Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Studentermedhjælpere til forskningscenter for senfølger hos kræftoverlevere på Rigshospitalet

At få en kræftdiagnose og gennemgå en kræftbehandling har store konsekvenser for både patienten og dennes pårørende. I CASTLE – Kræftens Bekæmpelse nationale forskningscenter for senfølger hos kræftoverlevere – forsker vi i følgerne af kræft hos patienter og deres partnere, både igennem deskriptive undersøgelser og interventionsstudier. Vi arbejder lige nu bl.a. med studier af psykologiske interventioner til patienter og pårørende, oversigtsstudier af behandlinger af senfølger, som fx smerter eller depression og screening af patienter for senfølger.

Vi søger en eller flere studerende der

  • er interesseret i psykosocial kræftforskning
  • har høj(t) engagement, selvstændighed og selvdisciplin
  • er systematiske og gode til at organisere, planlægge og samarbejde
  • og har lyst til at prøve kræfter med forskning.

Vi søger studerende til flere forskellige projekter med opgaver som transskribering af terapisessioner og interviews med pårørende til kritisk syge, screening af artikler til oversigtstudier, samt diverse opgaver på interventionsprojekter som udsendelse af spørgeskemaer og evt. inklusion af deltagere. For de rette studerende kan der også blive mulighed for at skrive speciale i tilknytning til forskningsenheden.

Vi søger en eller flere studerende til ansættelse 8 timer ugentligt i snit, efter gældende overenskomst, snarest muligt.

Forskningsenheden

Vi er en tværfaglig forskningsenhed der fokuserer på livet med og efter en kræftsygdom, ledet af professor og overlæge Christoffer Johansen, der har mere end 30 års erfaring indenfor forskning i følger af kræft. I enheden er både ansat læger, psykologer, sygeplejersker og fysioterapeuter. Du får igennem arbejdet på enheden indblik i den videnskabelige proces og i arbejdet i en klinisk og tværfaglig forskningsenhed hvor perspektiver fra mange sundhedsprofessioner bidrager til at skabe ny viden der kan komme patienter og pårørende til gode.

Interesseret?

Send en motiveret ansøgning med CV og karakterudskrift senest den 15. oktober, kl.12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 19. oktober.

Kontakt: Annika von Heymann, postdoc (psykolog), Enhed for Kræftrehabilitering og Senfølger, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, annika.von.heymann@regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Annika von Heymann
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226920
  • Quick-nr.
    397531
  • Indrykningsdato
    29-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Annika von Heymann
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226920
  • Quick-nr.
    397531
  • Indrykningsdato
    29-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.