-læringskursus. Kliniske ressourcepersoner i afdelingerne modtager ud over e-læring klasserumsundervisning, hvorefter de sammen med afdelingsledelsen og med støtte fra EPJ-konsulenter skal varetage undervisning i EPJ SYD af kolleger i egen afdeling. Sekretærer modtager ud over e-læring også klasserumsundervisning, hvor der blandt andet er fokus på de registreringsopgaver, som de har ansvar for.

EPJ-konsulenterne skal indgå i det rejsehold, som varetager undervisning af slutbrugerne på sygehusene i hele implementeringsperioden. Herudover skal EPJ-konsulenterne bistå de kliniske ressourcepersoner i deres lokale undervisning og indgå i den 14-dages supportperiode, som følger efter idriftsættelsen på hver sygehusenhed.

 

Dine primære arbejdsopgaver som underviser i rejseholdet

  • Klasserumsundervisning af kliniske ressourcepersoner og sekretærer
  • Understøtte ressourcepersonerne i lokale undervisningsaktiviteter i afdelingerne
  • Opfølgning på lokale undervisningsaktiviteter
  • Indgå i 14-dages supportperiode på afdelingerne efter hver idriftsættelse
  • Understøtte optimal udnyttelse af EPJ SYD
  • Løbende evaluering og tilretning af materiale
  • Deltage i projektmøder og sparre med EPJ SYD-projektets interessenter og målgrupper
  • Ad hoc opgaver

 

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring i EPJ SYD
  • Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tværgående samarbejde på højt fagligt niveau og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et spændende og udviklende job, hvor du i samarbejde med EPJ-konsulenter fra regionens sygehuse og projektleder får opgaver relateret til undervisning og læring
  • Kompetencer i forhold til generel anvendelse af EPJ SYD

 

Din profil

  • Du har undervisningserfaring med flair for skriftlig og mundtlig kommunikation med forskellige faggrupper på alle niveauer.
  • Du har pædagogiske evner, tålmodighed og lyst til at undervise og formidle – i et undervisningslokale og ved sidemandsoplæring.
  • Du behersker dansk i både skrift og tale.
  • Kendskab til projektarbejde og implementeringsaktiviteter fra store IT-projekter i sundhedsvæsnet er en fordel
  • Erfaring og kendskab til den kliniske hverdag er en fordel

 

For at trives i jobbet skal du

  • Være udadvendt og have lyst til at samarbejde på tværs af en stor organisation
  • Kunne kommunikere med mange forskellige faggrupper og interessenter
  • Kunne arbejde selvstændigt og indgå i teamsamarbejde
  • Være positiv, engageret, nysgerrig og have en proaktiv tilgang til opgaveløsning
  • Være indstillet på stor rejseaktivitet i implementeringsperioden
  • Evne at bevare overblikket og have fokus på det vigtige, også i en travl hverdag

 Læs om EPJ SYD projektet på denne side

 

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder ansættelse med virkning fra den 1. December 2020.

Der er tale om 1-2 midlertidige stillinger på fuld tid, der udløber den 31. december 2021.

Ansættelsesstedet er Klinisk IT, OUH, og du vil referere til funktionsleder Ruth Svop, som er personaleleder. I relation til den daglige opgaveløsning vil du referere til projektleder.

Da implementeringen af EPJ SYD sker på alle sygehuse, må der påregnes en del rejseaktiviteter til sygehusenes matrikler samt skiftende arbejdstider.

I Region Syddanmark anvender vi 3 måneders prøvetid og ansættelserne sker i henhold til HK/IT-overenskomst eller AC-overenskomst.

 

Klinisk IT

Vi er en afdeling med næsten 200 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt regionale og lokale forvaltningsopgaver.

Organisatorisk er vi fordelt på 4 funktionsområder (IT Drift og Support, EPJ Forvaltning, Digitalisering og Forvaltning og Udvikling) og til afdelingen er tilknyttet et ledelsessekretariat.

Afdelingen ledes af en afdelingschef, som vores funktionsledere refererer til. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør. Stillingerne er med ansættelse i funktionsområdet EPJ Forvaltning.

Du kan læse mere om afdelingen her.

 

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved henvendelse til funktionsleder Ruth Svop, tlf. 20 36 80 81 eller på mail: ruth.svop@rsyd.dk.

Ansøgningsfrist er fredag den 9. oktober 2020

Der afholdes samtaler løbende og senest i uge 44.

Ovenstående datoer er med forbehold for ændringer grundet Coronasituationen.

 

Mission (dette er vi sat i verden for)

Vi leverer professionel IT sammen med klinikken og til gavn for patienterne

Vision (vores ledestjerne)

Klinikerne er glade for og trygge ved de løsninger vi leverer

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Dorte Rabæk Jensen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 216, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212448
  • Quick-nr.
    397115
  • Indrykningsdato
    08-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 216, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Dorte Rabæk Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212448
  • Quick-nr.
    397115
  • Indrykningsdato
    08-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger en dygtig Sundhedsadministrativ koordinator/ lægesekretær i et barselsvikariat til Lokalpsykiatri Fredericia.

Psykiatrien i Region Syddanmark, Fredericia  |  Dronningensgade 97D, 7000 Fredericia
Lægesekretær

Opslået
11-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025