Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Vicedirektør med Lægefagligt ansvar til Holbæk Sygehus

Vil du være med til at skabe Danmarks bedste og mest patientorienterede akutsygehus?

Holbæk Sygehus skal opleves som et patientvenligt, ambitiøst og veldrevet sygehus i konstant udvikling. Vi spørger ofte os selv om ”det gavner patienten”. Det gør vi, fordi målet er, at vores patienter modtager den bedst mulige behandling og samtidig oplever fleksibilitet og indflydelse.

Vores vision og strategi er ambitiøs, og du skal være med til at omsætte den til handling. Hvis vi skal lykkes, så kræver det, at du er fagligt visionær, og at du altid er på jagt efter nye og bedre løsninger til gavn for vores patienter og personale.

Vil du være med til at sætte dit præg på et helt nyt sygehus? Og kan du både drift og udvikling?

Holbæk Sygehus står overfor udarbejdelsen af en ny generalplan for sygehuset. Det betyder, at sygehuset de kommende år står over for en spændende udvikling og omfattende nybyggeri. Du kan derfor være med til at sætte dit præg på udvikling af fremtidens sygehus fra begyndelsen.  

At skabe Danmarks bedste akutsygehus kræver visioner og mod, men det kræver også ro og rammer til at realisere visionen. Det er derfor vigtigt, at du kan balancere en bæredygtig drift og et højt patientindtag samtidig med, at du har mod og overskud til at være progressiv, når fremtidens løsninger skal findes.

Vil du være med til at løfte i flok? Og kender du til forskningens sjæl?

Holbæk Sygehus er en del af Region Sjællands samlede sundhedsvæsen, og det sammenhængende og vellykkede patientforløb forudsætter et tæt samspil med de øvrige aktører på sundhedsområdet. Derfor er det vigtigt, at du har gennemslagskraft og kan indgå i et konstruktivt samarbejde med regionshuset, de øvrige sygehuse samt primærsektoren.

Et af dine ansvarsområder bliver ligeledes at sikre fokus på et produktivt forskningsmiljø. Du vil sidde for bordenden i vores Forskningsudvalg, og Sygehuset er på vej med en ny ambitiøs forskningsstrategi. Kompetencerne på forskningsområdet er forankret i Forskningens Hus, hvor en forskningsstøtteenhed står til rådighed for sygehusets forskere og forskningsinteresserede.

Kan du inspirere? Skabe energi? Lede? Kommunikere? Skabe relationer? Og er du faglig dygtig?

Vi har en målsætning om, at vi passer på dem, der passer på vores patienter. Derfor er det vigtigt, at du er inspirator og har en tydelig lederprofil. Du har også en tillidsvækkende tilgang til dialog, og du har en faglig tyngde, som betyder at du kan give ledelsesmæssig sparring, og danne relationer på tværs af afdelinger og specialer. Du er ikke alene – vi arbejder tæt sammen i sygehusledelsen.

Yderligere information

For at komme i betragtning til stillingen skal du have en lægefaglig baggrund, ledelsesmæssig uddannelse og dokumenteret erfaring med ledelse. Se også stillings- og funktionsbeskrivelsen.  

Ansøgning og information

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sygehusdirektør Torben Dencker Rasmussen på telefon 21 45 61 55 eller Partner Eva Zeuthen Bentsen på telefon 20 86 03 25.

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du uploade en motiveret ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at bruge knappen ”Søg jobbet”.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist søndag den 25. oktober 2020.

Der afholdes første samtalerunde den 3. november og anden samtalerunde den 10. november. Der gennemføres test mellem de to samtaler.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Torben Rasmussen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    010467
  • Quick-nr.
    398068
  • Indrykningsdato
    06-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Torben Rasmussen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    010467
  • Quick-nr.
    398068
  • Indrykningsdato
    06-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.