Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Kirurg til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet
Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi søger en kirurg pr. 1. december 2020 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtids 2-årig projektstilling fordelt med 50 % klinisk aktivitet samt 50 % forskning. Der vil være mulighed for forlængelse.
Om stillingen
Stillingen indgår som led i et nyetableret samarbejde med Lundbech A/S, hvori vi søger en neurokirurg med interesse i forskning, herunder gerne med basal forskningserfaring i blod-hjerne-barriere og/eller neurodegenerative sygdomme.
Stillingen er delt 50 % klinisk, hvor ansøger vil indgå i det almindelige kliniske neurokirurgiske arbejde, ved at indgå i et eller flere subspeciale teams. De resterende 50 % er dedikeret til forskning, hvor hovedopgaven er at etablere forskningssamarbejdet med Lundbech under ledelse af afdelingens 2 professorer. Stillingen er uden vagtforpligtigelse, da den kræver meget fremmøde i dag tid.
Med til stillingen hører en fuldt finansieret ph.d. som det forventes at ansøger indgår i tæt samarbejde med og det forventes derfor, at ansøger indgår i ansættelsen og superviseringen af denne i samarbejde med afdelingens professorer og ledelse. Projekttitlen til samarbejdet lyder ”Therapeutic and pathophysiological correlates of CNS compartmentalization”.
Vi forventer at du:
Er 1. reservelæge, afdelings- eller overlæge med speciale i neurokirurgi.
Er god til at indgå i et stærkt fællesskab.
Har høj neurokirurgisk faglighed.
Har organisatorisk flair og gerne erfaring med samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Har en akademisk grad svarende til postdoc niveau (ph.d./dr.med).
Har erfaring med vejledning af andre forskere, gerne på postdoc niveau, men det er ikke en forudsætning.
Har erfaring med subspeciale i vaskulær, hydrocephalus eller funktionel neurokirurgi.
Om klinikken
Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi varetager udredning, behandling, pleje og opfølgning af patienter med kirurgiske sygdomme i hjerne og nerver for hele Østdanmark, inklusive Grønland og Færøerne. Vores optagerområde er på ca. 2,8 millioner borgere. Afdelingen varetager ingen spinalkirurgi. Afdelingen har ud over en høj kirurgisk aktivitet, et spirende forskningsmiljø med nyindrettede lokaler og en stigende forskningsaktivitet, både basal forskning og klinisk forskning af kvalitativ samt kvantitativ karakter. Vi vægter uddannelse højt og arrangerer kurser i skullbase-, perifernerve- samt tumorkirurgi, på højt internationalt niveau. Der er et særligt tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Neurocentret, der er 1 af 7 centre på Rigshospitalet med i alt ca. 1450 årsværk og 300 senge. Dernæst har vi også et tæt samarbejde med de neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt de øvrige neurokirurgiske afdelinger i Danmark.
Selve afdelingen består af et sengeafsnit med 32 senge, et semiintensivt afsnit med plads til 10 patienter, samt en klinik med 700 månedlige besøg. Afdelingen har godt 160 medarbejdere; heraf 2 professorer, 14 overlæger og 6 afdelingslæger. Afdelingen er lige flyttet i helt nye, smukke og indbydende lokaler i Rigshospitalets nye Nordfløj, der byder på enestuer til alle patienter med mulighed for overnatning af pårørende. Operationsgangen har fem operationsstuer, der er udstyret med det nyeste navigationsudstyr, intraoperativ CT-skanner samt en MR-skanner placeret mellem 2 operationsstuer, udelukkende til brug for afdelingens patienter.
Afdelingen varetager akutte og elektive funktioner. De fleste af afdelingens opgaver ligger på højt specialiseret niveau, enkelte landsfunktioner, og en række på hovedfunktionsniveau. Speciallægerne i afdelingen arbejder i selvstændige subspecialeteams. Afdelingen arbejder med flere forskningsenheder, der alle ligger under www.perns.dk og er uddannelsessted for grund- og videreuddannelse af sundhedsfagligt personale fra flere faggrupper.
Ansøgningen ønskes udfærdiget i relation til de 7 speciallægekompetencer med vægt på forskningsmæssige resultater inklusiv fuld publikationsliste.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest.
Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Vedlæg venligst dokumentation for autorisation samt curriculum vitae, stilet til ledende overlæge, ph.d. Morten Ziebell og sendt elektronisk via linket.
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2020.
Ansøgningssamtaler
Efter aftale, ultimo oktober.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Morten Ziebell - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Læge - Speciale
Neurokirurgi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
226971 - Quick-nr.
397733 - Indrykningsdato
02-10-2020 -
Ansøgningsfrist
15-10-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Morten Ziebell - Stillingstype
Læge - Speciale
Neurokirurgi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
226971 - Quick-nr.
397733 - Indrykningsdato
02-10-2020 -
Ansøgningsfrist
15-10-2020 (udløbet)