Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Specialeansvarlig overlæge med funktion og ansvar for det skadeambulante afsnit (skadestuen), Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

Vi søger en speciallæge, der brænder for ledelse og har interesse for innovation mhp. etablering af vores nye fælles akutmodtagelse, hvor det gode patientforløb er styrende.

Den specialeansvarlige overlæge vil sammen med afdelingssygeplejersken have ansvar for den daglige drift af det skadeambulante afsnit. Herudover vil du blive central aktør i udviklingen og drift af vores nye akutmodtagelse, hvor alle patientforløb (almen medicinske, medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske) på under 6 timer skal håndteres. Du kommer til at indgå i afdelingens leder team.

Visioner og planer
Akutmodtagelsen i Hvidovre flytter i nye bygninger (Kvalitetsfonds byggeri) i anden halvdel af 2022. Når vi flytter ind, skal patientforløb og arbejdsgange være på plads således, at forløb på 6 timer eller kortere kan håndteres i det skadeambulante afsnit. Denne proces giver mulighed for nytænkning og udvikling af tidligere uprøvede koncepter. Samtidig skal det skadeambulante afsnit være et godt uddannelsessted for alle faggrupper hvor arbejdsmiljøet sættes i højsæde.

Vores nye skadeambulante afsnit vil blive bemandet af personale ansat i Akutmodtagelsen, Gastroenheden, de medicinske afdelinger på HVH samt Ortopædkirurgisk afdeling. Der ligger således et stort organisatorisk og kulturelt arbejde foran os i forbindelse med denne omstilling. Evner til samarbejde og pragmatisk problemløsning er derfor en nøgle kompetence for at kunne være med til at styre dette afsnit.

Vi har en ambitioner om på sigt at have speciallægedækning i det skadeambulante afsnit i dag- og udvidet dagtid 24/7/365. Der er således ikke planer om dækning af nattevagter med speciallæger jævnfør Regionen Hovedstadens holdningspapir vedr. FAM af 2017.

Afdelingen deltager i uddannelse af læger til specialet akutmedicin. Vi har i øjeblikket 4 reservelæger ansat i Introduktionsstillinger til akutmedicin og 2 hoveduddannelsesstillinger i akutmedicin. Som eneste akutmodtagelse på Sjælland har vi kunne besætte samtlige hoveduddannelses stillinger slået op på vores afdeling. Det er afdelingens mål også at skulle uddanne KBU læger.

Vi har indgået aftale med vores Forsknings Enhed og har en professor affilieret med os således, at vi kan drive både klinisk og organisatorisk forskning relateret til akutmedicin. Vi har et ph.d.-forløb i akutmedicin og er drivende kraft i en Akut KAG (Klinisk Akademisk Gruppe).

Dine arbejdsfunktioner
Som specialeansvarlig overlæge refererer du administrativt og lægefagligt til den ledende overlæge i Akutmodtagelsen. Du er medansvarlig for den lægefaglige og kliniske patientbehandling indenfor afsnittets funktionsområde. Vi forventer at du vil sikre og udvikle patientforløb af høj kvalitet og faglig standard. Du vil i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge og kliniske sygeplejersker sikre og understøtte uddannelse af alle faggrupper. Du skal i dagligdagen sørge for et godt tværfagligt samarbejde i afdelingen samt ift. vores eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en central aktør i arbejdet omkring organisering og implementering af den ny Akutmodtagelse, som vi tager i efteråret brug i 2022.

Der indgår ikke personaleansvar i stillingen.

Syntes du at dette lyder spændende? – Så er det måske dig, der skal være vores nye specialeansvarlige overlæge og kollega i Akutmodtagelsen.

