Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Fysioterapeut vikar til Rehabiliteringsafdelingen OUH
Tidsbegrænset stilling som fysioterapeut på 37 timer i Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitetshospital er ledig til besættelse hurtigst muligt og indtil 30.09.2021.
Du ansættes i Rehabiliteringsafdelingen i funktionsområde 4 på Odense matriklen, men der kan forekomme arbejdsopgaver på matriklen i Svendborg .
Arbejdet foregår primært på hverdage i tidsrummet kl. 7.30 – 18.00.
Du vil indgå i et weekendvagtrul samt varetage helligdagsvagter.
Dine arbejdsopgaver
Du vil indgå i en gruppe bestående af fysio- og ergoterapeuter, som primært arbejder på Geriatrisk Afd. G og Geriatrisk Ambulatorium Faldklinikken, men også dækker opgaver og vagter i afd. S, Y og FAM. I tæt samarbejde med tværfaglige kollegaer skal du vurdere indlagte og ambulante medicinske patienter.
Dine arbejdsopgaver vil typisk være fysioterapeutisk udredning og behandling i form af:
- Afdækning af tidligere funktionsniveau
- Afdækning af aktuelle funktionsniveau, herunder mobilisering
- Respirationsfysioterapi, herunder PEP- og CPAP-behandling
- Vurdering af behovet for behandlingsredskaber/hjælpemidler under og efter udskrivelse
- Vurdering af genoptræningsbehov og -potentiale, herunder udarbejdelse af genoptræningsplan
- Samarbejde med pårørende og primærsektor
- Faldudredning i Geriatrisk Ambulatorium
Som fysioterapeut deltager man aktivt i tværfaglige konferencer på sengeafdelingen og interne møder i Rehabiliteringsafdelingen samt tager aktivt del i den faglige udvikling inden for specialet.
Alt efter dine forudsætninger vil der finde oplæring sted.
Vi søger en fysioterapeut der
- har en særlig interesse for at arbejde med geriatriske, medicinske og akutmedicinske patienter
- har erfaring med det geriatriske og medicinske speciale
- har viden og forståelse for den geriatriske patients problemstillinger
- besidder empati og kan udvise rummelighed i kontakten med patienten
- kan bevare overblikket og roen samt være nærværende i kontakten med patienten i et dynamisk miljø
- er bevidst om sin terapeutiske rolle og kan indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient
- er ivrig efter at udvikle sin faglighed og at formidle den
- trives med en omskiftelig hverdag og kan lide at arbejde selvstændigt
- er ansvarlig og fleksibel og kan prioritere sine arbejdsopgaver
- udviser engagement og stabilitet
- har en anerkendende og positiv indgangsvinkel til sine arbejdsopgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om os
Rehabiliteringsafdelingen er en selvstændig afdeling med ca. 200 medarbejdere fordelt på 2 matrikler, og med 5 faglige funktionsområder, henholdsvis på OUH i Odense og på OUH Svendborg sygehus. Vi dækker den terapeutiske intervention inden for stort set alle specialer, for såvel ambulante som indlagte patienter.
I Rehabiliteringsafdelingen vil du blive en del af en selvfungerende gruppe, bestående af 10 fysioterapeuter og 6 ergoterapeuter, hvor kulturen er kendetegnet ved stor ansvarsfølelse, højt fagligt engagement og lyst til at gøre en forskel i patientforløbene.
Vi arbejder med en værdi, hvor vi sætter patienten først og det betyder at vi holder vores aftaler med patienten og inddrager patienten i relevante beslutninger.
Du får et selvstændigt arbejde med høj grad af indflydelse på løbende forbedringer i patientforløbet. Du vil indgå i et team hvor dygtige og engagerede kolleger, har fokus på patienten og opgaveløsningen.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet. Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.
Hvis du har spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Funktionsleder Malene Valgreen, telefon 2383 0515, malene.valgreen@rsyd.dk.
Fysioterapeut Louise Kej Murrekilde, louise.kej.murrekilde@rsyd.dk, telefon 5180 0319
Ansøgningsfrist
Bemærk ansøgningsfristen er mandag den 05.10.20
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 09.10.20
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Irene Aalund - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
212472 - Quick-nr.
397148 - Indrykningsdato
21-09-2020 -
Ansøgningsfrist
05-10-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Irene Aalund - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
212472 - Quick-nr.
397148 - Indrykningsdato
21-09-2020 -
Ansøgningsfrist
05-10-2020 (udløbet)