Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

Erfaren ergoterapeut med lyst til udvikling til Bispebjergs åbne ungdomspsykiatriske afsnit B103

Vi vil gerne udvikle det miljøterapeutiske arbejde med hensyn til øget selvstændiggørelse af ADL-funktioner hos vores unge patienter, og søger derfor en ergoterapeut til pilotprojekt.

Jobbet
Du vil få mulighed for at påvirke udviklingen i et afsnit med ambitioner om et højt fagligt niveau. Der arbejdes ud fra undersøgelses- og behandlingsplanerne for de enkelte patienter ud fra miljøterapeutiske principper, som gøres individuelle ved hjælp af patientplaner.

Der kommer til at arbejde selvstændigt med fokus på såvel den unge selv, men i lige så høj grad også med familien som helhed i en tværfaglig kontekst. Der er ugentlig planlagte familiemøder mellem den unge, familien og teamet.

Om afsnit B103
Vi er et energisk og visionært afsnit, som står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling til 8 døgnindlagte unge, som er i mistrivsel. Målgruppen er unge mellem 13 og18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. Vi er tillige optaget af at videreudvikle den Recovery orienterede tilgang til de unge.

De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser. Afsnittet har åbent alle ugens dage, men de fleste unge er hjemme i weekenderne, og udskrives typisk efter 8 ugers indlæggelse.

Personalet
Afsnittet består af tværfagligt personale som læger, psykologer, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistent og skolelærere. Alle arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi er en engageret og social personalegruppe både erfarne og nyansatte, og vi er gode til at støtte hinanden. Hver ung patient og dennes forældre får tildelt et team.

Vi tilbyder:

  • Fast tid til supervision hver 14 dag ved psykolog.
  • Psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning.
  • Centeret arbejder med forbedringskultur/KFM/Lean, der holdes tavlemøder hver 2. uge, og der er løbende forbedringstiltag i gang.

Hvem du er
Du er uddannet ergoterapeut og har lyst til at udvikle og være visionær særlig omkring øget fokus på ADL-funktionernes del af miljøterapien. Det vil være en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien eller bosteds erfaring. Til gengæld er det en betingelse, at du er moden, ansvarlig og har gode samarbejdsevner.

Samtidig har du gode formidlingsevner såvel mundtligt som skrifteligt. Dette er i relation til den unge selv, forældrene, kollegaer og studerende. Derudover besidder du en evne og lyst til at reflektere over egen praksis.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer i skiftende vagter. Typisk weekendarbejde hver 4. weekend á 12 timers vagter.

Der er tale om en nyoprettet 1-årig pilotprojektstilling med start 1. december 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, når der indstilles til ansættelse.

Ansøgningsprocedure
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Bregnegaard på 38 64 10 41 eller konstitueret sygeplejerske med speciel funktion Christina Jørgensen på 38 64 10 43.

Ansøgningsfristen er fredag den 23. oktober 2020, kl. 12.00.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 26. oktober 2020.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".
Læs mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Bispebjerg på www.buc-regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Hanne Bregnegaard
    hanne.bregnegaard@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    227235
  • Quick-nr.
    398304
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2020


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Hanne Bregnegaard
    hanne.bregnegaard@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    227235
  • Quick-nr.
    398304
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2020

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Erfaren ergoterapeut med lyst til udvikling til Bispebjergs åbne ungdomspsykiatriske afsnit B103"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.