Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Fysioterapeut til hjerterehabiliteringen på Frederiksberg Hospital

Hjerterehabiliteringen i Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en ny kollega til en fast stilling fra den 1. december. 2020, eller snarest herefter.

Vi søger en fysioterapeut til en spændende og fagligt udfordrende stilling inden for undersøgelse, vurdering og træning af ambulante hjertepatienter. Der er tale om en fast stilling på 32 timer ugentligt fordelt over ugens 5 hverdage.

Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fungerer som en klinisk tværgående enhed med egen forskningsenhed. I afdelingen ønsker vi at gøre en forskel. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning og tager ansvar for vores faglige standard gennem progressiv og kritisk tilgang til vores arbejde. Vi forventer, at du arbejder med samme udgangspunkt og naturligt tager aktiv del i udviklingen. 

Om stillingen
Hjerterehabiliteringen er et stort selvstændigt ambulatorium under det kardiologiske speciale og er beliggende på Frederiksberg-matriklen.

Du vil indgå i et team på tre fysioterapeuter, som i tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, kardiologer, diætist og sekretærer, varetager rehabilitering af patienter med forskellige hjertediagnoser.

Fysioterapeuterne udfører arbejdstest (VO2Max test) og varetager træning af patienterne på hold og individuelt, samt underviser på de tværfaglige patientuddannelser.

Hjerterehabiliteringen bærer præg af høj faglighed og gode kollegiale relationer.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har erfaring med hjertepatienter. Vi forventer dog, at du har en stor interesse for specialet. Du vil få en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.

Der er ikke weekendvagter tilknyttet stillingen. 
 
Vi forventer, at du:

  • er velfunderet i fysioterapeutiske metoder, kan anvende dem i praksis, og at du kan lide at tage ansvar og prioritere i komplekse faglige problemstillinger
  • trives i en travl hverdag og er i besiddelse af et godt overblik
  • kan følge med i specialets vidensgrundlag og udvikling, samt kunne arbejde med implementering af de nyeste evidensbaserede metoder og praksis
  • er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt
  • er ansvarsbevidst, selvstændig og har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder:

  • et udfordrende og selvstændigt job i en stor og spændende organisation
  • en arbejdsplads, hvor målsætningen er implementering af evidensbaseret praksis
  • tværfagligt samarbejde, hvor terapeuter er en meget værdsat faggruppe og vigtig del af patientforløbet
  • en arbejdsplads der har positive forventninger til dig
  • en ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt.       

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling til besættelse den 1. december 2020, eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Sandvad på telefon 51 43 62 91 eller læse mere om afdelingen på: https://www.frederiksberghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdeling/Sider/default.aspx eller find os på Instagram: fysergobfh.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning og CV sendes online, og stiles til ledende terapeut Naja Mark Henriksen.

Søg stillingen via linket til højre senest torsdag den 22. oktober 2020.

Samtaler afholdes den 27. oktober 2020 om eftermiddagen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Rikke Levring
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    227222
  • Quick-nr.
    398255
  • Indrykningsdato
    09-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Rikke Levring
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    227222
  • Quick-nr.
    398255
  • Indrykningsdato
    09-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.