Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 71, 2730 Herlev

Bioanalytiker søges til Afdeling for Nuklearmedicin, Herlev Hospital

Har du lyst til at være med til at sikre, at afdelingens patienter altid får den bedste behandling på et højt fagligt niveau? Så er du måske vores nye kollega på Afdeling for Nuklearmedicin, Herlev Hospital.  

Pr. 1. december 2020, eller snarest derefter, har vi en fast stilling med oplæring i nuklearmedicinske og fysiologiske undersøgelser i KFA-afsnittet på 4. etage. Du vil indgå i et team af bioanalytikere, sygeplejersker og radiografer, hvor alle deles om arbejdsopgaverne på tværs af faggrænser, og på sigt har du mulighed for at indgå i jobrotation mellem KFA-afsnittet og PET-centeret. Som bioanalytiker vil du dagligt arbejde tæt sammen med alle afdelingens øvrige faggrupper, som på Herlev tæller 73 medarbejdere fordelt på 11 faggrupper. Afdelingen udfører ca. 97.000 patientundersøgelser årligt på de to matrikler. 

Afdelingen er opdelt i tre afsnit: KFA-afsnittet, PET-centeret og Cyklotronen. I KFA-afsnittet udføres de nuklearmedicinske og fysiologiske undersøgelser. Vi har 3 SPECT/CT-skannere, 1 hjertekamera, 4 gammakameraer og 3 DEXA-skannere. Derudover laver vi distale trykmålinger, lungefunktionsundersøgelser, vippelejetest, GFR-målinger og hjertebelastning til myokardieskintigrafier. Vi har eget laboratorie og hver morgen fra kl 06.45 fremstiller vi radioaktive lægemidler til Gentofte-afsnittet, Steno og eget afsnit. I PET-centeret har vi 3 PET/CT- skannere, som kører til kl. 19, fire dage om ugen.  

Vi tilbyder  

  • En stilling på 37 timer/uge fra 1. december 2020 eller snarest derefter  
  • Et højt fagligt niveau med varierede opgaver  
  • En professionel arbejdsplads med fokus på at patienten er godt behandlet  
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen  
  • Velfungerende, aktivt og positivt afsnit med gode kollegaer  

Vi forventer, at du  

  • Er uddannet bioanalytiker  
  • Kender til specialet, men det er ikke et krav  
  • Engagerer dig i den daglige drift  
  • Er serviceminded, fleksibel og har situationsfornemmelse  

Ansættelsesvilkår  

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor der kan forventes forskudt tjeneste fra kl. 6.45 – 19.00, mandag til fredag efter fastlagt plan.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.  

Ansøgningsprocedure  

Ansøgningsfristen er onsdag den 14. oktober og vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Jenny Rahbek på tlf. 38 68 24 64 eller afdelingssygeplejerske Mette Due tlf. 38 68 65 39.  

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Jenny Rahbek
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 71, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    226831
  • Quick-nr.
    397317
  • Indrykningsdato
    24-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 71, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Jenny Rahbek
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    226831
  • Quick-nr.
    397317
  • Indrykningsdato
    24-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.