Vi forventer at du:

  • Er speciallæge i ortopædkirurgi, almen medicin, kirurgi eller et andet relevant speciale
  • Er god til at kommunikere og samarbejde på tværs
  • Har lederegenskaber og ønsker ledelse
  • Har erfaring med at lede behandlingsteams og kunne styre patient flow
  • Har evner og lyst til selvstændigt at vurdere patienter samt at skabe sikre og hurtige patientforløb
  • Holder af at undervise og supervisere yngre kolleger
  • Kan være en drivende kraft mhp. kommende omstruktureringer 
  • Kan styrke fagligheden i vores skadeambulante afsnit
  • Indgår afdelingens vagthold

Det du ikke kan, vil vi gerne lære dig – det afgørende er, at du brænder for ledelse af det akutte område og vil være med til at udvikle og optimere patientforløb. Speciale baggrund er således ikke den væsentligste faktor.

Vi tilbyder:

  • Et hospital og en afdeling med store visioner og planer på akutområdet
  • En fagligt udfordrende men også travl arbejdsplads
  • Mulighed for faglig sparring
  • Mulighed for relevant efteruddannelse bl.a. mhp. opnåelse af speciallæge anerkendelse i akutmedicin
  • Mulighed for deltagelse i forskning på akutområdet – den ledelsesmæssige opgave har dog højst prioritet
  • En afdeling hvor der er fokus på det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø

Arbejdsopgaver

  • Medvirke til udvikling af vores nye fælles akutmodtagelse
  • Deltage i innovation af patientforløb
  • At drive vores skadeambulante afsnit i samarbejde den specialansvarlige overlæge
  • Deltage i den daglige behandling af patienter i det skadeambulante afsnit
  • Modtagelse, triage, undersøgelse, behandling samt visitation af akutte patienter
  • Undervise og vejlede læger, sygeplejersker og øvrige personale i akutmodtagelsen
  • Være rollemodel for akutmodtagelsens læger, sygeplejersker og øvrige personale
  • Vejlede og rådgive patienter og pårørende
  • Implementering vores nye akutmodtagelse

Arbejdstilrettelæggelse
Den specialeansvarlige overlæge indgår i bagvagtsfunktion. Der planlægges dagtid, udvidet dagtid samt week-end arbejde hver ca.4-5 weekend. Der planlægges ikke aften/nattevagter. Der vil blive afsat klinikfri tid til ledelse og udvikling.

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Løn
Forhandles i forhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Ved henvendelse til ledende overlæge Christian Rasmussen eller ledende oversygeplejerske Karin Lornsen Jakobsen.

Ansøgning og CV indsendes ved at klikke på Søg job.


Ansøgningsfrist: Mandag d 2. november kl. 12.00

Om afdelingen
Vi er i en overgangs fase på vej mod vores ny FAM. I 2. halvdel af 2022 tages den ny akutmodtagelse i brug. Det herefter meningen at den bliver fælles indgang til hospitalet for alle akutte patienter dog med få undtagelser.

Vi modtager i øjeblikket dagligt ca. 150 akutte patienter på skadegangen. En stor del af disse behandles i et ”Fast Track spor” som fra 15-23 alle dage bemandes af et konsulenthold bestående af speciallæger eller næsten speciallæger i ortopædkirurgi. De yngre læger som er tilknyttet det skadeambulante afsnit er ansat i Ortopædkirurgisk afdeling.

Vores afdeling er travl, fagligt udfordrende og bemandet af en stor tværfaglig gruppe af professionelle og dygtige kolleger. Vi er ca. 100 sygeplejersker, 50 sekretærer, 6½ speciallæger ansat i Akutmodtagelsen, 3 speciallæger i det skadeambulante afsnit og 2 geriatriske overlæger. Af den samlede stab har 6 speciallæge anerkendelse i akutmedicin.

Amager og Hvidovre Hospital
Amager og Hvidovre Hospital er en af Region Hovedstaden store virksomheder. Med til hospitalerne hører også Medicinsk Afdeling på Glostrup Hospital. Det fælles optageområde er hele den sydlige del af København. De fusionerede hospitaler er særdeles aktive inden for forskning og udvikling, og målet er at tilbyde patienter den bedste kvalitet af pleje og behandling.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Lilli Vad Hauge
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    227108
  • Quick-nr.
    397972
  • Indrykningsdato
    06-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Lilli Vad Hauge
  • Stillingstype
    Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    227108
  • Quick-nr.
    397972
  • Indrykningsdato
    06-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.