Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kongevejen 256A, 2830 Virum

Ergoterapeut til Hjerneskadecenter Virum - barselsvikariat med mulighed for fastansættelse

Har du viden og erfaring inden for børne- og ungeområdet? Vil du arbejde med rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade og støtte dem videre til en meningsfuld hverdag i et tæt tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger.

På Hjerneskadecenter Virum søger vi pr. 1. december 2020 en engageret ergoterapeut til et fuldtids barselsvikariat med mulighed for fastansættelse.

 

Om jobbet

Hjerneskadecenter Virum er et højt specialiseret rehabiliteringscenter (dagtilbud), der varetager neurorehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade (0-25 år), og yder vejledning og støtte til deres familier. Der er tale om en målgruppe, som har et stort udviklingspotentiale og flere ligger kognitivt inden for normalområdet. Vi arbejder målrettet på at hjælpe med at generhverve tabte færdigheder, samtidig med at der også sker nyindlæring.

Du vil som barselsvikar for en af vores ergoterapeuter (vi er tre i alt) indgå i tværfaglige teams med fysioterapeuter, speciallærere, neuropædagoger, talepædagoger og neuropsykologer omkring de enkelte børn. Rehabiliteringen kan foregå både på centret og i barnet/ den unges lokalmiljø og din hverdag vil bestå af testning og udredning, træning individuelt og i grupper samt rapportskrivning og vejledning til forældre. Læs mere om ergoterapeuternes arbejde på vores hjemmeside.

 

Vi søger en ergoterapeut som

  • gerne må have erfaring med rehabilitering af børn og unge
  • har erfaring med COPM og AMPS
  • har erfaring med at samarbejde tværfagligt
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt i en meget omskiftelig hverdag
  • er engageret af natur og er god til motivationsarbejde
  • kan reflektere over praksis og er vidensopsøgende, både indenfor eget felt og det tværfaglige og kan inddrage de tværfaglige perspektiver i det monofaglige arbejde.
  • har en vis grad af psykisk robusthed, da du vil arbejde med særligt sårbare børn, unge og familier, der gennemgår vanskelige livssituationer.

 

Vi kan tilbyde et udfordrende og spændende miljø

  • hvor der lægges vægt på arbejdsglæde og trivsel
  • hvor tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper er i højsædet
  • hvor tværfaglig udvikling og vidensopbygning inden for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade vægtes højt
  • hvor supervision og kompetenceudvikling prioriteres
  • med frokost- og frugtordning.

 

Yderligere oplysninger

Du har mulighed for at få uddybet stillingsannoncen ved henvendelse til ergoterapeut Louise Ehrbahn på tlf. 20 52 37 02, ergoterapeut Anette Granhøj på tlf.  51 30 58 74 eller centerchef Anne Lindø på tlf.  61 27 28 92.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter reglerne om lokal løndannelse.

 

Ansøgningsfrist: 21. oktober kl. 09.00

Samtaler forventes afholdt d. 26. og 27. oktober

 

Stillingen søges elektronisk via Jobnet.

 

Du kan læse mere om Hjerneskadecenter Virum på www.hjerneskadecentervirum.dk

Hjerneskadecenter Virum tilbyder professionel og målrettet neurorehabilitering til børn og unge, der er blevet hjerneskadede efter en ulykke eller sygdom. Rehabiliteringen foregår på alle hverdage. Vores personalegruppe er tværfagligt sammensat af psykologer, pædagoger, talepædagoger, speciallærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, køkken- og administrationsmedarbejdere. Vi tager kontinuerligt nye børn ind i både intensive og lokalbaserede rehabiliteringsforløb.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Anne Lindø
  • Adresse
    Kongevejen 256A, 2830 Virum
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    227117
  • Quick-nr.
    398036
  • Indrykningsdato
    06-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Kongevejen 256A, 2830 Virum
  • Kontaktperson
    Anne Lindø
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    227117
  • Quick-nr.
    398036
  • Indrykningsdato
    06-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job